Anmeldelse af IT

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

af Andreas Nørgaard

Jeg går ofte i biografen, men gys og horror står ikke øverst på listen over favoritgenrer…

Jeg har regnet mig frem til, at dette faktisk må være min første biograf-date med horror på programmet.

Det er absolut ikke en genre der tiltrækker mig overhovedet, men min kollega pressede på, så der sad jeg så.

Filmen åbner med en scene, som stadig forstyrrer min sparsomme nattesøvn – jeg har to dejlige drenge, der mener, at de kan sove senere 🙂

Jeg har set originalen, men det er MANGE år siden, så jeg kunne ikke huske denne scene – og heldigvis for det. Jeg blev blæst bagover af både scenens indhold, samt eksekveringen af det visuelle!

Fy for en muggen smed, hvor er det modbydeligt!! Super ulækkert, intet mindre.

Det er dejligt med en instruktør, der tør gå linen ud, selvom scenerne inkluderer børn.

Skulle jeg have skreget SPOILER!!!! længere oppe, eller hvordan med det? Jeg giver jo ikke noget væk, og filmen slår jo på tromme for det grusomme.

“Oh they float, you’re all gonna float – take it”.

Nå, men filmens protagonister er børn, og når man primært lader børn bære en film, så kræver det altså at man finder de rette, samt nogle, der kan ramme det troværdige i rollerne.

Det lykkes med undtagelse af ham dengsen fra den åh så hypede Stranger Things. Han er som en rigtig dårlig jokemaskine, der er gået i tomgang – et irritationsmoment hver gang han rammer skærmen. Elendigt, det er det sgu!

De andre børn gør det til gengæld virkelig godt, og deres kamp mod monstret Pennywise, er en fryd at følge. Man kan argumentere for at de måske er lige modige nok, når de tager kampen op mod dræberklovnen på egen hånd, alt imens de samtidig ryster i bukserne over byens bølle og voldspsyko, Bower, men lad nu lige den ligge.

Filmen lader børnene styre slaget, imens de voksne er reduceret til nogle korte, men ubehagelige bekendtskaber – misbrug, vold og overbeskyttelse… Rigtig hyggeligt, ik’?

Det er en film om kammeratskab, mod og om at finde fodfæste her i livet til trods for “fraværende” voksne……og så lige om en fæl klovn, der nærer sig ved at slagte børn.

Tænk Stand By Me (Stephen King, my man!) Alien, og Frank Hvam i klovnekostume, så har du IT.

Der er lige rigeligt med jumpscares, men det rokker ikke ved, at Bill Skarsgård gør det formidabelt som Pennywise!

Han er creepy as hell, han er lunefuld, han er ond, og han er røvhamrende klam.

Jeg vil anbefale IT til dig der godt kan lide en solid coming of age film, og til dig, som kan lide en god omgang horror med en portion sort humor.

IT får 4 ud af 6 hamre: 

 

IT kan bl.a. streames via Blockbuster og Plejmo

Seneste

Gondola

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 gondolfører i en gregoriansk landsby, som bliver forelsket.

Det er en film uden nogen sagte ord og det er slet og ret, en af årets største filmiske fornøjelser, som er helt perfekt at opleve i biografen, i disse grå tider!

Godzilla x Kong: The New Empire (4k uhd)

Den nye Godzilla/King Kong-film er én stor undskyldning for at se en radioaktiv øgle og kæmpe-abe slås mod endnu en giga-abe, der ridder på en is-øgle i fremmed portal-verden (!!!) Godzilla x Kong: The New Empire er den femte i Monsterverse-universet og René Buchtrup anmelder den her til hjemmebiografen.

Moviemaniac anmelder 4k-film: Stand By Me

“So darling, darling stand by me”. Ja, teksten kender i jo godt, men hva’ med 80’er-filmen den nu stammer fra. Hvordan er den ved et gensyn her i 2024? Se med her hvor René fra Moviemaniac anmelder 4k-film igen.

Stor som en sol

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk musikdokumentar, som i disse dage er semi-aktuel, da filmens omhandlende band, spiller 3x koncerter i Parken.

Stor som en sol, er helt overordnet en virkelig smuk, virkelig underholdende og ret så anderledes dokumentar om den kreative proces.

Til Verdens Ende

Viggo Mortensens instruktør-take på den traditionelle western er blevet til en fintfølende og næsten poetisk én af slagsen.
Vicky Krieps stjæler billedet som kvindelige hovedrolle, Vivienne.
René Buchtrup anmelder Til Verdens Ende.

Knox Goes Away

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en lejemorder med opbyggende demens og det er bestemt lige så specielt og hjerteskærende, som det måtte lyde.

Knox Goes Away er ikke fejlfri, men når den dog fungere, er den dybt fremragende og er grundlæggende, meget værd at se i biografen.

Furiosa: A Mad Max Saga

Kan Furiosa hamle op med sin forgænger, Fury Road? Både ja og nej. Men mest ja.
For Furiosa prøver ikke det samme som sin forgænger (heldigvis for det!) og giver os i stedet mere dybde i universet og mer’ historiefortælling.
Læs René Buchtrups begejstrede anmeldelse HER: