Chiaras Valg

Picture of Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

År:

Genre:

Originaltitel: A Chiara (Chiaras Valg)
Instruktør: Jonas Carpignano
År: 2021
Genre: Drama

Afslutningen på en trilogi.

Romaers udsigtsløse tilværelse bliver skildret i A Ciambra, og afrikanske migranters søgen efter et “bedre” liv på det europæiske kontinent, får en stemme i den barske Mediterranea.
Her i Chiaras Valg kommer arv og miljø, samt forældres valg ift. deres børn, under en skarp lup…
Et betagende, men brutalt indblik i en verden de fleste af os har meget langt fra krop og sjæl – heldigvis!
Fælles for alle tre film, er udover deres italienske ophav i byen Gioria Tauro, og derved et hvis tema, skildringen af et Italien, hvor mafiaen har en enorm magt over mennesker og penge.
Du slipper ikke bare uberørt, men mærker i en eller anden form dens klamme hånd…

Se sandheden i øjnene

15 årige Chiaras virkelighedsbillede falder fra hinanden, da hun bliver vidne til den foruroligende sandhed om hendes egen trygge, elskede familie.

Midt under sin storesøsters 18 års fødselsdag forsvinder Chiara’s far pludseligt.
Han når lige at danse med sine døtre, men styrter kort efter med et par mænd ud til en bil, og forsvinder – for øjnene af sin forvirrede datter.

Hvad der starter som nysgerrighed, savn og ængstelse, bliver hurtigt til en hidsig, stålsat søgen efter svar.
Hun forfølger sandheden.
Hun kan ikke slippe af med hverken mistanken om noget fordækt, eller sin nysgerrighed, men det bliver selvsagt både farligt og afslørende.
Den italienske kultur er traditionelt meget mandsdomineret, så når en ung pige stikker snuden i hvepsereden, ja så bliver der ballade.
Du vil ikke kunne forstå det”, er noget hun hører nogle gange, men så afgjort en sætning hun ikke kan bruge til noget!

Chiara skal træffe et valg:
Blive en del af det, eller flygte fra det.
Mafialivet, eller bare livet?
Hun er ung og naiv, og stiller sine uendelige spørgsmål fordi hun ikke ved bedre, men hun insisterer på at vide NOGET!
Ndrangheta’en, som faderen en del af, er en af tre mafiaorganisationer i Italien, sammen med  Camorraen, der er centreret i Napoli i syd, og den sicilianske, Cosa Nostra, der er den mest kendte i vestlig populærkultur.

Er det sandt, det de siger om far i fjernsynet?”

Skuespillerne er med enkelte undtagelser amatører, “plukket fra gaden”.
De gør det virkelig godt.
Chiara og hendes familie bliver spillet af en virkelig familie, hvilket jo nok giver den autencitet der strømmer fra lærredet.
Swamy Rotolo er et fund i rollen som Chiara, der må træffe nogle meget svære valg. Hun rammer nerven, og desperationen helt forrygende, og jeg må sige, at hun alene er grund nok til at se filmen.

I løbet af filmen kommer der dog lidt malurt i bægeret. Bare lidt, men alligevel nok til, at det skal påpeges:

Der er flere mellemregninger, der aldrig ser dagens lys, men som vil give et bedre overblik – få ting til at falde enklere på plads. Tingene går lige lovligt stærkt hen mod slutningen.

De sociale myndigheder kommer nærmest bare ud af det blå, og sætter vind og vejr igang. Det bliver lidt rodet, men altså, så er det måske heller ikke værre, end at vi sagtens kan lægge to to sammen?

Vi runder af

Chiaras Valg stiller spørgsmål om bl.a. en forældet, men central del af italiensk historie, og også børns ret til et liv, hvor de ikke ligger under for forældrenes ophav, og det miljø de er født ind i.
En stærk film, der måske ikke opfinder et nyt filmsprog, men som i den grad er værd at se.
Jeg håber at se mere til Swamy Rotolo i fremtiden. Hendes tilgang er naturlig, og derfor så ægte.
Alt i alt, en virkelig god italiensk film, der hverken moraliserer, eller forsøger at finde svaret på alt.

Jeg gik fra biografen, med en god filmoplevelse i sækken.

Chiaras Valg får 4 ud af 6 hamre:
🔨🔨🔨🔨

Seneste

Coyote vs. Acme

Hvis man har gode minder med Looney-Tunes-tegnefilmene, så er Coyote vs. Acme, en stor anbefaling!
Det er ikke en perfekt film, men der er masser af gode grin for hele familien.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Nicolai har denne gang anmeldt en gyserkomedie, om en aspirerende filminstruktør som forsøger at give sin yndlings gyserfilmserie et comeback, men som dog ender med mere end hvad hun bad om.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma, er en gyser-satire og meget mere til. Den er ikke for alle, men dog meget anbefalingsværdig.

Hana Korea

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk/sydkoreansk film om en ung kvinde ved navn Hyesun, som ankommer til Nord- til Sydkorea, for at få en anden tilværelse og tjene penge til hendes syge mor.

Der er tale om en meget rørende og meget menneskelig film, som kræver tålmodighed, men dog giver en smuk oplevelse, hvis man er klar på den.

The End of Oak Street

En familie bliver lige pludseligt angrebet af dinosaurer i 1982. Dette er præmissen i The End of Oak Street, som Nicolai har anmeldt og som ikke er helt perfekt.
Alligevel er den dog seværdig nok til en bif-tur.

Spider-Man: Brand New Day

Biografpremiere: 29/07                     Med store krater, kommer et stort ansvar. Dette citat er ofte blevet brugt i Spider-Man-regi og kan ofte være kernen til at forstå

Far Til Fire På Landet

I anledning af den igangværende sommer, har Nicolai genset og anmeldt, en rigtig dansk sommerklassiker.
Far til fire på landet, sprudler af sommer, højt humør og hygge og kan sagtens nydes og genses med hele familien!

Odysseen

Nicolai har denne gang anmeldt sommerens største storfilm, som er Christopher Nolans filmatisering af Odysseen.
Der er tale om en gigantisk og næsten overvældende filmisk rusketur som i den grad er en biograftur værdig!

DJ Ahmet

Nicolai har denne gang anmeldt en lille makedonsk perle om 15 årige Ahmet, der passer får, passer sin lille stumme lillebror, men som også prøver at finde tid til andre ting.

Det er ikke nogen perfekt film, men dog en virkelig hjertevarm film, som man ikke bør snyde sig selv for at nyde