Hannibal & Jerry

Picture of Nicolai Kristiansen

Nicolai Kristiansen

År:

Genre:

Originaltitel: Hannibal & Jerry
Instruktør: Wikke & Rasmussen
År: 1997
Genre: familiefilm.
Kan streames på: Itunes

Når man slår ordet ”auteur” op i ordbogen, så står det beskrevet som én person der udfører noget, med en meget særpræget og personlig stil.

2 mænd som klart og velfortjent kan kalde sig dette, er Michael Wikke & Steen Rasmussen, som sammen udgør ”Wikke & Rasmussen”.

De startede i 80’erne med underholdning i fjernsynet via programmer og i slut-90’erne begyndte de så at lave musikalske børne/familiefilm, hvor Hannibal & Jerry, så var den første i rækken.

Skønt de siden hen også lavede andre herlige familiefilm, så står Hannibal & Jerry, dog uden tvivl som deres hovedværk og særligt fordi den er så ufattelig stærk og ren i dens særlige stemning, stil og tone.

Selve historien er ganske enkel og lige til.

Hannibal er en lille dreng der lever i boligkomplekset Engleparken sammen med hans forældre og mormor og han har ikke rigtig noget at lave, udover de aktiviteter som hans forældre foreslår til ham.

Men da Hannibals forældre en dag ser en reklame for hunde, købes der straks en hund og så bliver hverdagen lige en kende sjovere.

Noget af det smukkeste ved Hannibal & Jerry, er særligt den gennemført skæve og finurlige følelse og stemning som konstant er tilstede i filmen.

Det finurlige ligger så i det yderst farverige univers (tjek bare Engleparkens lejlighedskompleks) og ligeså skuespillet fra stort-set alle medvirkende, som klinger en anelse skævt men som dog føles ufatteligt naturligt, når man tager alt i filmen i betragtning.

Vi har Peter Frödin & Hella Joof som politimanden Pelle & Helle (eller Hell), hvor Pelle så er den håbløse romantiker og hvor Helle (eller Hell) så er den stenhårde strømer som stort-set bare søger efter action i en by, hvor der stort-set intet sker.

Der er også Martin Brygmann & Paprika Steen som forældrene til Hannibal, der stort-set altid smiler og først begynder at få andre ansigtstræk når hverdagen ændres og de kommer ud for noget som de aldrig har prøvet før.

Jonatan Kvium i hovedrollen som Hannibal er også virkelig fremragende, charmerende og ja yderst naturlig i sit skuespil og særligt de øjeblikke han deler med Jerry, er oprigtigt smukke at være vidne til!

Apropos Jerry, så udfører Bent Warburg også noget virkelig godt stemmeskuespil til Jerry-hunden! Hans hjertevarme og rolige stemme, er simpelthen en stor fryd at være vidne til!

Vi må heller ikke glemme Steen Rasmussen som Onkel Morfar som på ingen måder er særlig rar eller Michael Wikke som stakkels morbror Harry som efter en fyring på baggrund af dårlige legetøjs-ideer (dillermand, marmelademand og æggemand) bliver nedgraderet til ismand og derefter desperat arbejder på at komme ind til varmen hos Onkel Morfar.

Steen Rasmussen er bare fuldkommen ond som Onkel Morfar og Michael Wikke er fuldkommen sympatisk som Harry, og de er begge perfekte i deres skuespil!

Der er også Peter Mygind som glasmontøren Rode, som stort-set aldrig kommer nogen vegne grundet hans mange ødelagte vinduer, Lars Hjortshøj & Casper Christensen som 2 iskolde ismænd, Jytte Abildstrøm som dårligt-hørende og evigt strikkende mormor og Alex Nyborg Madsen som syngende og vildt excentrisk hundehandler (i en biks som både sælger brugte biler og hunde).

Udover skuespillet, så er musikken også noget af det allerbedste ved filmen og dette er endnu engang takketvære Wikke & Rasmussens evner udi at skrive sange.

Brug dit hjerte som telefon, er fortsat en af de bedste danske popsange igennem de sidste 25 år, efter min mening og Onkel Morfars sang er ligeså pragtfuld og med en yderst varm følelse, hvilket også kan siges om alle de andre sange, som simpelthen bare er mega catchy!

