The Burial

Picture of Louis Bess

Louis Bess

Instruktør: Margaret Betts
År: 2023
Genre: Drama, Komedie
Kan ses på Prime Video

Tommy Lee Jones og Jamie Foxx spiller hovedrollerne i dette nye retssalsdrama, der fornyligt er landet på Prime Video. The Burial omhandler en virkelig retssag, der foregik i 1995 mellem bedemanden Jeremy O’Keefe og det store canadiske bedemandsfirma Loewen.

Jeremy O’Keefe(Tommy Lee Jones) er en aldrende bedemand, der i filmens åbning fejrer sin 75 års fødselsdag med sin kone, 13 børn og 24 børnebørn. Han har arbejdet som bedemand det meste af sit liv i den forretning, han arvede fra sin far i den lille by Biloxi, Mississippi. Og i sit livs efterår er hans største ønske, at hans forretning skal overleve og overgå til sine børn. Dette ønske bliver imidlertid besværliggjort af økonomiske årsager, så han ser sig nødsaget til at sælge en del af sin forretning. Med hjælp fra sin advokat og kammerat gennem mange år, Mike Allred(Alan Ruck), finder de en fornuftig køber i form af den canadiske milliardvirksomhed Loewen Funeral Group.

Jeremy og Mike  drager herefter op til Vancouver for at mødes med virksomhedens grundlægger og CEO Ray Loewen, der spilles fremragende på skurkagtig vis af Bill Camp. Her finder Jeremy og Loewen frem til en aftale, der bliver beseglet med et håndtryk. Og her skulle man så måske tro at alt var godt og at Jeremy havde reddet sin virksomhed. Men sådan skulle det naturligvis ikke gå, for efter måneder uden at have modtaget Loewens underskrift går det op for Jeremy, at han er blevet snydt og at det kan få grufulde konsekvenser for hans virksomhed. I samarbejde med Mike Allred og sin søns ven Hal (Mamoudou Athie), en nyuddannet jurist, kommer de frem til at der ikke kan være anden udvej end at gå rettens vej. Hal finder dog hurtigt ud af at det ikke kan være nogen god idé at lade den småracistiske, konservative advokat Mike Allred føre sagen i Biloxi, hvor ca. halvdelen af befolkningen er afroamerikanske borgere. Her er det så de finder frem til den excentriske advokat Willie E. Gary (Jamie Foxx).

The Burial er på mange måder et meget typisk retssalsdrama. Tematikken om retfærdighed er naturligvis en stor del af filmen og selve retssalsscenerne kunne vel sagtens kunne forveksles med scener fra genrens guldalder i 90’erne. Dette hænger naturligvis også sammen med filmens 90’er æstetik.  Men The Burial er i min optik også mere end det. Det er en film der indeholder en del fremragende skuespilpræstationer, hvor hjertet i det hele for mig bliver spillet mellem Tommy Lee Jones og Jamie Foxx. To karakterer og to skuespillere for den sags skyld også, der indeholder enormt mange kontraster, men når filmen i øjeblikke finder frem til ligheder mellem dem, så sidder man som seer med en varm fornemmelse. På trods af filmens tematikker om uretfærdighed og grådighed, bliver båndet mellem de to en ligeså stor forløsning som den retsmæssige. Også Jaimie Foxxs karakters udvikling i filmen spiller en central rolle og jeg tror en kredit af det må tilskrive Foxxs præstation, for hvor man nærmest sidder og hujer med ham, når han holder lange monologer i retssalslokalet der får de mørkebrune trævægge til at runge, betvivler man ham sekundet efter, når han på lettere konfrontatorisk vis har en konflikt med den unge Hal.

Filmen er et enormt velskåret retssalsdrama i sine to første akter, men når et højere reflektorisk niveau i sin sidste akt, da der bindes en virkelig velfungerende sløjfe på filmens helt store tematiske konflikt omkring raceforskelle, og jeg sad bundet til skærmen for at få filmens store forløsning. Men jeg vil dog mene at den godt kunne have været endnu mere bestemt på hvilken tone den ville holde hele spilletiden igennem, for jeg synes der er øjeblikke der kunne have fungeret stærkere, hvis det ikke var fordi de blev punkteret af en lidt for let tone.

The Burial er en film jeg tror jeg må gense et par gange før jeg vil afgøre om jeg virkelig ser den som en nyklassiker inden for sin genre. Men det er ihvertfald en stor anbefaling, hvis man har lyst til at sætte et enormt medrivende drama på, der er fyldt med tilpas mange gode vibrationer til at man stadig går fra den med oprejst pande, men jeg kunne måske godt have savnet en lidt stærkere dramatisk nerve i visse aspekter af filmen. Det skal dog ikke tage noget fra at jeg stadig synes at The Burial i den grad er værd at tjekke ud.

The Burial får 5/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

The End of Oak Street

En familie bliver lige pludseligt angrebet af dinosaurer i 1982. Dette er præmissen i The End of Oak Street, som Nicolai har anmeldt og som ikke er helt perfekt.
Alligevel er den dog seværdig nok til en bif-tur.

Spider-Man: Brand New Day

Instruktør: Destin Daniel CrettonÅr: 2026Genre: ActionBiografpremiere: 29/07                     Med store krater, kommer et stort ansvar. Dette citat er ofte blevet brugt i Spider-Man-regi og kan ofte

Far Til Fire På Landet

I anledning af den igangværende sommer, har Nicolai genset og anmeldt, en rigtig dansk sommerklassiker.
Far til fire på landet, sprudler af sommer, højt humør og hygge og kan sagtens nydes og genses med hele familien!

Odysseen

Nicolai har denne gang anmeldt sommerens største storfilm, som er Christopher Nolans filmatisering af Odysseen.
Der er tale om en gigantisk og næsten overvældende filmisk rusketur som i den grad er en biograftur værdig!

DJ Ahmet

Nicolai har denne gang anmeldt en lille makedonsk perle om 15 årige Ahmet, der passer får, passer sin lille stumme lillebror, men som også prøver at finde tid til andre ting.

Det er ikke nogen perfekt film, men dog en virkelig hjertevarm film, som man ikke bør snyde sig selv for at nyde

Supergirl

Instruktør: Craig GillespieÅr: 2026Genre: Action.Biografpremiere: 25/06                     Som superhelt (eller person med superkræfter), kan man vel enten være en helt for mange, eller måske bare gøre

Vores Løfte

Nicolai har denne gang anmeldt den danske metoo-film, Vores Løfte, som er en hård og neget ubarmhjertig film. En film som kan være svær at se, men som samtidig giver meget at snakke om.

Toy Story 5

Toy Story har fået en 5’er og ifølge Nicolai, er der ikke tale om et nyt Pixar-mesterværk, men dog en 5’er der berettiger via en rigtig god historie med et godt budskab.
Dermed en film, man sagtens kan nyde, når man vil have en pause fra sommerens sol.