Det er efterhånden blevet en tradition på Moviemaniac at lave en årsliste over de 10 bedste film fra det forgange år.
Jeg synes altid det er hulens svært at gøre. At kreere en liste hvor alle de bedste film kommer med. Alle de vigtigste. Og de sjoveste. Og de mest underholdende. Men vigtigst af alt, de bedste.
Men kan jeg definere hvilke film der har været de bedste og de mest vigtige? Det er vel kort sagt meget subjektivt. Desuden har jeg heller ikke haft tid til at se alle årets udgivelser i biograf og på streaming, så derfor er denne liste også en opsummering på de bedste jeg nu har set.
Stærke titler som Underverden 2, Når Befrielsen Kommer, Blackberry, EO, Regnen Skyller Alt Bort, Napoleon, Babylon og Jonh Wick 4 gjorde indtryk i år og satte sit spor i 2023-filmlandskabet.
Og så var de fremragende titler, der var på vippen til at klare klare cuttet:
- Mission Impossible: Dead Reckoning (Tom Cruise beviser endnu engang at han stadig er kongen af actionfilm i Hollywood)
- Tár (Cate Blanchett er kort sagt bare vild, voldsom og skræmmende go’ som dirigent i Todd Fields foruroligende film)
- Dungeons & Dragons: Honor Among Thieves (årets mest underholdende film, med et par charmerende antihelte i front. En overraskende vellykket action-komedie!
- Lærerværelset (tysk film om rapseri på læreværelse bli’r mere skræmmende og spændende end hvad Hollywood kan med thriller-genren)
- Fallen Leaves (En kærlighedshistorie med underspillet, finsk deadpan-humor. Meget underspillet. Men virkelig rørende samtidig)
- Guardians Of The Galaxy 3 (Og det fortsætter rørende OG fantastisk underholdende, når Starlord og co. afslutter deres eventyr hos Marvel!)
Håber I kan finde inspiration med listen og måske kan den give lyst til at se eller gense nogle fantastiske film i hjemmebiografen.
Rigtig god fornøjelse.
10. The Whale
Instruktør: Darren Aronofsky
300 kilo tunge Charlie, som er engelsklærer, er på en mission: han vil æde sig selv ihjel. Lige indtil han får kontakt med sin datter igen, som han ikke har set i mange år. Måske kan hun være hans redning.
Den kunne have endt som en tyk (undskyld) omgang violin og smørsovs, sprøjtet ud af Hollywoods sukkermås. Men i hænderne på garvede Aronofsky, bliver det et intimt, nærværende og rørende portræt af en sølle skabning, man ikke kan andet end af holde af.
9. Spider-Man: Across The Spider-Verse
Instruktører: Joaquim Dos Santos, Kemp Powers og Justin K. Thompson
Det er svært at lave en efterfølger til én af de bedste og mest nyskabende superheltefilm nogensinde. Men det lykkedes nu alligevel ret godt for de tre instruktører, som fortsætter i samme spor…bare endnu vildere!
Across The Spider-verse er årets største visuelle fest, hvor jeg blev bjergtaget fra første sekund af filmen. Den udvider Spider-man universet med Miles Morales i front og gør ventetiden til film nummer tre næsten ubærlig.
8. Barbie
Instruktør: Greta Gerwig
Den er ikke kun 2023’s mest indtjenende film. Det er også årets sjoveste.
Hvis du læser med Far (Paul Buchtrup Andersen) så kan du sagtens se den, hjemme i din hjemmebiograf, uden at du mister din mandighed. For det er ikke en pigefilm. Det er en knivskarp satire, som sætter nutidens kønsroller på spidsen og som sætter spørgsmål om måden tingene bliver gjort på i 2023.
Margot Robbie er et fund som den charmerende titelrolle, men det er Ryan Gosling der stjæler billedet som kæresten Ken, som pludselig indser at han vil bo i et Mojo Dojo Casa House…
7. Den Blå Kaftan
Instruktør: Maryam Touzani
Indrømmet, marokkansk film er ikke noget jeg kender meget til. Men med den flotte, sanselige og rørende Den Blå Kaftan har jeg set én af årets film, som er netop fra nordvestafrikanske land.
I filmen følger vi parret Halim og Mina, som har været sammen i mange år. Han er skrædder og de har en lille butik, hvor kunderne med tålmodighed må vente på at deres tøj bliver syet.
Man skal i det hele taget have tålmodighed til at se Den Blå Kaftan, men vil blive så fyrsteligt belønnet, hvis man har mod på en film, som udforsker kærlighed, seksualitet, religion, kultur og store tabuer. Kort sagt, en lille perle som overraskede mig, og som jeg kraftigt vil anbefale til alle, der tør satse på en film med et roligt tempo.
6. Killers Of The Flower Moon
Instruktør: Martin Scorsese
Den aldrende mester kan sgu stadigvæk!
