Anmeldelse af IT

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

af Andreas Nørgaard

Jeg går ofte i biografen, men gys og horror står ikke øverst på listen over favoritgenrer…

Jeg har regnet mig frem til, at dette faktisk må være min første biograf-date med horror på programmet.

Det er absolut ikke en genre der tiltrækker mig overhovedet, men min kollega pressede på, så der sad jeg så.

Filmen åbner med en scene, som stadig forstyrrer min sparsomme nattesøvn – jeg har to dejlige drenge, der mener, at de kan sove senere 🙂

Jeg har set originalen, men det er MANGE år siden, så jeg kunne ikke huske denne scene – og heldigvis for det. Jeg blev blæst bagover af både scenens indhold, samt eksekveringen af det visuelle!

Fy for en muggen smed, hvor er det modbydeligt!! Super ulækkert, intet mindre.

Det er dejligt med en instruktør, der tør gå linen ud, selvom scenerne inkluderer børn.

Skulle jeg have skreget SPOILER!!!! længere oppe, eller hvordan med det? Jeg giver jo ikke noget væk, og filmen slår jo på tromme for det grusomme.

“Oh they float, you’re all gonna float – take it”.

Nå, men filmens protagonister er børn, og når man primært lader børn bære en film, så kræver det altså at man finder de rette, samt nogle, der kan ramme det troværdige i rollerne.

Det lykkes med undtagelse af ham dengsen fra den åh så hypede Stranger Things. Han er som en rigtig dårlig jokemaskine, der er gået i tomgang – et irritationsmoment hver gang han rammer skærmen. Elendigt, det er det sgu!

De andre børn gør det til gengæld virkelig godt, og deres kamp mod monstret Pennywise, er en fryd at følge. Man kan argumentere for at de måske er lige modige nok, når de tager kampen op mod dræberklovnen på egen hånd, alt imens de samtidig ryster i bukserne over byens bølle og voldspsyko, Bower, men lad nu lige den ligge.

Filmen lader børnene styre slaget, imens de voksne er reduceret til nogle korte, men ubehagelige bekendtskaber – misbrug, vold og overbeskyttelse… Rigtig hyggeligt, ik’?

Det er en film om kammeratskab, mod og om at finde fodfæste her i livet til trods for “fraværende” voksne……og så lige om en fæl klovn, der nærer sig ved at slagte børn.

Tænk Stand By Me (Stephen King, my man!) Alien, og Frank Hvam i klovnekostume, så har du IT.

Der er lige rigeligt med jumpscares, men det rokker ikke ved, at Bill Skarsgård gør det formidabelt som Pennywise!

Han er creepy as hell, han er lunefuld, han er ond, og han er røvhamrende klam.

Jeg vil anbefale IT til dig der godt kan lide en solid coming of age film, og til dig, som kan lide en god omgang horror med en portion sort humor.

IT får 4 ud af 6 hamre: 

 

IT kan bl.a. streames via Blockbuster og Plejmo

Seneste

Caught Stealing (4k UHD)

Med Austin Butler i hovedrollen – og en perlerække af vanvittige bifigurer – udvikler filmen sig fra kaotisk underholdning til en fortælling, man faktisk ender med at tage til sig.
René anmelder endnu en 4k ultra blu-ray film

Moviemaniac Podcast – Episode 3: Den om vores yndlings-instruktører (del 1)

Hvem er dine yndlingsinstruktører?
Netop dette spørgsmål bliver vendt og drejet i denne podcast, hvor der bliver talt om relevans i filmbranchen, om at vokse op som barn/ung, og blive præget i en helt særlig retning med film, og så selvfølgelig alle dem de måtte vrage til fordel for nogle andre.
Rigtig god lyttelyst!

Årets Film 2025 (Nicolais Top 10)

Før jeg starter min rangering af filmhøjdepunkter fra biografåret-2025, må jeg lige få skrevet dette. Jeg har i 2025, set 93 nye film i biografen,

Årets Film 2025 (Renés Top 10)

Filmåret 2025 blev et år, hvor de nordiske film tog føringen. Fortællinger om familie, ansvar og menneskelig skrøbelighed ramte mig hårdere end de største Hollywood-produktioner.
Her får i min (René Buchtrups) personlige top 10 – og årets film efterlod mig helt forpustet, som havde jeg løbet et maraton.

@Disney+

Home Alone

I anledning af filmens 35 års jubilæum, har Nicolai denne gang genset Home Alone og beskriver her, hvorfor det er en af alletiders bedste julefilm

The Holdovers

The Holdovers med Paul Giamatti i hovedrollen er en lun og varm film i den kolde tid og René Buchtrup tænker vi her har med en kommende juleklassiker at gøre.

The Love That Remains

Nicolai har denne gang anmeldt en islandsk film om en familie på 5 (og med en hund), som er sammen og holder sammen, selvom det kan være svært til tider.
Dette er der kommet en meget smuk og underholdende film ud af, som i den grad bør ses i biografen.