Instruktør: Kristoffer Borgli
År: 2026
Genre: Komedie.
Biografpremiere: 01/04
Et bryllup er en stor dag for dem som skal giftes ved det vilkårlige bryllup og en dag som godt kan komme med et vist pres. Jeg tror dog ikke det er alle bryllupper hvor bruden og gommen er lige så presset, som dem der er i filmen The Drama.
Denne film er instrueret af norske Kristoffer Borgli og selve omdrejningspunktet for filmens ”drama” er meget komplekst, men forholdsvist nemt at forklare.
Charlie & Emma skal giftes og forberedelserne til den store dag er mere end godt i gang, i forhold til både at gå til danseundervisning (for at kunne danse godt til brylluppet) og skrive sin bryllupstale.
En aften efter at en danseundervisningstime som ikke gik så godt, er Charlie & Emma ude for at få en lille aftendrink med venneparet Mike & Rachel. Her går snakken pludseligt på, at offentliggøre det værste man har gjort i sit liv. Denne snak starter med en let stemning, hvor der grines af de forskellige personers pinagtige bekendelser, men da Emma bekendtgøre det værste hun har gjort, ændre stemningen sig hurtigt. Denne bekendtgørelse bliver omdrejningspunktet for den resterende film og fungere nærmest som en dominobrik der sætter gang i et stort kaos af stress.
Kristoffer Borgli har både instrueret og skrevet manuskriptet til The Drama og han har virkelig lavet en meget kompleks film og en film med mange facetter.
Forventer man en klassisk romantisk komedie, så er der meget lidt af det og det der er, er der på sin vis også noget små-akavet over eller noget som føles lidt ved siden af.
Dette ses fx i filmens start scene, hvor Charlie forsøger at score Emma, helt uvidende om at hun er døv på det ene øre. Det ses også i scenen hvor Charlie og Emma lidt drøfter hinandens planer for bryllupstalen og hvor Emma så finder ud af, at Charlie vil fortælle de samme historie om dem, som Emma havde tænkt at nævne.
Men, særligt har Kristoffer Borgli lavet en film om, hvor meget man egentlig elsker en person (som man i dette tilfælde, står til at skulle giftes med). Her ment, om man kan lade vær med at lade noget nyt info om en person, ødelægge dét billede og dén følelse man har om denne person.
Det er samtidig også en film om hvordan en fjer lidt kan blive til fem høns. Nu vil jeg ikke skrive noget specifikt om størrelsen på filmens dramas fjer (hvis det kan formuleres på den måde), men jeg kan dog fortælle noget om hvordan filmen er fortalt, rent visuelt.
Fordi, løbende i The Drama, så klippes der til flashback til tidligere tidspunkter i karakterenes liv (for at give kontekst til nutiden) og til tider, vises der også noget som karaktererne bare forstiller sig, som ren fantasi. Det varierer i hvad der er hvad, men til tider bidrager det til filmens ret sorte form for humor.
Filmens sorte humor kommer også i form af den panik som Charlie & Emma og hvordan de prøver at holde sig oven vande, hvilket blot bliver svære og svære for stort set hver dag (til tider hver time). Det er ret sjovt og det går skam også til ekstremerne i forhold til stressen der føles.
Noget væsentligt der dog også er at nævne om The Drama, er at filmen også besidder sympati, i form af Charlie & Emma. Personligt følte jeg ikke at filmen portrætterede dem som værende usympatiske eller selviske, men som personer som gerne vil have at forholdet skal fungere og at brylluppet skal lykkedes. Dette synes jeg personligt kun forstærkere filmens kompleksitet i forhold til hvordan Emmas bekendtgørelse påvirker Charlie.
For også lige at nævne lidt om skuespillet, så er der tale om 2 ret prominente navne i filmens 2 hovedroller.
I rollen som Charlie har vi Robert Pattinson, som slog igennem i Twilight-filmene, men som siden hen har vist sit værd i en stor variation af film, hvor The Drama, så er endnu en af dem. Charlie er en lidt kejtet fyr, og samtidig ligeledes en godhjertet fyr, der virkelig gør hvad han kan for stadigvæk at se Emma som dén Emma, han forelskede sig og den stress som dette giver, portrættere Robert Pattinson fuldstændig perfekt.
I rollen som Emma, er der Zendaya, som næsten er blevet et større og større navn, for hver film hun har været med i, samtidig med at hun også har fået flere muligheder for at vise sit skuespillertalent.
The Drama er bestemt ikke nogen undtagelse i dette. Zendaya formår virkelig smukt at portrættere en kvinde der gerne vil have at brylluppet skal gå godt og ligeledes ønsker at forholdet til sin forlovede, fortsat går godt.
Jeg vil personligt også gerne nævne noget om filmens klipning. The Drama er klippet af Kristoffer Borgli selv og dernæst også Joshua Raymond Lee. The Drama er ikke nogen actionfilm og såmænd heller ikke en komedie med falde-på-halen-komik. Men alligevel er den dog meget energisk fortalt, i forhold til filmens rytme, hvilket personligt imponerede mig meget. Filmens energiske tempo spiller på sin vis også perfekt ind i filmens stress, i forhold til hvor tættere og tættere Charlie & Emma, løbende kommer på bryllupsdagen, hvilket jeg også synes er en stor genistreg.
Som skrevet har Kristoffer Borgli virkelig lavet en særlig sort komedie, som i den grad både kan give meget at grine af og ligeledes rigtig meget at snakke om efter filmen.
Jeg har faktisk lige nu svært ved at se hvad der skulle kritiseres eller skæres fra i det store hele.
Alt i alt, har Kristoffer Borgli indtil videre lavet 2026’s bedste bud på en sort komedie, som både er underholdende, sjov, men samtidig med stof til eftertanke.







