Killers of the Flower Moon

Picture of Nicolai Kristiansen

Nicolai Kristiansen

År:

Genre:

Instruktør: Martin Scorsese
År: 2023
Genre: Drama.
Kan streames på AppleTV+

Nogle filminstruktører besidder en større status end, andre samtidig med at visse skuespillere også har en større stjernestatus end andre.

2 mennesker som kan siges at være en kæmpe filminstruktør og en kæmpe filmstjerne, er Martin Scorsese og Leonardo DiCaprio og de er begge lige nu aktuelle med filmen, Killers of the Flower Moon.

Der er tale om en film baseret på en bog af David Green, som er baseret på en sandfærdig fortælling, som skam handler om mord, men som dog også handler om meget mere.

Det som også kan siges om Killers of the Flower Moon, er at den tager 3 timer og 25 minutter, så der er dermed virkelig meget film for pengene her og meget historie at fortælle.

Jeg skal prøve at forklare dele af den, nogenlunde kort.

I starten af filmen, ankommer, Ernest Buckhart til Oklahoma (anno 1920), for at besøge sin onkel, William Hale.

William Hale, ejer en stor mængde land og har meget at gøre med osagestammens indianere.

Osagestammens indianere er meget velhavende grundet oliepenge og Ernest Buckhart, får til arbejde at transportere indianere og indianeren han ender med at transportere, er Mollie.

Ernest Burkhart gør det klart fra start af, at han er meget pigeglad og det går skam også relativt hurtigt med at Ernest og Mollie, får et godt øje til hinanden.

Nu lyder det hele muligvis til at være meget fryd og gammen, men det man også hurtigt finder ud af, er at mange af osagestammens indianere findes døde, uden at der stilles spørgsmål ved det eller at det efterforskes. Disse dødsfald rammer og berøre alle i Oklahoma og ender i den grad også med at ramme og berører Ernest Burkhart og Mollie, virkelig hårdt.

Nu tænker man umiddelbart, at der er tale om en form for mordmysterium, i forhold til filmens mange dødsfald, men Martin Scorsese og ligeså manuskriptforfatteren, Eric Roth, ender faktisk med at have en helt anden historie at fortælle end hvad man skulle tro.

Fordi, Killers of the Flower Moon, er nemlig ikke et mordmysterium, men snarer en mordfortælling, som snarer handler om dem som bliver påvirket af mordene og hvordan morderne selv bliver påvirket, når de mærker at konsekvenserne er på vej.

Dernæst er det også en kærlighedsfortælling, i forhold til kærligheden mellem Ernest Buckhart (som er tidligere soldat, med et stort mavesår) og indianeren og diabetikeren, Mollie og her er der også tale om en ganske særlig kærlighedsfortælling, som jeg ikke skal afsløre for meget om, men som er dybt hjerteskærende at være vidne til.

Martin Scorsese, behøver som instrutkør ingen yderligere introduktion, da han lige siden gennembruddet med Mean Streets i 1973, har markeret sig som en af filmhistoriens allerstørste mestre og en af den slags mestre som bliver ved med at berettige sin status som en filmmester.

For dog at tage fokus tilbage til Killers of the Flower Moon, kan det siges at et kendetegn med Martin Scorseses film, er at de ofte handler om enten meget komplekse karakterer eller karakterer med store skyggesider, som er lige på vippen mellem at være sympatiske eller usympatiske, alt efter hvad de forsøger at skjule for omverden eller kæmper med at fortrænge.

Martin Scorsese benytter sig lige netop af disse kendetegn i Killers of The Flower Moon og han benytter dem lige netop så genialt den lange spilletid, fuldt-ud giver mening, fordi filmens historie, såvel som dets karakterer bliver ved og ved med at åbne sig op og få nye lag, som både forstærker filmens kompleksitet og dertil spænding.

For lige kort at nævne noget om skuespillet, så er det også en virkelig stor fryd at være vidne til og man kan allerede nu begynde at oddse til næste års Oscar-uddeling.

Leonardo DiCaprio, er for mig (meget lignende Martin Scorsese), en skuespiller der bliver ved med at imponere og ved med at bevise at han er sin generations bedste mandlige skuespiller.

