Doctor Strange in the Multiverse of Madness

Karla Barsøe Schophuus

Karla Barsøe Schophuus

Originaltitel: Doctor Strange in the Multiverse of Madness 

Instruktør: Sam Raimi

År: 2022

Genre: Action, eventyr, fantasy

Kan streames på Disney+

Marvels nyeste film, Doctor Strange in the Multiverse of Madness, er i min mening en af deres mest imponerende værker til dato.

Selvom jeg aldrig selv har set den første Dr. Strange, eller hele Marvels film-kollektion for den sags skyld, synes jeg stadig den var rigtig god, og ekstremt spændende. Multiverset spiller selvfølgelig en stor rolle, og jeg synes det er et rigtig spændende koncept, at basere filmen på. Der har været tale om det i andre film, men det her er en hel ny måde at se det på, og det synes jeg er rigtig interessant.

Filmen handler om Dr. Stephen Strange (Benedict Cumberbatch) som efter at have reddet en ung pige ved navn America Chaves (Xochitl Gomez), må beskytte hende fra de monstre som forsøger at få fat i hendes ekstraordinære kræfter, som giver hende evnen til at rejse i multiverset. Strange ender med at søge hjælp hos Wanda Maximoff (Elizabeth Olsen), kun for at opdage at det er hende der har sendt monstrene efter America. Hun er desperat for at finde et nyt univers, hvor hun kan leve et lykkeligt liv med hendes børn, og hun vil gøre hvad som helst for at få det ønske til at gå i opfyldelse. 

Jeg kunne rigtig godt lide starten af filmen, fordi den startede med et stort mysterie. I den første scene ser man ind i Stephens drøm, hvor et monster forfølger en anden version af Strange selv og America, som man på dette tidspunkt i historien ikke har set før. Øjeblikkeligt at blive kastet ind i et intenst øjeblik i filmen giver en interesse for hvad der videre sker, og det kan jeg rigtig godt lide, i modsætning til en langsom start hvor der går lang tid inden der sker noget spændende. 

Jeg har været spændt på at se denne film i lang tid siden den blev annonceret, og en af grundene til det er fordi jeg har været rigtig interesseret i at se Xochitl Gomez i rollen som America. Jeg så hendes arbejde første gang i Netflix serien “The Baby-Sitters Club” hvor hun spillede den selvsikre pige Dawn. Jeg var omgående imponeret, og da jeg hørte hun var blevet castet til en Marvel-film, var jeg rigtig spændt på at se hvordan hun ville håndtere den nye rolle. Jeg synes hun gjorde et imponerende stykke arbejde.

En af de andre ting jeg rigtig godt kunne lide var Elizabeth Olsen’s karakter Wanda, også kendt som Scarlet Witch. Wanda er uden tvivl en af mine yndlings Marvel-karakterer, og har været det i lang tid. Jeg synes hendes historie er rigtig interessant og spændende at følge, fordi den er anderledes. Hun er ikke bare endnu en perfekt superhelt i et farverigt kostume. Hun har en gennemarbejdet fortidshistorie, som giver mening i forhold til hvordan hun er i de nyere film. Jeg var stor fan af WandaVision, da serien blev udgivet sidste år. Den var så anderledes fra de mange andre serier og film Marvel har lavet, og den var helt sikkert grunden til at jeg blev interesseret i hendes karakter. Wanda er ikke bare én af de skurke som er onde, fordi der var brug for en skurk til at gøre serien eller filmen spændende. Hun er ulykkelig efter tabet af sine forældre, bror, Vision og sine børn, hvilket har gjort hende til den hun er. 

En af Wanda’s scener jeg specielt godt kunne lide, er én hvor hun åbner en portal til et andet univers hvor hendes børn er. Hun er så desperat at hun ender med at skræmme dem, og da hun indser det, er det som om hun endelig opdager, at det hun er i gang med er forkert, og at hun har såret folk hun elsker.

Doctor Strange in the Multiverse of Madness får 4/6 hamre: 🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

De 8 Bjerge

“De 8 Bjerge” var virkelig en film, der formåede at trække mig følelsesmæssigt med ind på en måde, som jeg sjældent synes jeg oplever i moderne filmkuns

Christoffer anbefaler film om alderdom

Det skyldes altså ikke, at jeg for et par uger siden fyldte 30, og nu tror jeg har set døden i øjnene, at jeg har besluttet mig for at skrive denne lille liste om film om alderdommen

You Are So Not Invited to My Bat Mitzvah

Nicolai har denne gang anmeldt en ungdomsfilm om hvad det vil sige at træde ind i de voksnes rækker som ung jøde og hvor svært det kan være, når man har problemer med sin bedste veninde.

Liar Liar

Nicolai har denne gang anmeldt en af Jim Carreys gamle klassikere, i form af Liar Liar og helt uden at lyve kan det nævnes, at selvom der er enkelte scener som måske ikke holder perfekt ved gensyn, så er der dog tale om en herlig komedie, med Jim Carrey for fuld hammer