Bombshell – Opgørets Time

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Originaltitel: Bombshell Instruktør: Jay Roach
Produktionsår: 2019
Genre: Drama
Kan streames på Blockbuster.

Bombshell er en film, der vil belyse et stort problem i vores “moderne” samfund. Den vil ramme os der hvor det gør ondt. Den vil prikke til vores kollektive, dårlige samvittighed, og den vil gerne forarge.

Det er en film, der meget præcist viser hvad for meget magt kan føre til. Almindelige mennesker kan blive til nogle virkelig dumme svin. Roger Ailes, Harvey Weinstein, hvem kom først – syg høne eller råddent æg.

Noget af det der ryster mig mest ved filmen – eller virkeligheden så at sige, er at der er flere kvinder, der støtter Roger Ailes, velvidende hvilket monster han er. Det siger noget om hvilken magt og hensynsløshed sådan en mand besidder. Kvinder må stå mål for seksuelle krænkelser, og acceptere dem, hvis de vil op af karrierestigen.

Det er fandme ulækkert, og enormt svinsk, når et menneske udnytter sin magt på den måde.

Den tager livtag med skandalen på Fox News, hvor mediechefen Roger Ailes mangeårige, syge og perverterede tilgang til det modsatte køn, til sidst indhentede ham.

Det var i rigtig mange år en udbredt hemmelighed, at Roger Ailes metoder var outrerede og langt over grænsen.

Ailes bliver spillet af en virkelig god John Lithgow. Han stønner uhæmmet og liderligt, når de unge kvinder på opfordring (vi kan også bare kalde det en slags tvang, for det er det det er!) løfter op i nederdelen, så trussekanten ses, og han spiller uskyldigheden selv, når hen bliver konfronteret med beskyldninger om seksuel chikane.

Vil du op på den grønne gren, så må du guffe gren”.

Sådan lyder hans mantra.

Filmens hovedperson, Megyn Kelly, der spilles af altid gode Charlize Theron, lægger sig ud med både Roger Ailes og selveste Donald Trump. Hun kæmper parallelt med Nicole Kidman’ karakter, Gretchen Carlson, for at tvinge ændringer igennem på Fox News redaktionen.

De gør det begge to rigtig godt, men bliver klart overstrålet af Margot Robbie, der spiller fantastisk som bundnaiv, selvopofrende og til sidst handlekraftig kvinde. Hendes karakter Kayla Pospisil mærker på egen krop, hvilken lidet flatterende status hendes køn giver hende, samt hvor i hierarkiet hun befinder sig. Margot Robbie er eminent god i den rolle.

Bombshell lægger sig i et felt, der tæller film som Spotlight, Big Short, The Post, Bridge Of Spies og Three Billboards In Ebbing Missouri. Gode og langt hen af vejen, solide film, men med undtagelse af Three Billboards er det ikke film, der kommer op og ringe. De bliver lidt kedelige…

Bombshell er på mange måder især ligesom Spotlight. Den tager et ubehageligt og ulækkert emne op, men tøver med at gå linen ud.

Den bliver først rigtig farlig, da Kayla i en meget stærk scene bryder sammen, men der rammer den mig så også for fuld kraft.

Der er et par virkelig stærke scener, da korthuset begynder at ramle, og filmen ændrer i de øjeblikke karakter fra smart-i-en-fart-drama til regulært drama med dystre undertoner. Desværre er det først i filmens sidste halvdel, at den løfter sig op over almindelig middelmådig film, og bliver decideret god. Den tør for lidt i starten. Den bliver sgu en anelse for kæk til min smag. Lav nu bare en film, der virkelig gør ondt, og som bliver siddende som et knugende ubehag.

Til trods for mine anker, så var jeg godt “underholdt” filmen igennem. Den er jo bestemt ikke dårlig, den har bare nogle mangler.

Bombshell får 4/6
🔨🔨🔨🔨

Seneste

Poter Af Stål

Hvem sagde at en fornøjelig og let fordøjelig animationsfilm, ikke kan handle om race-diskrimination?
Poter Af Stål er inspireret af Sheriffen Skyder På Det Hele og minder til dels om Karate Kid. Og så er det en ret så underholdende sag.
René Buchtrup anmelder den HER:

Dream Scenario

Nicolai har denne gang anmeldt en film, der både omhandler en tilforladelig fyr der pludseligt dukker op i folks drømme og hvad der sker når stor berømmelse pludselig rammer én, der ikke er forberedt på det.

Dream Scenario er en film med mange facetter og sider til sig, udover at være en sorthumoristisk komedie og lige netop der for, er den enorm meget værd at opleve i biografen!

Pot Au-Feu

Pot au-Feu er en enormt veltilberedt film om to menneskers fælles passion for madlavning og hinanden, der tager sig tiden til at efterlade en subtil og behagelig eftersmag hos sin seer.

Drengen og Hejren

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste film fra den japanske animé-mester, Hayao Miyazaki og han er bestemt tilbage på toppen!

Drengen og Hejren, er et smukt, poetisk og underholdende eventyr, med en enorm visuel skønhed og et virkelig filosofisk og poetisk eventyr, af den slags som Miyazaki, kun kan lave dem.

Den Grænseløse

Den Grænseløse er ikke én af de bedste Afdeling Q-film. Men det er alligevel en bundsolid og spændende krimi som er langt mere vellykket end Marco Effekten.
René Buchtrup anmelder.

Poor Things

Nicolai har denne gang anmeldt en fascinerende, unik, smuk, underholdende og vanvittig morsom film om hvad det vil sige at være menneske.

Dette er blot noget af det som Yorgos Lanthimos’ film, Poor Things, handler om, men den er dog så stor et filmisk festfyrværkeri, at man nærmest er nødt til at opleve den på et stort lærred.

Christian Bales Fem Bedste Roller

Christian Bale fylder 50 år tirsdag d. 30. januar og det skal da selvfølgelig fejres med en liste over hans bedste roller.
René Buchtrup giver sit bud på en TOP 5.