Ebenezer

Picture of Nicolai Kristiansen

Nicolai Kristiansen

Instruktør: Ti West

År: 2026

Genre: Fantasy

Biografpremiere: 12/11                    

Visse eventyrer og fortællinger er eviggyldige og kan genfortælles igen og igen.

Én af denne slags eventyrer og fortællinger er Charles Dickens’ Et Juleeventyr (A Christmas Carol).

Dette eventyr er blevet filmatiseret rigtig mange gange på film. Her ment også indirekte (såsom i filmen Forfulgt af X-kærester)

Men, nu er juleeventyret filmatiseret på ny og denne gang er det instruktøren Ti West der har fortolket det.

Det kan her skrives at denne udgave, både her Scrooge her til lands og Ebenezer i udlandet (eller filmens hjemland).

Men til trods for en anden titel, er historien stort-set den samme som før.

Ebenezer Scrooge er en grådig forretningsmand som er uempatisk, usympatisk og som kun tænker på sig selv.

Til trods for at han giver sin eneste medarbejder Bob Cratchit fri juledag, så har Ebenezer Scrooge dog meget at lærer om hvordan han har behandlet folk. Dette vil så blive vist for Scrooge via 3 ånder/spøgelser, som repræsentere fortid, nutid og fremtid.

Jeg behøver ikke forklare mere, andet end at den eneste egentlige nye tilføjelse, er at i starten af filmen, vises Ebenezer Scrooges kompagnon Robert Marley og hvordan han var sammen med Scrooge, da han levede. Tidligere har det bare været Robert Marleys spøgelse som er blevet vist, før Scrooge møder de 3 ånder, men denne gang gives der lidt mere kontekst til hvordan han var.

For lige at vende tilbage til Ti West, så har denne amerikanske instruktør, udelukkende instrueret gyserfilm og ligeledes gyserfilm som var forbudt for børn.

Scrooge har her tillands fået aldersgrænsen 11 (i USA 13 og England 12).

Jeg vil dog hertil skrive, at til trods for at ældre børn, godt kan se denne film, så er filmen dog alligevel ikke for de helt sarte.

For det første, er filmens stemning ekstrem kølig og ret dyster. Dette giver mening, i forhold til hvor kold december kan være og hvor hårdt det kan ramme dem, ikke har meget til dagen og vejen eller lever på gaden. Men stemningen bliver kun mere dyster, efter hvor alvorlig filmen er.

Nu er Charles Dickens’ litterære evergreen, som skrevet, blevet filmatiseret rigtig mange gange og der er naturligvis forskel på disse udgaver, såsom fx Muppet-udgaven (hvor der er meget humor) eller andre.

Men, denne udgave er meget alvorlig og sandheden som Scrooge bliver mødt af (fx i forhold til hvordan han bliver mobbet som barn), vises meget råt for usødet.

Samtidig, så kan det også skrives at der udover de 3 ånder/spøgelser også vises andre former for spøgelseslignende væsner i løbet af filmen (som vist skal forestille tiggere), som bestemt også er gyselige. Dette er udover, at de 3 ånder der dukker op, alle (uden naturligvis at spoile) har meget dystre udseender, som bestemt ville kunne give børn mareridt.

Men, det kan dog samtidig skrives, at eftersom filmen går efter denne stemning og følelse, så ender det med, at give mening. Dette er også ment i forhold til hele filmens visuelle udtryk, hvor jeg særligt synes at kameraføringen af Checco Varese er virkelig velfungerende.

Jeg vil dertil også skrive, at når det kommer til dette eventyr, så er det bestemt meningen at Scrooge skal gennemgå en løbende forandring og blive påvirket af det han bevidner.

Her også ment, at han skal stoppe med at sige ”humbug”. Uden at spoile, så sker dette også her, men der går dog et stykke tid.

For nu også at komme til skuespillet, så spilles filmen titel/altoverskyggende hovedkarakter af Johnny Depp. Dette er Johnny Depps første Hollywood-film i 8 år og jeg vil tro, at det skal anses som værende et comeback.

Det kan meget passende skrives at han næsten er den eneste amerikanske skuespiller, da størstedelen er britiske skuespillere.

