Anmeldelse af Andreas Nørgaard
Jeg går ofte i biografen, men gys og horror står ikke øverst på listen over favoritgenrer…
Jeg har regnet mig frem til, at dette faktisk må være min første biograf-date med horror på programmet.
Det er absolut ikke en genre der tiltrækker mig overhovedet, men min kollega pressede på, så der sad jeg så.
Filmen åbner med en scene, som stadig forstyrrer min sparsomme nattesøvn – jeg har to dejlige drenge, der mener, at de kan sove senere 🙂
Jeg har set originalen, men det er MANGE år siden, så jeg kunne ikke huske denne scene – og heldigvis for det. Jeg blev blæst bagover af både scenens indhold, samt eksekveringen af det visuelle!
Fy for en muggen smed, hvor er det modbydeligt!! Super ulækkert, intet mindre.
Det er dejligt med en instruktør, der tør gå linen ud, selvom scenerne inkluderer børn.
Skulle jeg have skreget SPOILER!!!! længere oppe, eller hvordan med det? Jeg giver jo ikke noget væk, og filmen slår jo på tromme for det grusomme.
“Oh they float, you’re all gonna float – take it”.
Nå, men filmens protagonister er børn, og når man primært lader børn bære en film, så kræver det altså at man finder de rette, samt nogle, der kan ramme det troværdige i rollerne.
Det lykkes med undtagelse af ham dengsen fra den åh så hypede Stranger Things. Han er som en rigtig dårlig jokemaskine, der er gået i tomgang – et irritationsmoment hver gang han rammer skærmen. Elendigt, det er det sgu!
De andre børn gør det til gengæld virkelig godt, og deres kamp mod monstret Pennywise, er en fryd at følge. Man kan argumentere for at de måske er lige modige nok, når de tager kampen op mod dræberklovnen på egen hånd, alt imens de samtidig ryster i bukserne over byens bølle og voldspsyko, Bower, men lad nu lige den ligge.
Filmen lader børnene styre slaget, imens de voksne er reduceret til nogle korte, men ubehagelige bekendtskaber – misbrug, vold og overbeskyttelse… Rigtig hyggeligt, ik’?
Det er en film om kammeratskab, mod og om at finde fodfæste her i livet til trods for “fraværende” voksne……og så lige om en fæl klovn, der nærer sig ved at slagte børn.
Tænk Stand By Me (Stephen King, my man!) Alien, og Frank Hvam i klovnekostume, så har du IT.
Der er lige rigeligt med jumpscares, men det rokker ikke ved, at Bill Skarsgård gør det formidabelt som Pennywise!
Han er creepy as hell, han er lunefuld, han er ond, og han er røvhamrende klam.
Jeg vil anbefale IT til dig der godt kan lide en solid coming of age film, og til dig, som kan lide en god omgang horror med en portion sort humor.
IT får 4 hamrer: 