Fukssvansen

Picture of Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

År:

Genre:

Instruktør: Niels Arden Oplev 
År: 2001
Genre: Kulsort komedie
Filmen kan bl.a. streames på: Blockbuster og Nordisk Film+ 

Overset dansk komedie. 
Meget meget sort komedie!

“Hvor tit skal jeg sige, jeg ikke kan tåle stanken af kogt gris….om morgenen?!” 

Næsten samtidig med Grev Axel, kom denne frække, og dybt åndssvage sag. 
Åndssvag på en sjov og krøllet facon.
Jeg har genset dem begge, og allerede anmeldt ham Axel… Nu er turen kommet til Fukssvansen, der er mindst ligeså tosset og skabagtig. Og sjov!

De to brødre, Dennis og Carl, lever på et lille landsted, et sted i udkantsdanmark. 
Den ene er det man engang på fagsprog kaldte en tumpe – en åndssvag.
Den anden er lige det skarpere, men stadig enfoldig, konkrettænkende, og uvidende.

Livet går sin gang hos det umage par, der spilles suverænt af Martin Buch og Anders V. Berthelsen. 
Det er op til jul, og de har deres fætter, “fisse”Finn, ufrivilligt boende. Thomas Bo Larsen i hans måske mest syrede og skabede rolle til dato, spiller den ulidelige fætter, med verdens grimmeste gedeskæg. Storebror Carl skylder ham 20.000 kroner, så de hænger altså på ham indtil de er betalt.
Finn er et utiltalende, dumt svin, der bruger de fleste vågne timer på at håne Dennis for hans tilbagestående væsen, og til at lave sin hjemmelavede julekonfekt.
Julekonfekt fra helvede, med alt det lort han putter i.

“Hold kæft hvor det krøller”

Ad omveje – måske er det julemanden der er god ved Dennis? – havner den mystiske, og umiddelbart stumme kvinde, Rita i deres hjem. Hun er på flugt fra en “træls” fortid, men det ved vi som seere ikke endnu. Hov! Sikke jeg spoiler…!
Det er jo Dennis’ julegave, men Finn ser straks der er kørvel i farvandet, og bager fuldstændig uhæmmet på den nytilkommende, smukke kvinde. Ulækre kommentarer, bollebevægelser, befamlende hænder, alt det der…
Rita spilles af Sidse Babett Knudsen, der her i en relativt begrænset rolle, alligevel viser, hvor dygtig en skuespiller hun er. Hun spiller stum, men hun rammer alligevel karakterens små nuancer spot on.
Filmens to største trumfkort (og der er altså mange!), må siges at være Tommy Kenter og Birthe Neumann.

De spiller naboparret, der udover at have lejet huset til brødrene, også er det mest dysfunktionelle par man kan forestille sig. Anton og Elly hedder de.
Anton er evigt mistænksom overfor de to brødre, og derudover et rigtig “mandesvin”! Et møgdyr, der behandler sin kone som det rene skidt.
Elly er en meget forsømt kvinde, måske især seksuelt. Hun har så at sige ikke fået et ordentligt slag pik i rigtig, rigtig mange år! 
Ja undskyld altså, men læs nu lige, så skal du se, hvad der menes med det.
De to brødre, og deres naboer ender op i en masse sindssyge situationer i løbet af filmen, og konfrontationerne bliver tiltagende voldsommere, i takt med, at Thorkil’s vanvittige besættelse af kæmpegedden Jern Hans tager til! Altså den enorme gedde, der snackede fire af hans tæer, da han blot var et uskyldigt barn…
Det til trods, så svæver amorinerne i luften, blikkene bliver stadigt mere og mere liderlige imellem Elly og Carl.
Thorkil’s kone bestiger Carl, og sønderknepper ham på det groveste langt ned under gulvbrædderne.
Samtykke er der vist ikke meget af, men hold nu op det er sjovt at se OG HØRE Birthe Neumann “tage” Anders W. Berthelsen!

Vi runder af

Fukssvansen er en komedie der druknede lidt i slipstrømmen fra I Kina Spiser De Hunde og Blinkende Lygter. 
Det er synd og skam, for den har faktisk ligeså meget at byde på af skæv og hylemorsom komik.
Niels Arden Oplev viser sig som en spændende og dygtig instruktør, der måske vigtigst af alt, tør at tage nogle chancer, og satse ved at gå linen ud.
Det gør han her, i dette potpourri af genialt galskab. 

“Og vi bunder”

Fukssvansen får 5 ud af 6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Forgotten Island

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om 2 veninder, som pludseligt havner på en mystisk ø og må kæmpe med deres manglende hukommelse, for at komme hjem.
Forgotten Island/Den glemte ø, er et højenergisk eventyr, med masser af humor og hjerte, som hele familien kan nyde.

F for får

Biografpremiere: 08/10                     Sommetider er tingene ikke som det de ser ud til at være. Dette er en måde at forklare den nye F for får-film

Heart of the Beast

Nicolai har denne gang anmeldt en film, om en tidligere soldat der lever og overlever ude i vildmarken, sammen med sin hund.
Der er tale om en meget gribende og intens film, som i den grad går lige i hjertet.

Dobbeltfejl

Nicolai har denne gang anmeldt en meget kompleks film om forældre der forsøger at håndtere en overgrebssag, som involvere deres børn.
Dobbeltfejl er en hård film, men dog samtidig også en film der efterlader meget, at snakke og tænke over.

Coyote vs. Acme

Hvis man har gode minder med Looney-Tunes-tegnefilmene, så er Coyote vs. Acme, en stor anbefaling!
Det er ikke en perfekt film, men der er masser af gode grin for hele familien.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Nicolai har denne gang anmeldt en gyserkomedie, om en aspirerende filminstruktør som forsøger at give sin yndlings gyserfilmserie et comeback, men som dog ender med mere end hvad hun bad om.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma, er en gyser-satire og meget mere til. Den er ikke for alle, men dog meget anbefalingsværdig.

Hana Korea

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk/sydkoreansk film om en ung kvinde ved navn Hyesun, som ankommer til Nord- til Sydkorea, for at få en anden tilværelse og tjene penge til hendes syge mor.

Der er tale om en meget rørende og meget menneskelig film, som kræver tålmodighed, men dog giver en smuk oplevelse, hvis man er klar på den.

The End of Oak Street

En familie bliver lige pludseligt angrebet af dinosaurer i 1982. Dette er præmissen i The End of Oak Street, som Nicolai har anmeldt og som ikke er helt perfekt.
Alligevel er den dog seværdig nok til en bif-tur.