Baby Driver anmeldelse (nr. 2)

René Buchtrup

René Buchtrup

VIGTIG INFO: Til de opmærksomme filmnørder, så er filmen allerede blevet anmeldt en gang her på Moviemaniac.dk. Denne gang er det dog skribent Andreas Nørgaard der giver sin mening til kende. Du kan finde René Buchtrups anmeldelse HER: https://moviemaniac.dk/anmeldelse-af-baby-driver/

Tarantino har ikke levet forgæves. Baby Driver er en charmerende, cool og sprudlende actionfilm, med speederen helt i bund.

Baby Driver er en fræk blanding af La La Land og Fast & The Furious.
Den har et dejligt overskud, og den emmer af coolness, og så har den en farlig masse rabalder, når speederen bli’r trykket i bund.

Quentin Tarantino har ikke levet forgæves. Jeg tilskriver ham al æren for coolness og fræk dialog i filmverdenen efter hans indtog med Reservoir Dogs i 1992. Han har sat en standard. En måde at lave film på, som andre instruktører kan lære af og få ideer fra.
Edgar Wright har bestemt kigget Tarantino i kortene.
Hans brug (og valg) af musik til at understøtte scenerne sidder i skabet.
Hans måde, hvorpå han opbygger en scene, og skaber den underlæggende stemning, samt det ubevidste ubehag er ligeledes spot on.
Derudover er den dødcharmerende med dens friske tilgang til forskellige scener, og kærlighedshistorien fylder ikke for meget, og tager fokus. Det sidste er især befriende. Det er en heist-/actionfilm, og altså ikke en kærlighedsbasker.
Det er godt den ikke prøver at lave en “Titanic” på os!

Unge Baby, der grundet gæld arbejder som getaway-driver for gangsteren Doc (Kevin Spacey), må filmen igennem kæmpe for sit liv, for kærligheden, samt for de få han har kær.
Han kører med diverse galninge, og skal få dem i sikkerhed efter bankrøverier og hold ups og så’rn.
He’s a Devil behind the wheel siger Doc på et tidspunkt, da en hård banan tvivler på Babys evner
Han er virkelig vild bag et rat, og han gør sit job uanset hvor håbløst det ser ud.
Det eneste der fucker tingene op er de rablende gale forbrydere, der formår at sætte tingene over styr.
Jamie Foxx er vældig fin som Sygo, en komplet galning, med kløe i aftrækkerfingeren. Jon Bernthal spiller sin sædvanlige rolle som ubehagelig fyr (og det er han satme god til), og Jon Hamm er fremragende som hævngerrig bankrøver. Iskold og ubehagelig er han.
Ansel Elgort er forrygende i hovedrollen som cool og godhjertede Baby, og Lily James er vidunderlig som servitricen Debora.
…….
Sig hvad i vil, men Kevin Spacey er saftsuseme en god skuespiller.
….det er bare en skam han – eftersigende – samtidig er et seksuelt afsporet pikhoved!

Baby Driver får mig ikke helt ud i tovene. Det er den simpelthen for meget niche og for anderledes til, men den rammer sgu alligevel plet med sit sprudlende setup, og charmerende levering.

Baby Driver får følgende karakter:
4 ud af 6 hamre: 🔨🔨🔨🔨

 

Seneste

Poter Af Stål

Hvem sagde at en fornøjelig og let fordøjelig animationsfilm, ikke kan handle om race-diskrimination?
Poter Af Stål er inspireret af Sheriffen Skyder På Det Hele og minder til dels om Karate Kid. Og så er det en ret så underholdende sag.
René Buchtrup anmelder den HER:

Dream Scenario

Nicolai har denne gang anmeldt en film, der både omhandler en tilforladelig fyr der pludseligt dukker op i folks drømme og hvad der sker når stor berømmelse pludselig rammer én, der ikke er forberedt på det.

Dream Scenario er en film med mange facetter og sider til sig, udover at være en sorthumoristisk komedie og lige netop der for, er den enorm meget værd at opleve i biografen!

Pot Au-Feu

Pot au-Feu er en enormt veltilberedt film om to menneskers fælles passion for madlavning og hinanden, der tager sig tiden til at efterlade en subtil og behagelig eftersmag hos sin seer.

Drengen og Hejren

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste film fra den japanske animé-mester, Hayao Miyazaki og han er bestemt tilbage på toppen!

Drengen og Hejren, er et smukt, poetisk og underholdende eventyr, med en enorm visuel skønhed og et virkelig filosofisk og poetisk eventyr, af den slags som Miyazaki, kun kan lave dem.

Den Grænseløse

Den Grænseløse er ikke én af de bedste Afdeling Q-film. Men det er alligevel en bundsolid og spændende krimi som er langt mere vellykket end Marco Effekten.
René Buchtrup anmelder.

Poor Things

Nicolai har denne gang anmeldt en fascinerende, unik, smuk, underholdende og vanvittig morsom film om hvad det vil sige at være menneske.

Dette er blot noget af det som Yorgos Lanthimos’ film, Poor Things, handler om, men den er dog så stor et filmisk festfyrværkeri, at man nærmest er nødt til at opleve den på et stort lærred.

Christian Bales Fem Bedste Roller

Christian Bale fylder 50 år tirsdag d. 30. januar og det skal da selvfølgelig fejres med en liste over hans bedste roller.
René Buchtrup giver sit bud på en TOP 5.