Instruktør: Cooper Raiff.
År: 2022.
Genre: Drama.
Kan streames på: Apple tv+.
Noget af det vigtigste man kan være i livet, er at være der for andre. Dette er uanset om der er nødvendighed ved det eller ej, men alene det at være til stede for nogle, kan sommetider gøre den største forskel.
Lige netop dette, er ét af hovedtemaerne bag Cooper Raifs film, som hedder Cha Cha Real Smooth.
Dette er Cooper Raiffs 2. film, efter ungdomsfilmen, Shithouse fra 2020.
Det som Shithouse & Cha Cha Real Smooth har tilfælles, er at ved begge film har Cooper Raiff både instrueret, skrevet manuskript og spiller hovedrollen i dem.
Det som Cha Cha Real Smooth dog handler om, er Andrew som er 22 år og lige er kommet ud af college.
Udover at arbejde i en fast-food-biks og fortsat bo sammen med sin mor, stedfar og lillebror, har Andrew ikke meget kørende for sig.
Men en dag, tager Andrew med sin lillebror med som ledsager til en bar-mitzva, hos en dreng fra lille-broderens skole.
Til denne bar-mitzva, får Andrew pludseligt øje på en lidt ældre kvinde der kommer sammen med sin teenage-datter. En teenage-datter (med navnet Lola), som er autist og som har det fint med at sidde for sig selv og samle Rubik’s terning.
Andrew vil dog vædde med moderen (som hedder Domino) at han godt kan få Lola ud og danse, hvilket ender med at lykkedes.
Efter dette, bliver Andrew en form for fest-starter (en person som sørger for at alle har det sjovt og festligt, ved en fest) og dernæst begynder Andrew også at se meget mere til Domino & Lola.
Umiddelbart, kunne Cha Cha Real Smooth godt lyde som en romantisk-komedie, i forhold til hvordan Andrew kommer ind på livet af Domino & Lola og fra start af, har et virkelig godt øje til Domino og den er skam heller ikke helt fri for nogle af klichéerne.
Men for mig er det mest overraskende ved Cha Cha Real Smooth, at dette slet ikke er tilfældet.
Tværtimod, handler denne film mere om Andrew der prøver at finde sin retning i livet og som gennem hans interaktion med Lola, finder ud af at han gerne vil hjælpe andre folk, som godt kan klare lidt hjælp i livet.
Samtidig handler Cha Cha Real Smooth også om vigtigheden ved lys og glæde i et liv som ikke nødvendigvis sprudler af det. Dette kommer særligt til skue ved Domino som er en kvinde der har meget at kæmpe med, såsom at være alenemor, at have en forlovede som primært befinder sig langt væk og have en dyb depression.
Alle disse ting, formår Cooper Raiff virkelig fint at formidle gennem sin instruktion og sit manuskript og han formår samtidig at undgå de mulige rom-com-klichéer, ved altid at sætte fokusset andre steder, som rammer dybere rent emotionelt.
Derudover, formår Cooper Raiff at formidle det hele i et ret godt tempo som både er ungdommeligt og energisk, men som dog aldrig er forhastende eller noget som gør at de mest emotionelle scener ikke rammes helt rent.
Samtidig så formår Cooper Raiff også virkelig fint at få noget humor ind i filmen, som gør at den ikke bliver så tung som den ellers kunne være, men samtidig kender Cooper Raiff dog også vigtigheden ved balancen mellem humor og alvor, som jeg bestemt synes er til stede her.
Filmens skuespil er også virkelig fremragende.
Cooper Raiff portrætterer virkelig godt, en mand, som muligvis kan føles som lidt af en dagdriver til at starte med, men som dog har hjertet på helt rette sted og kun vil folk det bedste.
Dette ses både, når Andrew prøver at lære sin lillebror at charmere de unge piger i skolen og det ses allerbedst når Andrew er sammen med Lola og får baghjul i bl.a. scrabble.
Dakota Johnson skal også virkelig fremhæves i rollen som Domino som er alenemoren for Lola.
Særligt skal Dakota Johnson roses for at vise en virkelig smuk og rørende omsorg over for Vanessa Burghardt (som spiller Lola) og for samtidig at portrættere en virkelig troværdig skildring af en kvinde der kæmper en stille men stærk kamp for at holde sig selv oven vande og både pleje sig selv og være der for sin datter.
Vanessa Burghardt skal i den grad også roses for sin præstation som Lola og dette er særligt på grund af, hvor ægte den er.
Vanessa Burghardt er nemlig selv autist og nøje udvalgt til rollen, for at kunne skildre en autistisk person, på allerbedste vis.
Dette lykkedes også på alle måder til fulde, fordi hun virkelig fint skildre en ung pige som bedst og mest nyder de tætteste kontakter (moderen, Domino og siden Andrew), som godt kan lide kontrol, orden og rutiner i livet og som nyder de stille aktiviteter (såsom brætspil).
Dette gør hun i øvrigt, med en ubeskrivelig ægte følsomhed, som jeg skulle mene, at man skal være gjort af sten af, for ikke at blive virkelig rørt af.
Jeg må også lige fremhæve Leslie Mann som spiller Andrews mor.
Særligt må jeg fremhæve hende, fordi hun yder en virkelig rørende og lige dele hjertevarm og hjerteskærende præstation som en mor, der kun vil sine sønner det bedste men som samtidig også har sit eget at kæmpe med, i form af en bipolar-lidelse.
Om end dette ikke nødvendigvis kommer helt klart til skue i filmen, så er der dog stadigvæk tale om en meget følsom præstation fra Leslie Manns side af.
Alt i alt, er Cha Cha Real Smooth en lille filmisk perle som virkelig varmer hjertet godt og grundigt igennem, som har nogle gode ting at sige om livet og som under ingen omstændigheder bør overses, men dog omfavnes og nydes.