Originaltitel: Venom: The Last Dance
Instruktør: Kelly Marcel
År: 2024
Genre: Action, superhelte
Udgivelse på 4k UHD: 20. januar
Venom er sgu en sjov størrelse…
På den ene side sprudler alle tre (anti)heltefilm af go’ og energisk energi, som man kun kan blive revet med af. På den anden side er alle tre i Spiderman-universet én stor rodebutik, som snotforvirret ikke helt ved hva’ fa’en de egentlig vil…
Jeg synes at film nummer tre i rækken The Last Dance understreger det sidste: en snotvirrethed (ja, nu er det et ord!) både ift. genre og hvilken retning filmen egentlig vil hen. Omvendt er vores helt i filmen et menneske, der deler krop med en alien-parasit. Jeg kan egentlig godt forstå denne skizofreni som filmen har svært ved at slippe…
Efter en decideret åndsvag film nummer et og en overraskende gakket og sjov film nummer to (Let There Be Carnage) starter løjerne i film nummer tre (The Last Dance) med Eddie Brock og Venom på flugt. Efter løjerne i Carnage-filmen er de på flugt, med et toptrænet militær fra Area 51 og et rumvæsen fra Venoms hjemplanet, samt udødelige dræberøgler, lige i hælene.
Ja, det er bestemt ikke kedeligt.
Men det er som sådan ikke handlingen der er det mest spændende i filmen, eller for den sags skyld, de smadderscener (CGI-slåskampe) der nu er med. Næh, det er set bedre før i både Marvel og DC’s universer. Det er the bromance mellem Eddie og Venom.
I Let There Be Carnage var det ligesom at hovedrolleindehaver, altså seværdige Tom Hardy, fik styr på sin dobbeltrolle, og det gav pludselig mening med galskaben. Dr. Jekyll and Mr. Hyde-partnerskabet faldt på plads og så står vi saftsuseme i en næsten rørende situation med et menneske, som indser at hans gode ven (parasitten aka. Venom) og han snart skal skilles og aldrig se hinanden mere.
Det er lige før at partnerskabet er blevet et slags ægteskab, hvor de skændes og mundhygges, så det er morsomt og sødt, når de krænger deres følelser for hinanden, ud.
Bevares, det er ikke superheltemagi som tilfældet med Avengers: Endgame eller toppen-af-superhelte-poppen, The Dark Knight-trilogien. Men mindre kan også gøre det, når Hardy får lov til at gå linen ud.
Inden det gør vildt for sig slutningen af filmen (uden at spoile noget,- noget med masser af eksplosioner…), så bliver vi forinden præsenteret for en familie på roadtrip gennem landet, og faderen i familien (altid seværdige Rhys Ifans) som altid har drømt om at opleve Area 51. En sød og fin sidehistorie, som minder vores helt(e) om familiens betydning.
Er du til larmende superheltefilm, med et strejf af skizofreni og totalt gakkethed, jamen så træd ind i Venoms univers, som nok er den sidste i rækken.
Venom: The Last Dance får 4/6 hamre:
🔨 🔨 🔨 🔨
Billed- og lydkvalitet:
På uhd-skiven får vi Dolby Atmos til øregangen og det er kort sagt en suveræn oplevelse. Der er drøn på effekterne actionscenerne, talen går klart igennem og når der er brag, lyder det fantastisk i subben!
Billedsiden er ligeså en fest og vi er vidne til et flot visuelt transfer, som ser enestående ud i Dolby Vision. Selv de mørke scener, er detaljerede og næsten betagende. Knivskarp kontrast og flotte farver.
Tusind tak til SF Studios
