Collateral (4k UHD)

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: Collateral

Instruktør: Michael Mann

År: 2004

Genre: Action, thriller, krimi

Kan købes på 4k ultra blu-ray

Tom Cruise er den evige Hollywood-superstjerne, som altid har været kendt for hans nærmest ikoniske helteroller. Lige fra den frække fyr fra Top Gun, den smarte agent i Mission Impossible, til den nævenyttige goodguy i Jack Reacher.

Men måske har I alle sammen glemt, at én af hans allermest interessante roller, faktisk er en skurkerolle. Væk er hans glimt i øjet og det urokkelige smil på læben.

I Collateral fra 2004 spiller han Vincent. En gråhåret, arrig og ikke mindst, koldblodig lejemorder, som dræber mennesker som sit levebrød.

Nu har man muligheden for at se eller gense Cruise som “icecold killer” i Michael Manns underholdende film, som netop er udkommet på ultra blu-ray.

Men lad os spole tilbage til starten af filmen, hvor Vincent får udleveret en mappe, med nogle vigtige dokumenter i. Snart sidder han i en LA-taxa, hvor hans chauffør hedder Max. Max er en ordentligt mand, et anstændigt menneske, som forinden har snakket med en sød advokat. Han har fortalt hende om hans drøm han stadig sparer op til (åbne sin egen limousine-business), og fortalt om sit ferieparadis på et postkort han dagdrømmer sig væk i sine få pauser. Pludselig sidder han med Vincent og snart går det op for den garvede taxa-chauffør, at hans nye kunde, med det gråsprængte hår, er en dødbringende fare, både for ham selv, men også for andre mennesker.

I løbet af filmens to timer, er vi for det meste i selskab med Vincent og Max. I taxaen. Max kører og Vincent fortæller hvor de skal hen.

Da det første lig lander på Max’ taxa og smadrer ruden (Vincent skyder og sender en fyr ud af et 2. sals vindue) gør han alt for at slippe væk. Men langsomt rodes han længere og længere ind i Vincents spind, som synes umuligt at slippe ud af.

Dynamikken mellem de to skuespillere i de bærende roller er fantastisk. Det er troværdigt og de bringer begge masser af menneskelighed ind i rollerne, også selvom de er modpoler og diametrale modsætninger. Max bliver spillet af Jamie Foxx, som blev Oscar-nomineret for netop denne rolle. Selvom han er bedst kendt for hans overgearede og komiske roller, sidder dette nedtonede portræt af en presset mand, i en meget presset situation, lige i skabet. Cruise er ofte rolig på bagsædet i bilen, men selvom at tonelejet for det meste er roligt, siger hans sitrende øjne noget andet. Det er en fornøjelse af se ham i sådan en uvant skurkerolle, og man kan mærke at han nyder det. Vi, som publikum, kan ikke andet end at blive betaget af det stærke sammenspil mellem de to skuespillere, og hepper at Max kan klare sig ud med livet i behold.

Hele filmen foregår om natten og det lys personerne reflekteres i, er bl.a. fra gadelamper, neonlys og lysene fra billygter. En stemningsrig (mørk og dyster) krimi, som få kunne lave med samme succes. Man kan tydeligt mærke at instruktøren hedder Michael Mann, og som altid har været fascineret af den kriminelle verden og hvilke konsekvenser det har for de mennesker som står bag. Tag f.eks. hans mesterstykke Heat (1995) hvor vi følger en bankrøver og politimands jagt efter ham. Her er det så en lejemorder og hans modvillige chauffør gennem L.A’s gader.

Selvom vi også præsenteres for flere personer i filmen, bl.a. spillet af Jada Pinkett Smith, Javier Bardem og Mark Ruffalo (hvem sagde Sopranos-gangster-wannabe med utroligt grimt slikhår?!?), så er det ikke dem man husker da rulleteksterne dukker op på skærmen i slutningen. Det er det intense kammerspil mellem Cruise og Foxx, som for alvor gør indtryk og som man vil huske. En lille genistreg en en genrefilm fra Manns side, som forhåbentlig vil blive husket for et skarpt skåret manuskript, fabelagtigt skuespil og cool action noir-steming.

Collateral får 5/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Billed- og lydkvalitet:

På lydsiden får vi hverken 7.1-mix eller Dolby Atmos, men det samme, som på den 15 år tidligere udgivelse, nemlig 5.1. DTS-HD Master. Et lidt underligt valg ved første øjenkast på 4k-coveret. Men der er (heldigvis) en smule forskel og lyden føles opdateret, og i det hele taget, bedre. Dialogen går mere klart igennem og actionsekvenserne lyder ikke så kunstige, som på blu-ray-udgaven.

Filmen er en mørk film, og selvom HDR gør sig bedst i lys (ingen dagslys er at hente i Collareral), så gør filmen sig rigtig godt på denne udgivelse. Filmen er stadig beskidt og fyldt med grain, og Dolby Vision er med til at gøre alt mere lækkert at se på, selv i de helt, helt mørke scener. Særligt bed jeg mærke i skarpheden i billedet under de mange køreture Vincent og Max er på, og de nuancer man kan se i deres ansigter. Måske der ikke er den kæmpe forskel på den tidligere blu-ray-udgivelse, når det drejer sig om lyd, men det kan man heldigvis ikke sige, når det drejer sig om billedkvaliteten.

Seneste

Moviemaniac Podcast – Forventninger og forhåbninger (filmåret 2026)

Klar til en podcast om filmåret 2026?
Om alle de film vi glæder os til fra juni og frem til december måned?
Andreas og René kaster sig hvert fald ud i en snak, hvor de snakker om alle de titler de har høje forventninger og forhåbninger til!
Den kan høres HER, men selvfølgelig også på Spotify!

Backrooms

En af de seneste års store og virale gyser-kortfilmsfænomener, er blevet til en spillefilm. Iflg. Nicolai, skal man dog ikke nødvendigvis forvente meget andet end et gysende sus i kroppen af Backrooms-filmen.

Send Help (4K UHD)

Rachel McAdams stråler i Sam Raimis sprudlende blanding af overlevelsesfilm, romantik og horror.
René anmelder på 4k!

Eleanor The Great

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en 84 årig kvinde der pludselig mister sin livsveninde og som så skal forsøge at fortsætte livet efter dette.

Eleanors sandhed er en film med meget på sit hjerte og alt dette formidles skam helt perfekt!

Det er slet og ret, et meget anbefalingsværdigt mesterværk

Is This Thing On?

Stand-up, livskrise og kærlighed efter mange års ægteskab. Is This Thing On? balancerer humor og melankoli imponerende flot – uden at drukne i Hollywood-sødsuppe.
René anmelder

The Mandalorian & Grogu

Cowboywestern, manga-inspiration og 80’er-charme i verdensrummet. The Mandalorian & Grogu overraskede mig langt mere, end jeg havde regnet med.
René Buchtrup anmelder

Hjem

Nicolai har denne gang anmeldt en film om jugoslavisk familie der flytter til Danmark med drømmen om en bedre tilværelse, men hvor virkeligheden dog viser at være noget helt andet.

Hjem er en lige dele ubarmhjertig og ærlig film om at gå fra en tilværelse og hverdag til en anden, som både er meget værd at se og efterfølgende snakke om.