Instruktør: David Robert Mitchell
År: 2026
Genre: Thriller
Biografpremiere: 13/08
Hvis dinosaurer lige pludselig dukkede op, uden nogen forklaring, hvad ville du så gøre?
Dette er den helt præcise præmis som der er på spil i David Robert Mitchells nye spillefilm, The End of Oak Street.
Filmen starter med at familien Platt (faderen Greg, moderen Denise, datteren Audrey og sønnen Brian), holder noget barbecue-fest og prøver som sådan bare, at hygge som en familie.
Men, pludseligt 2 aftener kommer der et kortvarigt lysglimt udenfor.
Første gang, har det ikke den store påvirkning, men anden gang, begynder der pludseligt at dukke forhistoriske væsener op, som så viser sig at være dinosaurer. Derfra, handler det kun om overlevelse og det kan være virkelig svært, når man ikke er forberedt på det.
David Robert Mitchell gjorde sig for 12 år siden, dybt bemærket med gyserfilmen It Follows, som ganske simpelt handlede om folk, der blev forfulgt af monstre klædt ud som mennesker, som dukkede op hvis man havde sex.
Dén film blev en meget stor succes, men det lykkedes dog ikke David Robert Mitchell at følge successen op, med hans efterfølgende film Under the Silver Lake, som er en sorthumoristisk thriller, der dog har sine fans.
Men, nu er David Robert Mitchell så aktuel igen, med et værk som er væsentlig mere bizart end jeg havde regnet med.
Umiddelbart ud fra diverse trailers til denne film, virkede det lidt som en gyseragtig-film, i forhold til det primære fokus på en familie der bliver jaget af dinosaurer.
Det kan dog skrives, at filmen starter med noget ret storladent fanfareagtigt musik. Jeg fik faktisk følelsen af, at jeg skulle til at se en slags superheltefilm.
Det der dog konkret kan forklares ved filmens underlægningsmusik (af Michael Giacchino), er at den virker til at være tiltænkt, til at give en følelse af, en eventyrsfilm fra 80’erne (såsom Goonierne eller Indiana Jones).
Det kan yderligere skrives, at ren tone og stemningsmæssigt, så er The End of Oak Street, mange forskellige steder.
Fordi, dele af familien handler også om familien Platts problemer.
Faderen Greg arbejder dobbelt så meget som pizzabud, moderen Denise prøver at skrive en bog og tænker på skilsmisse og sønnen Brian har brækket en eller anden drengs brors arm.
Dette er ikke nogen spoiler, da dette ikke rigtig spiller den store rolle for historien så snart dinosaurerne dukker op.
Men disse dele er bare flettet ind imellem alt dinosaurerjægeriet og det føles til tider lidt malplaceret.
Særligt også fordi, at på et tidspunkt (og dette er heller ikke nogen spoiler), går Greg og Denise forbi nogle dinosaurer som har sex. Dette er noget der sker og Denise får lyst til at tage et billede af Greg, ved siden af dinosaurerne som har sex.
Det kan også skrives, at selvom det til tider virker som en slags små-uhyggelig film som familien dog alligevel godt kan se (lidt a la Jurassic Park), så er der også pludselig øjeblikke, som er ret voldlige.
Dette er til trods for, at denne film vist har en dansk aldersgrænse for 11årige.
Jeg blev dog alligevel lidt overasket over, hvor oprigtig voldlig filmen til tider var, i forhold til de angreb man ser.
Filmen foregår også i 80’erne og helt specifikt 1982.
Kan man sin musikhistorie, vil man vide dette via en scene hvor datteren Audrey sidder i familiens bil og simultant synger og smågræder til Steve Winwoods Valerie (som udkom i 1982). På et andet tidspunkt i filmen, sidder en anden karakter og lytter til More Than This af Roxy Music på en walkman. Dén sang udkom også i 1982.
Rent skuespilsmæssigt, er det meget varieret i kvalitet.
Den nu dobbeltaktuelle Anne Hathaway (som også er højaktuel med Odysseen) spiller rollen som moderen Denise og skotske Ewan McGregor spiller rollen som faderen Greg. Jeg vil skive at filmens skiftende tone og historiefokus, på sin vis også påvirker deres skuespil, da de skiftevis skal være i livsfare for dinosaurer og lige efter, skal snakke om personlige familieproblemer.
Men, jeg vil dog skrive at filmens portrættering af frygt og utryg forundring af dinosaurerne (og dette gælder også for Maisy Stella og Christian Convery, som spiller Audrey og Brian), er ret så troværdigt og ligeså vel udført.
Jeg vil også skrive, at uden at være helt sikker på, om man har brugt samme metode som med Jurassic Park (hvor man vist brugte enorme modelfigurer) eller benyttet computereffekter, så synes jeg dog at dinosaurerne er vel udførte og ser godt ud.
Jeg vil også skrive, at rent film-teknisk, så i forhold til kameraføringen af Mike Gioulakis, så har filmen en lidt speciel måde at filme ansigter på, ved nogle af filmens samtalescener. Jeg vil dog her skrive, at i forhold til filmens suspens-scener (hvor dinosaurerne er i fokus), der fungere kameraføringen fremragende og filmens lyddesign fungere også virkelig godt i disse scener, i forhold til enten skrig eller lyde fra dinosaurerne.
Helt oveordnet, er The End of Oak Street, dog lidt en rodebunke af en relativt stort opsat underholdningsfilm.
Nogle dele fungerer rigtig godt, andre væsentlig mindre godt og til tider, er filmen nærmest ufrivillig morsom. Men i det store hele, fungerer den dog alligevel som ren underholdning.
The End of Oak Street får 4/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨
