Originaltitel: Jane Austen a gâché ma vie.
Instruktør: Laura Pinai
År: 2024
Genre: Komedie.
Biografpremiere: 17/07
Kan litterær kærlighed, finde sted i virkeligheden?
Dette er ikke helt hvad denne film handler om, men det kunne man dog godt tro.
Fordi denne film, som er skrevet og instrueret af Laura Pinai, hedder nemlig, Jane Austen ødelagde mit liv (eller på dens oprindelige fransk, Jane Austen a gâché ma vie).
Denne film handler først og fremmest om Agatha Robinson, som bestyrer en bogbutik i Paris, og samtidig også skriver lidt for sig selv.
Hun bor sammen med sin søster og nevø og har også en bedste ven, ved navn Félix, som er bevidst om Agathas drømme om at skrive en bog og derfor er medvirkende i, at hun får et ophold hos Jane Austens efterkommere.
Agatha er ikke så meget ved det, til at starte med, men hun overtales og da hun ankommer til England, møder hun igen ringere end Jane Austens 3x grandnevø, Oliver, som så skal transportere hende til opholdet.
Den resterende film, handler så om Agathas ophold hos The Jane Austen recidency, og der er også lidt romance i luften.
Grunden til at jeg skriver lidt, er fordi at, denne film umiddelbart bliver markedsført som værende en romantisk komedie, men, det var ikke helt hvad jeg følte at jeg så.
For det første, så er Agatha skam en ensom sjæl og dette fortæller Félix skam også til hende, som en opfordring til at hun skal møde nogen.
Der er også lidt flirten mellem Agatha og Oliver, men meget af filmen handler dog om Agathas ophold hos The Jane Austenrecidency, hvor hun prøver at skrive noget, tilbringer tid med de andre der er der og får tiden til at gå.
Udgør dette i så fald, en god film?
Det kan lige skrives, at filmen skam gør sit for at vise at der er tale om en komedie.
Der er fx en scene hvor Agatha, pludselig begynder at danse ud i en skov, fordi hendes ven, Félix, pludselig sender en sang hun holder af som besked, men hvor Agatha så falder og derefter møder 2 lamaer der spytter på hende.
Der er også scenen, hvor Agatha første gang møder Oliver og hvor hun først kaster op på hans sko, før de skal ud og kører (Agathahar et traume med et biluheld). Derefter, går Olivers bil i stykkerog så snakker Agatha så på fransk med én i telefonen, hvor hun brokker sig over Oliver, indtil at Oliver så siger, at han både kan forstå og snakker fransk.
Olivers mor og små-demente far, er i øvrigt også til stede hos The Jane Austen rescidencey, og dem formår Agatha også at komme lidt ind på livet af.
Der er også en scene, hvor Agatha er på en asiatisk restaurant og pludselig ser en nøgen fyr i en sake-kop, som hun så fantasere frem og danser med. Det kan måske diskuteres hvor komisk dette er, men det er dog lettere spøjst.
I forhold til filmens litterære inspiration, kan det skrives at der er en scene hvor Agatha har en ophedet debat om litteratur, med en af de andre beboer hos The Jane Austen Residencey. Der er også en scene, hvor Agatha og Oliver snakker om Jane Austens værker.
Men ellers vil jeg skrive, at filmen lidt er lidt af det hele, i forhold til at være en komedie, romantisk, et drama og en film om litteratur. Jeg vil faktisk endda skrive at filmens egentlige romantiske del, først kommer rigtig på spil, et godt stykke inde i filmen, i forbindelse med et bal.
Men ellers, er der skam ikke tale om en dårlig film, overhovedet.
Camille Rutherford er dybt charmerende og har også en ret god komisk timing, som Agatha, samtidig med at hun også er god til at portrættere den fortvivlelse som Agatha måtte føle i forhold til både kærligheden og hendes litterære evner.
Britske Charlie Anson, er både god til at tale fransk (han taler løbende en blanding af fransk og engelsk) og yder ligeså en ganske fin præsentation som Oliver, som samtidig har en ret god kemi med Camille Rutherford.
Og så gør Alan Fairbairn også ret godt i rollen som Olivers far og yder ligeså en ret troværdig præsentation i rollen som en smådement mand.
Og helt oveordnet, så er der også en fin lethed i filmen, i forhold til filmens stemning, så gør at den også er ganske let at være vidne til og mulig at komme i godt humør af, hvis man er i humør til den.
Er der noget som kunne være bedre ved den?
Jo, den kunne godt have været mere klar i spyttet, i forhold til om der egentlig er tale om en romantisk komedie, da romantikken ikke umiddelbart fylder alverden i denne film.
Dernæst, så er filmens slutning måske også lidt flad, i forhold til hvad den egentlig lægger op til.
Men, helt overordnet så er dette ikke nødvendigvis en film man husker. Langt tid efterfølgende.
Men, for hvad den er og gør, så er, Jane Austen ødelage mit liv, bestemt ikke en film der ødelagde mit liv.
