Fantastiske Skabninger: Dumbledores Hemmeligheder

Picture of Karla Barsøe Schophuus

Karla Barsøe Schophuus

Originaltitel: Fantastic Beasts: The Secrets Of Dumbledore

Instruktør: David Yates

År: 2022

Genre: Fantasy, action

Kan streames på HBO MAX

Kampen mod Grindelwald fortsætter denne gang med et nyt ansigt. Mange fans var spændte på, hvordan den danske skuespiller Mads Mikkelsen ville klare rollen som Grindelwald, og om han kunne leve op til det fantastiske stykke arbejde, Johnny Depp lagde bag sig, da han forlod filmen.

Personligt synes jeg, at han gør et fantastisk stykke arbejde. Også har han selvfølgelig et stort talent for at spille skurke. Filmen er lige så spændende og overraskende som de tidligere, og det er jeg sikker på, at de to sidste også bliver. 

Historien tager plads efter hændelserne i Grindelwalds Forbrydelser, og igen følger vi den godhjertede magizoologist, Newt Scamander (Eddie Redmayne) på hans færd for at stoppe Grindelwald (Mads Mikkelsen.) Til det får han hjælp af både nye og gamle venner. Sin bror, Theseus (Callum Turner), mugglerbageren Jacob (Dan Fogler), den dygtige professor Hicks (Jessica Williams), den mystiske Yusuf Kama (William Nadylam), sin assistent Bunty (Victoria Yeates) og selvfølgelig, Dumbledore (Jude Law).

Denne gang handler det om at forhindre Grindelwald i at vinde valget og komme til magten. Da han i Tyskland bliver frikendt, og jagten på ham afbrydes. 

Filmen begynder med et møde mellem Dumbledore og Grindelwald, hvor et bestemt smykke bliver vist. Smykket er vigtigt, fordi det gentagende gange i historien er grunden til en masse baggrundsviden om Dumbledores og Grindelwalds ungdom.

Jeg kan rigtig godt lide, at man får en detaljeret baggrundshistorie, fordi det gør hele forståelsen af historien mere spændende, og man får en bedre ide om, hvad de forskellige karakterer tænker og føler. 

Ligesom de forrige to film er det mest imponerende, efter min mening, de visuelle effekter og især de mange forskellige skabninger, som man ser Newt hjælpe gennem filmene. Hver gang, der dukker et nyt dyr op, er jeg imponeret over hvor gennemarbejdede de er. Lige fra udseende og personlighed, til magiske kræfter, og deres interaktion med mennesker.

En anden ting, som jeg også er meget imponeret over, er skuespillerne. De er rigtig gode til at påtage sig rollerne, og de får karaktererne til at virke spændende og ægte. Især Jude Law og Eddie Redmayne synes, jeg gjorde et fantastisk arbejde. Karakteren Dumbledore er en meget speciel rolle, fordi han er meget klog, venlig og på samme tid meget mystisk. Og Jude Law har helt sikkert et talent for at spille den rolige karakter. I modsætning er Newt meget nervøs og indadvendt, men samtidig retfærdig og godhjertet. Og Eddie Redmayne er rigtig dygtig til at udtrykke Newts nervøsitet gennem ansigtsudtryk og kropsbevægelser. Det kan blandt andet ses i de scener, hvor Newt står meget tæt på, eller bliver krammet af andre karakterer. 

Alt i alt synes jeg, at hele filmserien bare bliver bedre og bedre og både skuespil og effekterne brillerer fortsat. Jeg er rigtig spændt på de næste to film i rækken, og jeg er sikker på, at de bliver lige så spændende og fantasifulde som de første.

Fantastiske Skabninger: Dumbledores Hemmeligheder får 6/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

Moviemaniac Podcast – Forventninger og forhåbninger (filmåret 2026)

Klar til en podcast om filmåret 2026?
Om alle de film vi glæder os til fra juni og frem til december måned?
Andreas og René kaster sig hvert fald ud i en snak, hvor de snakker om alle de titler de har høje forventninger og forhåbninger til!
Den kan høres HER, men selvfølgelig også på Spotify!

Backrooms

En af de seneste års store og virale gyser-kortfilmsfænomener, er blevet til en spillefilm. Iflg. Nicolai, skal man dog ikke nødvendigvis forvente meget andet end et gysende sus i kroppen af Backrooms-filmen.

Send Help (4K UHD)

Rachel McAdams stråler i Sam Raimis sprudlende blanding af overlevelsesfilm, romantik og horror.
René anmelder på 4k!

Eleanor The Great

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en 84 årig kvinde der pludselig mister sin livsveninde og som så skal forsøge at fortsætte livet efter dette.

Eleanors sandhed er en film med meget på sit hjerte og alt dette formidles skam helt perfekt!

Det er slet og ret, et meget anbefalingsværdigt mesterværk

Is This Thing On?

Stand-up, livskrise og kærlighed efter mange års ægteskab. Is This Thing On? balancerer humor og melankoli imponerende flot – uden at drukne i Hollywood-sødsuppe.
René anmelder

The Mandalorian & Grogu

Cowboywestern, manga-inspiration og 80’er-charme i verdensrummet. The Mandalorian & Grogu overraskede mig langt mere, end jeg havde regnet med.
René Buchtrup anmelder

Hjem

Nicolai har denne gang anmeldt en film om jugoslavisk familie der flytter til Danmark med drømmen om en bedre tilværelse, men hvor virkeligheden dog viser at være noget helt andet.

Hjem er en lige dele ubarmhjertig og ærlig film om at gå fra en tilværelse og hverdag til en anden, som både er meget værd at se og efterfølgende snakke om.