Selvom “Martys” seneste mastodont-værk, Killers Of The Flower Moon, ikke er så mesterlig som hans forrige film, The Irishman, kan mindre bestemt også gøre det.
Handlingen foregår i 1920’ernes Oklahoma, hvor Osage-indianere bliver slået ihjel pga. deres jord. Killers Of The Flower Moon er en dragende slowburn krimiswestern, hvor eminent skuespil, fotografering og ikke mindst, musik gør det hele til en oplevelse af de store. Den er samtidig gådefuld og næsten poetisk og afslutningen af filmen…ja, jeg siger ikke mere. Martin Scorsese kan heldigvis stadigvæk og jeg glæder mig allerede til hans næste filmprojekt.
5. Oppenheimer
Instruktør: Christopher Nolan
En film jeg umuligt kunne ignorere på dette års bedste film-liste, er selvfølgelig Nolan bombastiske film om den amerikanske fysiker, J. Robert Oppenheimer.
Endelig viser den engelske instruktør, at han stadig kan kreere film uden vilde plottwists og lange actionsekvenser, hvor der i stedet er fokus på karaktererne i det unikke filmunivers han bygger op. Cillian Murphy er fænomenal i hovedrollen som manden bag Manhatten-projektet og samtlige biroller i det vilde ensemble gør det ligeså enestående. Når man oveni (Oppenheimer)hatten forkæles med Hoyte van Hoytemas gudesmukke billeder, som ofte fremstår som en visuel åbenbaring, bli’r det næsten ikke bedre…
4. The Quiet Girl
Instruktør: Colm Bairéad
Da jeg tidligere på året havde set en halv times tid af den irske film The Quiet Girl (med originaltitlen “Colm Bairéad”) tog jeg mig selv i at tænke: “hva’ fa’en er det her for noget”? En film der handler om en ung pige der i 1980’erne bliver sendt ud for at bo hos hendes mor kusine, fordi hendes uengagerede forældre ikke har overskud til hende.
En næsten meditativ film, som i langsomt tempo pludselig tager fat på sit publikum og haps, så er man så følelsesmæssigt involveret, så man ikke kan andet end af overgive sig. En sublim lille, følsom perle af en filmoplevelse, som jeg med våde øjne måtte slukke for da rulleteksterne gled ned over tv’et.
3. The Banshees of Inisherin
Instruktør: Martin McDonagh
På papiret en banal og fjollet film om to kammersjukker i 1923, hvor den ene en dag ikke gider den anden mere. Overhovedet. Han truer endda med at skære sine fingre af, hvis den anden siger et eneste ord til ham.
I virkeligheden en særdeles fremragende film, som med hjertevarme, humor og melankoli får fortalt en historie om betydningen af et venskab, dét at høre til og muligheden for at realisere sine drømme i livet. Martin McDonagh har med Banshees skabt (endnu) en film, som med store skefulde sort humor og lige dele store, filosofiske tanker om livet, man umuligt kan give slip på igen.
Udover mesterlig instruktion, forkæles vi som publikum med toppræstationer fra hovedrolleindehaverne Colin Farrell, Brendan Gleeson og Kerry Condon.
2. Aftersun
Instruktør: Charlotte Wells
Aftersun er endnu én af de filmoplevelser som kræver noget af sit publikum. Men da jeg havde set den, og gik fra biografen, var det som om at den for alvor ramte mig.
Hva’ var det lige der skete med ham faren efter den ferie til Tyrkiet i 90’erne?
Charlotte Wells debutfilm virker autentisk som en dokumentarfilm, og vi føler som publikum at vi kommer virkelig tæt på den elleve årige Sophie og hendes far, der er afsted på charterrejse, som de gjort så mnge gange før. Men der er noget off ved Far, Calum (Paul Mescal i én af de bedste præstationer fra filmåret 2023) og med sit videokamera, ser hun tilbage på ferien som voksen, hvor han måske/måske ikke er en del af hendes liv mere.
1.Close
Instruktør: Lukas Dhont
Da jeg lige havde set den belgiske film, Close, i slutningen af april-måned, vidste jeg én ting med sikkerhed: at der ikke var nogen film der ville overgå den i 2023 og at det var årets bedste film.
I filmen følger vi to 12-årige drenge som har et tæt bånd og venskab. De gør alting sammen, lige indtil den dag i skolen, hvor deres klassekammerater stiller spørgsmål til hvilket slags forhold de har. Da den ene dreng efterfølgende trækker sig fra den anden, får det fatale konsekvenser for dem for altid. Jeg har sjældent set børn spille så godt på film før, og de unge hovedroller Eden Dambrine og Gustav De Waele spiller formidabelt.
Close er én af de få filmoplevelser der har sat sig i mig for altid. Det er kort sagt en uafrystelig filmoplevelse om venskabets kraft og betydning. Årets film, årets mavepuster, årets mesterværk.
