Originaltitel: Gran Turismo
Instruktør: Neill Blomkamp
År: 2023
Genre: Action, sport, drama
Biografpremiere: d. 17. august 2023
Når noget lyder for langt ude og decideret tåbeligt, så er det måske fordi det faktisk er sandt.
Sådan er det med Neill Blomkamps seneste spillefilm, Gran Turismo, der handler om nogle bumsede teenagere der har spillet alt for meget bilspil på Play Station 3, som får muligheden for at køre i rigtige racerbiler. Det lyder så dumt, så det jo kun kan være rigtigt og som én stor reklame for bilspillet Gran Turismo og Play Station i det hele taget.
Ja, er det enkelte og korte svar til disse ubesvarede spørgsmål som hænger og dingler i luften, men spørgsmålet er så om det kan bære en hel spillefilm til målstregen på racerbanen…
Tænk, at bilgiganten Nissan i virkeligheden tænkte at de kunne tjene penge ved at putte nogle spilleglade bilnørder ind i rigtige racerbiler, og lave en konkurrence ud af det. Også selvom racerbiler er dødsensfarlige maskiner, som man nok burde have professionelle racerkørere bag rettet i stedet.
Men, så var filmen jo slet ikke blevet lavet, og så ville vi ikke se en energisk og overspillende Orlando Bloom spille Danny Moore, som fik i ideen til det hele. Se den tidligere Legolas, rende slesk rundt med et dollargrin i øjnene og tilbyde en konkurrence, som verden aldrig havde set komme.
Alene dét kan jo noget.
Noget andet er altid seværdige David Harbour (bedste for kendt for Stranger Things) i rollen som den irritable, men godmodige chefmekaniker Jack Salter. Han er altid karismatisk og stjæler billedet, uanset hvilken film han er med i. Om det er larmende racerbiler, der fræser forbi ham med 300 km i timen. I Gran Turismo gør han det selvfølgelig lige så fantastisk. Han er manden der som en anden Miayzaki-mentor mentalt gør vinderen af konkurrencen, Jann Mardenborough (Archie Madekwe) klar til at køre ræs med de store drenge i de helt store løb. Selvom Gran Turismo har fart over feltet, er det deres forhold der i sidste ender redder filmen fra at blive overdrevent product placement og klicheer i alt for lange (ræser)baner.
Men vi starter i byen Cardiff, Wales i 2011, hvor introverte og usikre Jan, som knap ved hvad morgendagen vil bringe, bliver udvalgt til at deltage i The GT Academy. Dette ender han med at vinde med et mulehår, og pludselig står han til skulle køre professionelt ræs for Nissan. Med businessmanden Moore og chefmekanikeren Salter ved hans side, tager Jan afsted på en mission rundt om på kloden: at fortælle verden at gamere også kan deltage på et prof-niveau og konkurrere med andre racerkørere.
Selvfølgelig bliver dette ikke en dans på roser, og den unge Jann bliver mødt med onde dræber-blikke og had fra samtlige i branchen. Ingen ønsker Team Nissan velkommen, og den eneste måde at få respekt, er at køre bedre end alle de andre i løbene.
Sydafrikanske/canadiske Neill Blomkamp, som jeg for evig er taknemmelig for hans geniale sci-fi-perle, District 9 fra 2009, er faldet for Janns underdog-historie, og gjort den til en spillefilm. Det slipper han ret godt fra. Selvom den ofte skærer tingene ud i pap, så selv de bageste på Le Mens-tribunen kan forstå hvad der sker, kompensereres det for med fed motorsport-action, der giver de sidste par års halvfesne Fast & Furious-film baghjul, når det drejer sig om adrenalin-pumpende bilscener. Man kan kan næsten mærke hvordan det føles at sidde på rattet i de mange racerbiler og næsten dufte benzinen i luften, når de drøner afsted med over 300 km i timen.
Og så tilbage til hjertet i filmen: Jann og Jacks forhold.
Salter, som i starten af filmen virker frustreret over hans situation i livet og hvor hen er endt, bløder langsomt op, da han ser Janns sande potentiale. Det bliver ikke kun et mentor/elev-forhold, men også en slags erstatning for Jann, for den far, der uforstående derhjemme ikke bakker op om hans drømme med bilerne. Harbour er lige dele tough guy og blød bamsefar, der flere gange gør det så godt og troværdigt i de mere emotionelle scener, så man får lyst til at kaste sig igennem biograflærredet og give ham en bjørnekrammer. Men Archie Madekwe gør også indtryk som den unge fyr der skal vise verden hvad han duer til. Han er overbevisende, når han fumlende og usikker prøver at skabe kontakt til den pige han er så glad for, og når han sætter sig ind i en racerbil for første gang. Samtidig virker hans skuespil også troværdigt, når han efter en fatal ulykke i et racerløb indser de alvorlige konsekvenser, og smerten vi som publikum kan se på ham.
Gran Turismo skøjter desværre over steder i fortællingen, som den kunne have dvælet ved længere, eller simpelthen gået mere i dybden med. Men der har Blomamp desværre lidt for travlt med at få filmen ind over målstregen og kører videre uden at se sig tilbage.
Men resultatet er stadig en underholdende bilfilm, der med tydelig product placement helt ned i halsen på sit publikum, alligevel har hjertet på rette sted i sin fortælling. Med masser af fed bilræs-action leverer den i sidste ende varen i biografmørket.
Gran Turismo får 4/6 hamre:
🔨 🔨 🔨 🔨