 Men, i forhold til at portrættere en meget gnaven og ekstrem grisk og jamen fedterøvet ældre mand, så portrættere Johnny Depp dette, virkelig gennemført. Dette er også ment i forhold til, at både at skulle portrættere ham være skræmt af det han ser og ligeså følelsesmæssigt trist påvirket af det. Om, dette kan kaldes for en stjernestund for Johnny Depp, kan diskuteres og det samme kan nok også hans accent. Men, jeg vil dog skrive at Ebenezer Scrooge-portrætteringen er gennemført og derfor også ret godt fremført.

I forhold til andre præsentationer, så synes jeg bl.a. at Rupert Grint, er ret god i rollen som Bob Cratchit. Bob Cratchit skal vise og fremstå som alt det Scrooge ikke et. Her ment, en person som er godmodig, empatisk og én person gerne vil sine medmennesker og her også ment hans familie. Dette synes jeg, at Rupert Grint portrætterer rigtig godt og ret rørende.

I forhold til ånderne/spøgelserne, så synes jeg også at Tramell Tillman (som portrættere nutiden) og Andrea Risborough (som repræsentere fortiden), begge gør det fremragende, da begge karakteres formål, er at vise sandheden så råt og ærligt som muligt. Dette gør at begges kølige præsentationer, virkelig giver god mening for filmen.

Jeg vil dog også skrive dette. Jeg er ikke helt sikker på hvor god julestemning jeg kom i, efter filmen.

Jeg vil også skrive, at der måske var dele af filmen, som lidt blev skåret ud i pap, i forhold til at Ebenezer Scrooge på et tidspunkt siger noget a la: ”Dette blev jeg påvirket af”. Her er det sommetider stærkere at vise følelser, fremfor at forklare dem, i hvert fald på film.

Men, jeg vil dog skrive, at selvom jeg har set Charles Dickens’ udødelige juleeventyr i bedre filmatiseringer, så synes jeg dog at Ti West (og ligeledes Nathaniel Halpern som har skrevet denne filmatiserings manuskript), er lykkedes ganske fint med endnu en nyfortolkning af det gode gamle juleeventyr.

Ebenezer får 4/6 hamre:

Seneste

Ebenezer

Nicolai har denne gang anmeldt en nyfortolkning af Charles Dickens’ Et juleeventyr.
Der er tale om en ret dyster og kølig fortolkning, som ikke er for hele familien, men som dog alligevel formår at fungere og være helt sin egen.

Wicker

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en kvinde der ønsker sig en ægtemand af træ og som får sit ønske opfyldt.
Dette resultere i mesterværket Wicker, som er noget af det allerbedste fra i år og som bare skal ses i biffen!

Wildwood

Nicolai har denne gang anmeldt en stor filmisk animationsbedrift i form af Wildwood!
Der er tale om et meget komplekst og alvorligt eventyr, som ikke er for de mindste børn og som også kan være kompliceret, men som dog er virkelig værd at opleve i biografen.

Sense and sensibility

Jane Austens klassiker Fornuft og følelse har fået nyt filmisk liv og dette er bestemt godt!
Den gør ikke meget anderledes eller nyt, men den lykkedes dog alligevel, at give den litterære klassiker en ny moderne stemme, og den er oveordnet meget værd at se

Whalefall

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fyr der er fanget inde i en kaskelothval og som kæmper en stor og desperat kamp, for at komme ud.
Whalefall er en intens overlevelsesthriller og ligeledes et rørende drama om et komplekst forhold mellem en far og en søn.

Forgotten Island

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om 2 veninder, som pludseligt havner på en mystisk ø og må kæmpe med deres manglende hukommelse, for at komme hjem.
Forgotten Island/Den glemte ø, er et højenergisk eventyr, med masser af humor og hjerte, som hele familien kan nyde.

F for får

Biografpremiere: 08/10                     Sommetider er tingene ikke som det de ser ud til at være. Dette er en måde at forklare den nye F for får-film

Heart of the Beast

Nicolai har denne gang anmeldt en film, om en tidligere soldat der lever og overlever ude i vildmarken, sammen med sin hund.
Der er tale om en meget gribende og intens film, som i den grad går lige i hjertet.