De 8 Bjerge

Picture of Louis Bess

Louis Bess

År:

Genre:

Originaltitel: Le Otto Montagne
Instruktør: Felix van Groeningen og Charlotte Vandermeersch
År: 2022
Genre: Drama
Kan lejes på blockbuster

Jeg blev først opmærksom på filmen “De 8 Bjerge” for omkring et år siden, da den havde premiere på Cannes Filmfestival. Siden da har den fået generelt positive anmeldelser og været vist i biograferne herhjemme. Desværre gik jeg glip af chancen for at se den på det store lærred. Men nu er filmen endelig tilgængelig på Blockbuster, og der var ingen undskyldning for at undgå den længere. Jeg kan ærligt sige, at det er en beslutning, jeg ikke kommer til at fortryde.

Filmen følger primært de to hovedkarakterer Pietro og Bruno, der første gang mødes i sommeren 1984 i en lille bjergby i de italienske alper, hvor Bruno bor som den lille  bys eneste barn hos hans tante og onkel som lever af at lave ost på et lille naturskønt mejeri oppe i bjergene, hvor bruno hjælper til. Pietro, der rejser til byen hver sommer med sin mor og far som bor i Torino, bliver hurtigt draget af de naturskønne omgivelser og den mere simple livsstil både bjergene og Bruno repræsenterer, der står i kontrast med den travle by, han er vant til. De to drenge udvikler et dybt venskab og skaber minder for livet, men deres veje skilles, da Pietros forældre tilbyder Bruno at flytte med dem til Torino for at give ham mulighed for en bedre uddannelse. Bruno ser en ny fremtid for sig og tager imod tilbuddet, men hans far, en omrejsende håndværker, dukker op og tager Bruno med sig.

Herefter går der mange år, før de to mødes igen, da de begge er blevet voksne.

“De 8 Bjerge” var virkelig en film, der formåede at trække mig følelsesmæssigt med ind på en måde, som jeg sjældent synes jeg oplever i moderne filmkunst. Især første akt synes jeg fungerer virkelig fint- ikke kun som en fremragende præsentation af de to hovedkarakterer, men faktisk også som en smuk lille fortælling om opvækst og jeg blev virkelig grebet af den måde, hvorpå historien blev udfoldet på.

En stor del af filmens styrke ligger i kemien mellem karaktererne. Selvom skuespillerne bliver udskiftet i forbindelse med et tidsspring, lykkes det alligevel alle involverede skuespillere at udfolde disse karakterer på en overbevisende måde. Deres præstationer bidrager til at skabe en dyb forbindelse mellem seer og karaktererne, og det er en fornøjelse at følge deres udvikling gennem filmen.

Visuelt er filmen enormt betagende, det er Felix van Groeningens vante fotograf Ruben Impens der har stået bag billederne i filmen, de to har bla. tidligere arbejdet sammen på filmene Beautiful Boy (2018) og The Broken Circle Breakdown (2012), udover de tos samarbejde er Ruben Impens nok især kendt for at filmet Titane (2021). Og selvom jeg synes disse titler er visuelt imponerende værker, synes jeg han med “De 8 Bjerge” har lavet sit hidtil smukkeste stykke arbejde visuelt, der er virkelig mange vidunderlige kompositioner hele filmen igennem, og stemningsmæssigt bliver dette visuelle udtryk essentielt for filmen som helhed.

Det visuelle udtryk i “De 8 Bjerge” går ud over det blot æstetiske. Det bidrager også til at forstærke filmens temaer og stemninger. Gennem Impens’ evne til at fange øjeblikke og skabe visuelle kontraster, får filmen en dybere dimension og formidler følelser på en utrolig visuel måde. Noget der i den grad også bidrager til dette er filmens soundtrack, bestående af yderst velvalgte Daniel Norgren sange, der tillægger de smukke billeder en følsomhed og skrøbelighed. Især scenen hvor “Everything you know melts away like snow” fungerede virkelig fremragende følelsesmæssigt.

Det centrale i filmen bliver bjerget der har rod i begge de to hovedkarakterer og det følelsesmæssige bånd som filmen igennem en narrativ periode på 40 år og en spilletid på 147 minutter udforsker og bruger til at fortælle en fin og unik fortælling om venskab, far-søn forhold og om at blive voksen og finde sig selv. Hjulpet på vej af smukke natur-tableauer og Norgrens skrøbelige musik, er De 8 Bjerge virkelig en film der lykkes med at tage seeren med på denne rejse og jeg kan godt anbefale at sætte den på en af disse sommeraftener.

De 8 Bjerge får 5 ud af 6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Forgotten Island

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om 2 veninder, som pludseligt havner på en mystisk ø og må kæmpe med deres manglende hukommelse, for at komme hjem.
Forgotten Island/Den glemte ø, er et højenergisk eventyr, med masser af humor og hjerte, som hele familien kan nyde.

F for får

Biografpremiere: 08/10                     Sommetider er tingene ikke som det de ser ud til at være. Dette er en måde at forklare den nye F for får-film

Heart of the Beast

Nicolai har denne gang anmeldt en film, om en tidligere soldat der lever og overlever ude i vildmarken, sammen med sin hund.
Der er tale om en meget gribende og intens film, som i den grad går lige i hjertet.

Dobbeltfejl

Nicolai har denne gang anmeldt en meget kompleks film om forældre der forsøger at håndtere en overgrebssag, som involvere deres børn.
Dobbeltfejl er en hård film, men dog samtidig også en film der efterlader meget, at snakke og tænke over.

Coyote vs. Acme

Hvis man har gode minder med Looney-Tunes-tegnefilmene, så er Coyote vs. Acme, en stor anbefaling!
Det er ikke en perfekt film, men der er masser af gode grin for hele familien.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Nicolai har denne gang anmeldt en gyserkomedie, om en aspirerende filminstruktør som forsøger at give sin yndlings gyserfilmserie et comeback, men som dog ender med mere end hvad hun bad om.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma, er en gyser-satire og meget mere til. Den er ikke for alle, men dog meget anbefalingsværdig.

Hana Korea

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk/sydkoreansk film om en ung kvinde ved navn Hyesun, som ankommer til Nord- til Sydkorea, for at få en anden tilværelse og tjene penge til hendes syge mor.

Der er tale om en meget rørende og meget menneskelig film, som kræver tålmodighed, men dog giver en smuk oplevelse, hvis man er klar på den.

The End of Oak Street

En familie bliver lige pludseligt angrebet af dinosaurer i 1982. Dette er præmissen i The End of Oak Street, som Nicolai har anmeldt og som ikke er helt perfekt.
Alligevel er den dog seværdig nok til en bif-tur.