Instruktør: George Lucas
År: 1999
Genre: Sci-Fi
Kan streames på: Disney+
Alting har en begyndelse. Dette kan måske lyde som værende virkelig vagt, men ikke desto mindre er det sandt og det er 1 måde, at forklare Star Wars: The Phantom Menace (Den Usynlige Fjende, på dansk), på.
Da denne udkom i 1999, var det 16 år siden, at der sidst havde været en Star Wars-film, udover repremierer på den første trilogi (i special-edition-udgaver) og 2 Ewok-film (Ewoks er de små væsener fra Endor, som er med i Return of the Jedi), som få nok kan huske.
Det var dog meget intentionelt, at der skulle gå så lang tid, da George Lucas skam allerede havde planlagt en forhistorie-trilogi, men lige skulle vente til at tiden var den rette, hvilket den så var i slut-90’erne.
Hvad historien er i Star Wars: The Phantom Menace, vil være lidt svært at forklare, men, hvis man kan huske den første trilogi med Luke Skywalker, Han Solo, Leia og Darth Vader, så handler denne film grundlæggende om starten det, som skulle blive den trilogis forudsætning.
Grundlæggende startede George Lucas helt forfra, samtidig, at han også satte sig for at starte Star Wars-universet op for en ny generation, som måske var børn af dem som voksede op med den første Star Wars-trilogi fra 1977 til 1983?
Ret skal være ret, når snakken falder på denne Star-Wars-film, fordi meningerne om den, har ofte været til den meget negative side, som føler at denne film enten var forkert eller ødelagde folks billeder af, hvad Star-Wars er/var.
På dette punkt, kan jeg dog ikke undgå, at gå ind og blive en kende personlig, fordi dette var slet og ret, dét allerførste Star Wars, jeg nogensinde var vidne til.
Jeg husker virkelig tydeligt, at jeg var vidne til den på VHS, i en alder af 6 år og jeg mindes, at jeg øjeblikkeligt var fascineret af universet, eventyret og stemningen.
Lige netop univers, eventyr og stemning, føler jeg er 3 ting, som nærmest er indbegrebet af lige netop, Star Wars, udover deres ”ofte” ikoniske karakterer.
Men, hvordan fungere universet, eventyret og stemningen så i The Phantom Menace?
Jo, det kan på nogle måder siges, at filmen lidt minder om Star Wars: A New Hope (dén allerførste Star Wars-film). Der er 2 (eller 1) jedi-riddere som er i gang med at bekæmpe 1 fjende og som så rekruttere eller finder en ung fyr, som de så tager til sig, som hjælper med at redde dagen og som siden får en stor betydning.
Dernæst, kan det nævnes at stemningen i filmen, er ganske let, hvilket måske kan skyldes, at faren i filmen, ikke er gigantisk og måske kan dette også skyldes et ønske om, at de børn der måtte se den, let kunne komme ind i universet, hvor stemningen så derefter så kunne blive mere alvorlig og dyster, i de efterfølgende film.
Personligt synes jeg stemningen fungere perfekt og dernæst, er stemningen bestemt også dybt eventyrlig, fordi der er virkelig meget for filmens helte, at udforske og opleve.
Universet i filmen, er overordnet, virkelig stort!
Ganske vist, kan det nævnes, at, i løbet af filmen er man på 3 planeter, som så Naboo (hvor den komiske hjælper, Jar Jar Binks, kommer fra), Tatooine (hvor Anakin Skywalker bor og rejser væk fra) og Coruscant, hvor meget af filmens politiske snak, foregår. Fælles for alle 3 planeter er, at jeg føler at de bliver præsenteret ganske perfekt rent visuelt og virkelig giver en følelse af, at man er inde i et enormt univers.
Eventyret i The Phantom Menace, fungere bestemt også efter mine øjne, øre og ligeledes hjerte.
Filmen indeholder masser af action, og meget af det, synes jeg fortsat er fuldstændigt fantastisk at være vidne til! Her spiller både filmens tekniske virkemidler (kameraføring, lyddesign og klipning) og underlægningsmusikken af John Williams, meget stort ind, men samtidig synes jeg også bare, at hele orkestreringen af det, er dybt mageløs!
Tjek bare pod-race-scenen med Anakin Skywalker eller de sidste cirka 30 minutter, hvor der foregår hele 4 kampe på 1 gang, (både i luften, på jorden, med skydere og lyssværd), som hver især har stor betydning og slet og ret, bare er virkelig godt udført
Samtidig så er der også hele tiden følelsen af, at der er noget virkelig stort på spil og i vente, hvilket jeg kun synes gør filmen endnu bedre!
Når det kommer til filmens skuespil, så er det særligt her at meningerne deles. Jake Lloyd som står for, at portrættere den unge og ganske lille Anakin Skywalker, fik i sin tid meget kritik for hans skuespil og hans liv er siden blevet fuldstændigt ødelagt (for tragisk, at sige den rene sandhed). Men personligt, synes jeg at Jake Lloyd er virkelig fremragende til, at portrættere en ung dreng, med store drømme og visioner for sit liv og ligeledes en stor nysgerrighed i forhold til eventyr, som bliver fremført virkelig naturligt af Jake Lloyd.
Som filmens Jedi-duo, er der Liam Nesson som Qui-Gon Jinn (den mest erfarne af dem) og Ewan Mcgregor som Obi-Wan Kneobi (den yngste af dem, som fortsat har lidt, at lære) og de har begge 2 fremragende kemi og er begge fremragende til, at portrættere 2 Jedi-riddere, på hver deres stadie af livet.
Ray Park som der står for, at portrættere filmens skurk, Darth Maul, synes jeg virkelig også er fremragende, fordi selve Darth Maul-karakteren, har virkelig få replikker og meget af hans ondskab lægger derfor i selve ansigtsmimikken og hans fysiske tilstedeværelse og dette synes jeg, at Ray Park er perfekt til, at portrættere og dette er skam også med, til at gøre Darth Maul, til en af mine personlige yndlings skurke i Star-Wars-universet.
Er, The Phantom Menace, en perfekt Star-Wars-film? Dertil er svaret nej, men samtidig synes jeg dog grundlæggende at den er dybt undervurderet og væsentlig bedre end det rygte som den har besiddet i et pr. årtier.
Det eneste som for mig, står som ikke nødvendigvis et problem, men noget som afholder den for at være helt perfekt, er filmens politiske snak i midten, hvor tempoet er lidt lavt og det lidt føles som om at tingene går i stå.
Men, helt oveordnet synes jeg dog fortsat (25 år efter dens verdenspremiere), at der er tale om en virkelig fremragende Star Wars-film og ligeledes en tæt på perfekt start, for hele dets univers til en ny generation.
