Zootropolis 2

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

År:

Genre:

Originaltitel:

Instruktør:

År: 2025

Genre: Animation

Biografpremiere: d. 27. november 2025

Set I Vue, Aarhus
Set I Vue, Aarhus

Zootropolis 2 – et hæsblæsende, hjertevarmt og overraskende voksent eventyr

Der er noget magisk ved at vende tilbage til Zootropolis-universet, og da jeg så Zootropolis 2 i biografen med min 11-årige datter, blev jeg hurtigt mindet om, hvor stærk filmserien egentlig er. Hun syntes endda, at 2’eren er bedre end den første – det er jeg ikke helt enig i, men jeg kan ikke benægte, at efterfølgeren er både vellykket, sprudlende og fuld af charme. Det hele går måske en smule stærkt, men den energi er samtidig en del af dens identitet.

En historie med både hjerte, tempo og overraskende tyngde

Hvor Zootropolis var en nærmest Chinatown-inspireret familiedetektivhistorie om systemisk uretfærdighed, frygt og racisme – og efter min mening Disneys bedste produktion i det sidste årti – går 2’eren i en mere eventyrlig retning. Den udvider ikke bare universet geografisk, men giver også vores hovedkarakterer nye udfordringer, der både er større og mere følelsesmæssigt involverende.

Historien er fyldt med twists, tempo og solidt karakterarbejde. Den er fortalt med en lethed, der gør den tilgængelig for børn, men der ligger nok lag og referencer gemt til, at de voksne også har noget at tygge på.

Karaktererne: Et stærkt makkerpar – og et galleri der vokser

Judy Hopps og Nick Wilde er stadig det absolutte hjerte i serien. Deres forskelligheder – hendes ukuelige optimisme og hans spidse, lidt kyniske humor – spiller fortrinligt sammen. Judy er stadig idealisten, der tror på systemet, mens Nick er den gadevante realist, der ser nuancerne. Deres dynamik er både morsom, rørende og fuld af små detaljer, der gør dem til et af Disneys mest vellykkede makkerpar.

2’eren introducerer nye karakterer, der tilfører slagkraft og humor, men uden at stjæle spotlightet. Der er en fin balance mellem at give Judy og Nick plads til at udvikle sig og samtidig lade nye figurer udfordre dem og skubbe dem ud i situationer, hvor de både tester egne værdier og deres samarbejde

Selv birollerne er igen stærkt animerede personligheder, hvor hver lille bevægelse, sætning og udbrud får karaktererne til at føles levende.

Voksenreferencerne: Disney i topform

En af de ting, Zootropolis-filmene gør fremragende, er at henvende sig til både børn og voksne uden at gå på kompromis. 2’eren fortsætter og forfiner denne tradition. Der er små nik til klassiske filmperler, som kun de voksne for alvor vil fange – og det er ikke bare overfladiske jokes, men gennemførte visuelle eller tonale hyldester.

Silence of the Lambs – en scene, hvor stemning, glasset mellem parterne og den intense mimik går direkte tilbage til Hannibal Lecters ikoniske fremtoning.

The Godfather – et par mafialignende interaktioner, komplet med tonefald, skygger og små power-jokes, som er skræddersyet til de voksne i salen.

The Shining – et øjeblik, hvor referencen sidder så præcist, at det nærmest føles som en kærlig parodi. Den lander perfekt, uden at være for uhyggelig for børn.

Det er den slags detaljer, der gør filmen rigere. Disney ved præcis, hvordan man prikker til voksne nostalgi-nørder uden at tabe børnene undervejs.

Universet lever – og det gør humoren også

Zootropolis er stadig et af de mest levende, kreative universer Disney har skabt. 2’eren udvider verden med nye miljøer, nye dyregrupper og masser af visuelle detaljer, der gør det til en fornøjelse bare at være der. Der er næsten for meget at kigge på – på den bedste måde.

Humoren rammer endnu engang bredt. De danske oversættelser fungerer overraskende godt, og der er flere steder, hvor både børn og voksne griner, men af forskellige ting. Den balance er svær, men filmen gør det let.

Konklusion

Zootropolis 2 er måske ikke helt på niveau med den første – som jeg stadig mener er en af de mest vellykkede Disney-film i nyere tid – men det er samtidig en energisk, charmerende, velskrevet og ekstremt underholdende fortsættelse. Den er hurtigere, vildere og mere sprudlende, men uden at miste den varme og det karakterfokus, der gjorde etteren så stærk.

Og når man ser den sammen med sit barn, og kan høre grinene, gispene og begejstringen ved siden af sig, så bliver oplevelsen kun endnu bedre.

Zootropolis 2 får 4/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

F for får

Biografpremiere: 08/10                     Sommetider er tingene ikke som det de ser ud til at være. Dette er en måde at forklare den nye F for får-film

Heart of the Beast

Nicolai har denne gang anmeldt en film, om en tidligere soldat der lever og overlever ude i vildmarken, sammen med sin hund.
Der er tale om en meget gribende og intens film, som i den grad går lige i hjertet.

Dobbeltfejl

Nicolai har denne gang anmeldt en meget kompleks film om forældre der forsøger at håndtere en overgrebssag, som involvere deres børn.
Dobbeltfejl er en hård film, men dog samtidig også en film der efterlader meget, at snakke og tænke over.

Coyote vs. Acme

Hvis man har gode minder med Looney-Tunes-tegnefilmene, så er Coyote vs. Acme, en stor anbefaling!
Det er ikke en perfekt film, men der er masser af gode grin for hele familien.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Nicolai har denne gang anmeldt en gyserkomedie, om en aspirerende filminstruktør som forsøger at give sin yndlings gyserfilmserie et comeback, men som dog ender med mere end hvad hun bad om.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma, er en gyser-satire og meget mere til. Den er ikke for alle, men dog meget anbefalingsværdig.

Hana Korea

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk/sydkoreansk film om en ung kvinde ved navn Hyesun, som ankommer til Nord- til Sydkorea, for at få en anden tilværelse og tjene penge til hendes syge mor.

Der er tale om en meget rørende og meget menneskelig film, som kræver tålmodighed, men dog giver en smuk oplevelse, hvis man er klar på den.

The End of Oak Street

En familie bliver lige pludseligt angrebet af dinosaurer i 1982. Dette er præmissen i The End of Oak Street, som Nicolai har anmeldt og som ikke er helt perfekt.
Alligevel er den dog seværdig nok til en bif-tur.

Spider-Man: Brand New Day

Biografpremiere: 29/07                     Med store krater, kommer et stort ansvar. Dette citat er ofte blevet brugt i Spider-Man-regi og kan ofte være kernen til at forstå