Pretty Woman

Nicolai Kristiansen

Nicolai Kristiansen

Originaltitel: Pretty Woman
Instruktør: Gary Marshall
År: 1990.
Genre: Komedie.
Kan streames på: Disney+

Den helt store kærlighed kan komme mange steder fra. Man kan fx pludseligt møde det på vejen, mens man kører i en dyr lotus og spørger om vej til ens hotel.

Det er lige netop sådan at romancen starter i Gary Marshalls Pretty Woman fra 1990.

En af de helt store klassikere, hvis ikke den allerstørste, når snakken falder på romantiske komedier fra 90’erne og på alle måder filmen som for alvor satte Julia Roberts på verdenskortet og gjorde til den kæmpe filmstjerne, som hun fortsat er i dag.

Og hvorfor Pretty Woman er en massiv klassiker og hvorfor den gjorde Julia Roberts til en kæmpe stjerne, er mere end fuldt forståeligt når man kaster et blik på den.

Fordi der er nemlig tale om, en tilnærmelsesvis modernisering af den klassiske Askepot-fortælling, hvor en kvinde som mange ser ned på (den prostituerede Vivian), får mulighed for at vise sig fra sit sande jeg og møder prinsen i den hvide limousine (forretningsmanden Edward), der giver hende lige netop den kærlighed, som hun aldrig har oplevet før.

Faktisk er det interessant at tænke på, at Pretty Woman oprindeligt var en væsentlig mere rå og mørk film, hvor Vivian var en stofmisbruger som (for at være sammen med Edward) ikke skulle tage stoffer i en uge og hvor der ikke var megen kærlighed eller nogen humor.

Men manuskriptet af J.F. Lawton (som ellers primært har skrevet manuskripter til actionfilm), tog dog nogle ændringer og fik i stedet et mere sympatisk syn på Vivian og elementer af My Fair Lady (scenerne hvor Vivian skal lære at være fin dame) og jeg føler personligt også at der er nogle elementer af Breakfast at Tiffany’s, i forhold til hvor rap Vivian er i replikken.

Instruktøren Garry Marshall formår virkelig fint at gøre forholdet mellem Vivian og Edward, virkelig troværdigt, skønt filmen blot foregår over 1 uge.

Ved det første møde, viger Vivian fortsat ikke bort fra hendes prostitution-erhverv, men efter hendes blonde paryk forsvinder og samtidig lykkedes med at få Edward til at slappe mere af og lade vær med at tænke forretninger, så begynder musikken hurtigt at spille ganske sødt mellem dem.

Dernæst så formår Garry Marshall også virkelig fint at få Vivian til at stå som en virkelig stærk kvinde, der står fast  ved dén hun er og som i sidste ende ikke gider et forhold for pengenes skyld, men for kærlighedens skyld.

Dette portrætterer Julia Roberts i øvrigt fortræffeligt og hun fik mere end velfortjent karrierens 2. Oscar-nominering for rollen som Vivian.

Julia Roberts var blot 23 år da Pretty Woman udkom i 1990, men havde dog allerede været med i 6 film, hvor den mest succesfulde og bedste af dem, var Det stærke køn fra året før, som gav Julia Roberts hendes første Oscar-nominering.

I rollen som Vivian, yder Julia Roberts en af hendes livsroller, da hun slet og ret både fungere perfekt som en forførende ung kvinde, en kvinde der gerne vil vise at hun er mere end det som omverden tror hun er og en kvinde som er forelsket.

Julia Roberts er samtidig også virkelig sjov, både i forhold til hvor rap hun er i replikken og i scenerne hvor hun prøver at være fin dame (såsom en forretningsmiddag med Edward, hvor Vivian ikke ved hvilken gaffel hun skal bruge).

I rollen som Edward, har vi så Richard Gere.

Richard Gere var på dette tidspunkt en ret så erfaren skuespiller, som allerede havde været aktiv i 17 år, men Pretty Woman var dog hans hidtil største succes og indeholder også en af hans allerbedste præstationer.

Richard Gere er både fremragende som en skarp forretningsmand og så synes jeg det er ret så charmerende at se hvor meget Edward lige så stille begynder at leve op i Vivians selskab og viser sig som en gentleman, som er villig til at kæmpe for kærligheden.

Det skal naturligvis også påpeges at Julia Roberts & Richard Gere har virkelig perfekt kemi, hvilket i den grad gør dem troværdigt som en romantisk par.

Af andre roller, så er Hector Elizondo også virkelig god og faktisk ret bedårende som hotelinspektøren, Barney, der fra første øjekast ser hvem Vivian både er og gerne vil være og hjælper hende til at blive ”en fin dame”.

Dernæst er der også Jason Alexander i rollen som Edwards samarbejdspartner, Phillip og han er en lettere slesk type og ikke specielt sympatisk. Men dette spiller Jason Alexander dog virkelig godt og formår dermed meget troværdigt at være det tætteste som Pretty Woman, kommer på en skurk.

Det er også værd at nævne at Pretty Woman også har et brag af et soundtrack som virkelig akkompagnerer filmen godt og her tænkes ikke blot på Roxettes mega-hit, men også numrene med bl.a. Natalie Cole, Wet Wet Wet og Roy Orbison.

Og alt i alt, så er Pretty Woman på alle måder en af 90’er-film-klassikerne som stadigvæk holder virkelig godt og smukt den dag i dag og fortsat varmer hjertet godt og grundigt og simpelthen bare er drøn charmerende, enorm underholdende, ret så morsom og en film som altid er værd at vende tilbage til.

Pretty Woman får 5 ud af 6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Wannsee-konferencen

Uhyggelig og meget stærk film om et kapitel i historien, som menneskeheden bør skamme sig over. Mennesker bliver reduceret til tal på et stykke papir, og skæbner regnet for ingenting.

Babylon

Nicolai har denne gang anmeldt og set et brag af en Hollywood-storfilm om 20’ernes Hollywood og hvad der skete, da stumfilm ændrede sig til talefilm.
Det er stort, det er vildt, der er morsomt, det er hjerteskærende, ja faktisk hele pakken og noget man bare MÅ se og opleve i en biograf!

The Banshees of Inisherin

Uden de helt store armbevægelser, formår lille, irsk film, om to gamle venner, at gøre stærkt indtryk. Colin Farrell er enestående som den rare, men kedelige Pádraic, som ikke kan forstå, hvorfor hans livsgamle ven har vendt ham ryggen. The Banshees of Inisherin er en fremragende filmoplevelse, og René Buchtrup anmelder den her…

Fukssvansen

Skæv og langt ude dansk komedie, der både er hamrende sjov, men desværre også meget undervurderet og overset.
Vi slår hermed et slag for endnu en dansk komedie, der har fortjent meget mere opmærksomhed end tilfældet er.

Underwater

Nicolai har denne gang anmeldt en undervandsgyser, som skønt et højt tempo og fint med spænding, dog også har mange gyser-klichéer og ikke meget originalitet.

Gode actionfilm med rating under 6,0 på IMDB

Rating på IMDB? A’ hva?! Hvis du heller ikke aner hvad der menes her, så kan du blive klogere på hvad en god rating er, og måske blive introduceret til en actionfilm eller to, du ikke vidste eksisterede…