Udover sangene så er Thomas Hasses jazzede score (eller underlægningsmusik) også dybt iørefaldende og særligt fantastisk, fordi det er med til at give filmen en virkelig behagelig og rolig stemning, som helt perfekt passer til filmens univers!

Og det særlige ved filmen er lige netop også det faktum, at det ikke blot er en film som er velegnet til børn og børnefamilier, da Wikke & Rasmussen, selv har udtalt at de ikke udelukkende laver fil til/for børn, men for at alle skal kunne få noget ud af det.

Og dette er skam bestemt også muligt i Hannibal & Jerry, bl.a. via dens særlige form for humor.

Dette ses særligt i scenerne med Onkel Morfar og Morbror Harry, hvor stemningen altid er akavet, hvilket særligt hjælpes på vej af et lille orgel, som altid kan høres i baggrunden.

Eller scenerne mellem Peter Frödin & Hella Joof, hvor Peter Frödin konstant prøver at få en romantisk stemning op at køre, imens at Hella Joof nærmest spiller med i en eller anden vild amerikansk actionfilm (hvilket dog ingenlunde er tilfældet).

Og alt i alt, er der faktisk ikke en eneste finger eller pote at sætte på denne film!

Hannibal & Jerry er på alle måder et stort, smukt og hjertevarmt mesterværk når det kommer til danske familiefilm og særligt står den som noget særligt, når man tænker på de sidste 10, 20 års danske familiefilm, som primært har været genindspilninger af Far til Fire eller Min Søsters Børn eller få forsøg på noget nyt og originalt, hvor ikke alt dog er lykkedes.

Wikke & Rasmussen lykkedes dog som regel med sidstnævnte ting og intet eksempel er tydeligere end Hannibal & Jerry, som fortsat holder virkelig smukt den dag i dag.

Hannibal & Jerry får 6/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Hana Korea

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk/sydkoreansk film om en ung kvinde ved navn Hyesun, som ankommer til Nord- til Sydkorea, for at få en anden tilværelse og tjene penge til hendes syge mor.

Der er tale om en meget rørende og meget menneskelig film, som kræver tålmodighed, men dog giver en smuk oplevelse, hvis man er klar på den.

The End of Oak Street

En familie bliver lige pludseligt angrebet af dinosaurer i 1982. Dette er præmissen i The End of Oak Street, som Nicolai har anmeldt og som ikke er helt perfekt.
Alligevel er den dog seværdig nok til en bif-tur.

Spider-Man: Brand New Day

Biografpremiere: 29/07                     Med store krater, kommer et stort ansvar. Dette citat er ofte blevet brugt i Spider-Man-regi og kan ofte være kernen til at forstå

Far Til Fire På Landet

I anledning af den igangværende sommer, har Nicolai genset og anmeldt, en rigtig dansk sommerklassiker.
Far til fire på landet, sprudler af sommer, højt humør og hygge og kan sagtens nydes og genses med hele familien!

Odysseen

Nicolai har denne gang anmeldt sommerens største storfilm, som er Christopher Nolans filmatisering af Odysseen.
Der er tale om en gigantisk og næsten overvældende filmisk rusketur som i den grad er en biograftur værdig!

DJ Ahmet

Nicolai har denne gang anmeldt en lille makedonsk perle om 15 årige Ahmet, der passer får, passer sin lille stumme lillebror, men som også prøver at finde tid til andre ting.

Det er ikke nogen perfekt film, men dog en virkelig hjertevarm film, som man ikke bør snyde sig selv for at nyde

Supergirl

Instruktør: Craig GillespieÅr: 2026Genre: Action.Biografpremiere: 25/06                     Som superhelt (eller person med superkræfter), kan man vel enten være en helt for mange, eller måske bare gøre

Vores Løfte

Nicolai har denne gang anmeldt den danske metoo-film, Vores Løfte, som er en hård og neget ubarmhjertig film. En film som kan være svær at se, men som samtidig giver meget at snakke om.