Instruktør: Scott Derrickson
År: 2025
Genre: Horror, drama
Kan købes på 4k ultra blu-ray
Jeg var egentlig forberedt på en relativt sikker efterfølger, da jeg satte Black Phone 2 på. Den første film kunne jeg godt lide – ikke fordi den revolutionerede genren, men fordi den havde en effektiv stemning, et ubehageligt univers og en skurk, der satte sig i kroppen. Men her, i toer’en, endte jeg faktisk med at blive mere grebet, end jeg havde regnet med. Ikke fordi filmen nødvendigvis er større eller voldsommere, men fordi den vælger at udvide sit univers tematisk og følelsesmæssigt. Den tør blive mere dvælende, mere melankolsk og mere interesseret i, hvad der sker efter traumet – ikke kun i selve gyset.
Hele filmen er fortsat solidt forankret i 80’erne, og det mærkes ikke kun i kostumer, biler og miljøer, men i hele filmens ånd. Der er en klar fornemmelse af, at vi befinder os i en tid, hvor børn i højere grad blev overladt til sig selv, og hvor det utrygge kunne snige sig ind i helt almindelige forstadsmiljøer. Det giver fortællingen en særlig nostalgisk, men også ubehagelig undertone – som om minderne i sig selv er hjemsøgte.
Plottet tager fat i søskendeparet efter begivenhederne fra den første film. De prøver begge at leve videre, men på vidt forskellige måder. Storebroren er blevet en vred, rodløs teenager, der bærer rundt på sin sorg og sine traumer som en konstant knude i maven. Han ryger hash, havner i slagsmål og søger en form for fysisk afløb for en smerte, han ikke aner, hvordan han ellers skal håndtere. Det føles ikke som tom teenage-rebellion, men som et menneske, der er ved at gå i stykker.
Lillesøsteren reagerer næsten modsat. Hun er mere stille, mere bekymret – men også mere åben over for det spirituelle. Hun tror på, at der findes noget på den anden side af døden, og at de døde måske ikke bare forsvinder, men stadig kan nå os på mærkelige måder. Da hun begynder at fornemme en forbindelse til et sted fra deres mors fortid – en kristen lejr – bliver det startskuddet til filmens rejse. Sammen med søsterens velmenende bejler, der hellere vil invitere hende til Duran Duran-koncert, tager de tre afsted for at konfrontere både fortidens og fremtidens spøgelser.
Tematisk kredser filmen om døden – men endnu mere om de historier, vi fortæller os selv om de døde. Minderne bliver et efterliv. Både seriemorderen og søskendenes afdøde mor får et spøgelsesagtigt nærvær, ikke kun som gys, men som følelsesmæssige ankre, der binder karaktererne til fortiden.
Konklusion:
Black Phone 2 er en mere moden, melankolsk og tematisk interessant efterfølger, der udvider universet og giver karaktererne mere dybde. Sammen med en stærk 4K-præsentation på både billede og lyd er det en ubehagelig – men også rørende – gyseroplevelse, der for mig overgår sin forgænger.
Black Phone får 5/6 hamre:
🔨 🔨 🔨 🔨 🔨
Billed- og lydkvalitet:
4K-præsentationen er stærk med dybe sortniveauer, flotte detaljer i de mørke scener og en tydelig 80’er-æstetik i farver og produktion. Lydsiden er stemningsbærende med synth-prægede temaer fra Atticus Ross/Derrickson, der giver klar 80’er-vibe, samt et enkelt ikonisk nummer fra Pink Floyd, der tilfører en drømmende melankoli. Surround-mixet bruges effektivt til at skabe uro i rummet.
Tak til SF Studios
