Bombshell – Opgørets Time

Picture of Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Originaltitel: Bombshell Instruktør: Jay Roach
Produktionsår: 2019
Genre: Drama
Kan streames på Blockbuster.

Bombshell er en film, der vil belyse et stort problem i vores “moderne” samfund. Den vil ramme os der hvor det gør ondt. Den vil prikke til vores kollektive, dårlige samvittighed, og den vil gerne forarge.

Det er en film, der meget præcist viser hvad for meget magt kan føre til. Almindelige mennesker kan blive til nogle virkelig dumme svin. Roger Ailes, Harvey Weinstein, hvem kom først – syg høne eller råddent æg.

Noget af det der ryster mig mest ved filmen – eller virkeligheden så at sige, er at der er flere kvinder, der støtter Roger Ailes, velvidende hvilket monster han er. Det siger noget om hvilken magt og hensynsløshed sådan en mand besidder. Kvinder må stå mål for seksuelle krænkelser, og acceptere dem, hvis de vil op af karrierestigen.

Det er fandme ulækkert, og enormt svinsk, når et menneske udnytter sin magt på den måde.

Den tager livtag med skandalen på Fox News, hvor mediechefen Roger Ailes mangeårige, syge og perverterede tilgang til det modsatte køn, til sidst indhentede ham.

Det var i rigtig mange år en udbredt hemmelighed, at Roger Ailes metoder var outrerede og langt over grænsen.

Ailes bliver spillet af en virkelig god John Lithgow. Han stønner uhæmmet og liderligt, når de unge kvinder på opfordring (vi kan også bare kalde det en slags tvang, for det er det det er!) løfter op i nederdelen, så trussekanten ses, og han spiller uskyldigheden selv, når hen bliver konfronteret med beskyldninger om seksuel chikane.

Vil du op på den grønne gren, så må du guffe gren”.

Sådan lyder hans mantra.

Filmens hovedperson, Megyn Kelly, der spilles af altid gode Charlize Theron, lægger sig ud med både Roger Ailes og selveste Donald Trump. Hun kæmper parallelt med Nicole Kidman’ karakter, Gretchen Carlson, for at tvinge ændringer igennem på Fox News redaktionen.

De gør det begge to rigtig godt, men bliver klart overstrålet af Margot Robbie, der spiller fantastisk som bundnaiv, selvopofrende og til sidst handlekraftig kvinde. Hendes karakter Kayla Pospisil mærker på egen krop, hvilken lidet flatterende status hendes køn giver hende, samt hvor i hierarkiet hun befinder sig. Margot Robbie er eminent god i den rolle.

Bombshell lægger sig i et felt, der tæller film som Spotlight, Big Short, The Post, Bridge Of Spies og Three Billboards In Ebbing Missouri. Gode og langt hen af vejen, solide film, men med undtagelse af Three Billboards er det ikke film, der kommer op og ringe. De bliver lidt kedelige…

Bombshell er på mange måder især ligesom Spotlight. Den tager et ubehageligt og ulækkert emne op, men tøver med at gå linen ud.

Den bliver først rigtig farlig, da Kayla i en meget stærk scene bryder sammen, men der rammer den mig så også for fuld kraft.

Der er et par virkelig stærke scener, da korthuset begynder at ramle, og filmen ændrer i de øjeblikke karakter fra smart-i-en-fart-drama til regulært drama med dystre undertoner. Desværre er det først i filmens sidste halvdel, at den løfter sig op over almindelig middelmådig film, og bliver decideret god. Den tør for lidt i starten. Den bliver sgu en anelse for kæk til min smag. Lav nu bare en film, der virkelig gør ondt, og som bliver siddende som et knugende ubehag.

Til trods for mine anker, så var jeg godt “underholdt” filmen igennem. Den er jo bestemt ikke dårlig, den har bare nogle mangler.

Bombshell får 4/6
🔨🔨🔨🔨

Seneste

Ustoppelig

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm der skildre kræft via en celles rejse i en 10-årig drengs krop, samtidig at den også handler om meget mere.
Ustoppelig er en særlig animationsfilm, i forhold til at skildre et meget følsomt emne, simultant med at det også er et energifyldt eventyr om venskab.

Mortal Kombat 2

Mortal Kombat 2 er lidt af et rod. Historien er tynd, karaktererne er flade, og filmen tager sig selv langt mere seriøst, end den egentlig har fortjent. Men samtidig er der også noget mærkeligt charmerende over dens totale mangel på selvkontrol.
René anmelder fra biografmørket

Dead Man’s Wire

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en sandfærdig kidnapning, som blev foretaget af en mand der følte sig uretfærdiggjort af systemet.
Dead Man’s Wire er ikke perfekt, men dog en ganske underholdende thriller, som til-og-med er dejlig kompleks.

28 Years Later: The Bone Temple (4K UHD)

🩸 28 Years Later: The Bone Temple på 4K: afdæmpet billede, men et Atmos-lydspor der virkelig løfter oplevelsen. En solid udgivelse til en mørk og eftertænksom toer.

Michael

Nicolai har denne gang anmeldt den meget imødesete biopic om Michael Jackson. Desværre er der tale om en ret overfladisk biopic, som fortæller lidt om pop-kongen, men ikke nok til, at man rigtig lærer ham at kende.

Hachiko: En ven for livet

En hund. En togstation. En historie der knuser hjertet og varmer det igen. 🐕❤️
René anmelder på blu-ray

Lee Cronin’s The Mummy

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en familie, der pludselig får deres datter & søster tilbage, efter hun bliver fundet i en mumiegrav.

The Mummy, vil måske lidt for meget med sin historie, men er dog samtidig en ret underholdende og voldsom gyserfilm, som er for dem med ikke alt for sarte sjæle

Affektionsværdi

Den vandt en Oscar for Bedste Internationale Film i marts måned. Og det var i den grad fuldt fortjent!
Joachim Trier er tilbage med endnu en fantastisk film om dét at høre til i en moderne verden.
René anmelder