Det er virkelig fascinerede at være vidne til Ernest Buckharts udvikling fra en lettere naiv fyr med virkelig meget gåpåmod, til det der sker efterfølgende og samtlige nuancer, portrætteres fuldstændig fantastisk af Leonardo DiCaprio, som for mit vedkommende er tæt på at yde karrierens bedste præstation her.

Robert De Niro, har været en kende ujævn gennem de sidste 20 år, men når han er god, kan få gøre ham kunsten efter og Robert De Niro, er virkelig god som William Hale. William Hale virker umiddelbart til at være en ganske venlig ældre herre, som vil sine medmennesker det bedste, men samtidig så er der også lidt gangsterboss over ham og den enorme intensitet som dette bærer med sig, stråler knivskarpt gennem Robert De Niro og er en fryd at være vidne til.

Lily Gladstone bør og skal også fremhæves i rollen som indianeren, Mollie. Mollie starter som en kvinde i kontrol, som passer sin syge mor og som samtidig også har kontrol over Ernest Buckhart, hvilket bl.a. resultere i nogle ret morsomme små-flirtende i starten af filmen.

Men som alle andre i filmen, gennemgår Mollie også en udvikling og denne udvikling portrættere Lily Gladstone faktisk så godt og så hjerteknusende, at hun muligvis yder den bedste præstation som er givet af nogen kvindelig skuespiller, i nogen Martin Scorsese-film!

Rent film-teknisk, når det kommer til kameraføring, klipning og lyddesign, så er Killers of the Flower Moon, virkelig også en enorm fryd for øjet og ørene, fordi alle disse ting, er med til at højne både filmens særlige og dybt intense stemning og virkelig skabe, en enorm filmisk skønhed, da der ikke er én eneste detalje, som der ikke er kælet for.

For nylig afdøde Robbie Robertson, har også lavet et fantastisk stykke underlægningsmusik, som både giver en form for westernstemning og dernæst en meget autentisk stemning, i forhold til filmens skildrede tidsperiode og generelle miljø.

Og alt i alt, kan det siges at Martin Scorsese har gjort det igen og skabt et kæmpe mesterværk, som ikke er 1 eneste nanosekund for langt og som ikke blot er god hele vejen igennem, men formår at blive bedre og bedre, desto dybere man kommer i karakterernes liv og filmens historie.

Killers of the Flower Moon får 6/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Forgotten Island

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om 2 veninder, som pludseligt havner på en mystisk ø og må kæmpe med deres manglende hukommelse, for at komme hjem.
Forgotten Island/Den glemte ø, er et højenergisk eventyr, med masser af humor og hjerte, som hele familien kan nyde.

F for får

Biografpremiere: 08/10                     Sommetider er tingene ikke som det de ser ud til at være. Dette er en måde at forklare den nye F for får-film

Heart of the Beast

Nicolai har denne gang anmeldt en film, om en tidligere soldat der lever og overlever ude i vildmarken, sammen med sin hund.
Der er tale om en meget gribende og intens film, som i den grad går lige i hjertet.

Dobbeltfejl

Nicolai har denne gang anmeldt en meget kompleks film om forældre der forsøger at håndtere en overgrebssag, som involvere deres børn.
Dobbeltfejl er en hård film, men dog samtidig også en film der efterlader meget, at snakke og tænke over.

Coyote vs. Acme

Hvis man har gode minder med Looney-Tunes-tegnefilmene, så er Coyote vs. Acme, en stor anbefaling!
Det er ikke en perfekt film, men der er masser af gode grin for hele familien.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Nicolai har denne gang anmeldt en gyserkomedie, om en aspirerende filminstruktør som forsøger at give sin yndlings gyserfilmserie et comeback, men som dog ender med mere end hvad hun bad om.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma, er en gyser-satire og meget mere til. Den er ikke for alle, men dog meget anbefalingsværdig.

Hana Korea

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk/sydkoreansk film om en ung kvinde ved navn Hyesun, som ankommer til Nord- til Sydkorea, for at få en anden tilværelse og tjene penge til hendes syge mor.

Der er tale om en meget rørende og meget menneskelig film, som kræver tålmodighed, men dog giver en smuk oplevelse, hvis man er klar på den.

The End of Oak Street

En familie bliver lige pludseligt angrebet af dinosaurer i 1982. Dette er præmissen i The End of Oak Street, som Nicolai har anmeldt og som ikke er helt perfekt.
Alligevel er den dog seværdig nok til en bif-tur.