The Killer

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: The Killer

Instruktør: David Fincher

År: 2023

Genre: Thriller

Premiere på Netflix d. 10. november 2023

En mand er på mission i Paris.

Han er dybt koncentreret og fokuseret. Han har et job at udføre, og som en voice-over fortæller, så handler det om at holde sig til planen og så gennemføre den.

Stick to the plan. Anticipate, don’t improvise”.

Det er hovedpersonen selv som fortæller. Han bliver spillet af Michael Fassbender. Han er den navnløse lejemorder, der er blevet hyret til endnu et job.

Nej, det passer nu ikke helt det med navnet. Han har mange navne. Han hedder enten Felix Unger, Archibald Bunker, Reuben Kincaid eller Thomas Jefferson, når han står i luftehavnen og skal med et nyt fly.

Men tilbage til Paris. Her går det helt galt for den garvede og rutinerede hitman, som ved en fejl dræber en uskyldig, og altså misser hvem han nu skulle dræbe.

Så får han fart på og forlader Paris i en voldsom fart.

Og sådan en brøler kommer han til at bøde for.

For da han omsider vender hjem til Den Dominikanske Republik, hvor han har bopæl, opdager han at hans kæreste er blevet et mål, begynder han så et verdensomspændende hævntogt, hvor den navnløse lejemorder sætter alt ind på at dræbe bagmændene.

Hvad der kunne lyde som en bagatel af en ligegyldig b-film på Netflix, ender i hænderne på garvede David Fincher som noget konstant underholdende og seværdigt. Fincher er efterhånden vant til at lave film om lejemordere (eksempelvis klassikerne Se7en og Zodiac, og ikke mindst serien, Mindhunter). Nu har han kreeret en film, som ikke fokuserer på efterforskerne, men i stedet har en lejemorderen i front som hovedperson og fortæller.

Fassbender, som har holdt pause på filmfronten de sidste fire år, er tilbage med en yderst seværdig præstation i filmens hovedrolle. Mange af hans replikker bliver leveret via den voice-over som gennem filmen navigerer publikum gennem handlingen. Dette foregår på et praktisk plan, hvor han fortæller om hans rutiner (i en lejemorderes verden) og hvordan han gør det, men også fra et mere subjektivt plan,- en form for moralsk kodeks, som forklarer hvorfor han gør som han gør.

“Forbid empathy. Trust no one. Fight only the battle you’re paid to fight”.

Selvom Fassbender på billedsiden ligner og agerer som en kold, kønsløs og ubehagelig dræbermaskine, vejer han det op med en smule charme og en del humor på voice-over-lydsiden. Med en del, tør humor, kigger han i fugleperspektiv ned på sit erhverv som lejemorder og fortæller hvordan han som hitman kommer igennem dagen. Observationer om bl.a. tyskere i turistbilledet og hvorfor han klæder sig som dem, når han er på job, og hans overvejelser om hvorfor han ikke længere bruger Airbnb-lejligheder til hans betalte jobs, er ligeså vittige og skægge.

The Killer er spændende og seværdig, fordi det er et samarbejde mellem Fincher og Fassbender. Den er hverken nyskabende eller revolutionerende, men pokkers spændende alligevel.

Selv med en enkel og spinkel historie om en lejemorder, som tager på hævntogt, følte jeg mig i de bedste hænder undervejs og kedede mig ikke et sekund.

Jo, jeg havde ærligt talt forventet mere af manden, som stod bag nogle af mine yndlingsfilm fra 90’erne (igen Se7en og så selvfølgelig, Fight Club), og som dengang kunne blæse én bagover med store gåder, plottwists, mindfucks og legendariske karakterer man aldrig glemmer. Men The Killer er stadig knivskarp underholdning, som selv med en lommefilosofisk lejemorder i hovedrollen går rent ind.

Og så hjælper det selvfølgelig på det, når soundtracket er en blanding af rebelske Morrissey (i øjegangen på lejemorderen på job) og de garvede musikere, Trent Reznor og Atticus Ross. Sidstnævnte herrer supplerer perfekt, så billedsiden står endnu skarpere og får undertegnede ud på kanten af sædet.

Der er en slåskamp undervejs, hvor vores navnløse hovedperson får kamp til stregen og hvor jeg straks tænkte på John Wick. Velkoreograferet action, med masser af smæk for skillingen, så jeg mærkede hvert et slag der ramte ind på begge involveret i slagsmålet. Ellers er The Killer en afbalanceret og rolig film, som i bund og grund er håndværk af bedste skuffe fra Hollywoods side.

Jeg glæder mig altid til når David Fincher er klar med en ny film, man jeg forventer samtidig også en lille genistreg, for jeg ved at manden kan hvis han vil. Denne gang vil han fortælle en enkel historie om en lejemorders hævntogt, og fair enough. For selv når Fincher blot er udmærket, er han alligevel bedre end de fleste.

The Killer får 4/6 hamre:

🔨🔨🔨🔨

Seneste

Odysseen

Nicolai har denne gang anmeldt sommerens største storfilm, som er Christopher Nolans filmatisering af Odysseen.
Der er tale om en gigantisk og næsten overvældende filmisk rusketur som i den grad er en biograftur værdig!

DJ Ahmet

Nicolai har denne gang anmeldt en lille makedonsk perle om 15 årige Ahmet, der passer får, passer sin lille stumme lillebror, men som også prøver at finde tid til andre ting.

Det er ikke nogen perfekt film, men dog en virkelig hjertevarm film, som man ikke bør snyde sig selv for at nyde

Supergirl

Instruktør: Craig GillespieÅr: 2026Genre: Action.Biografpremiere: 25/06                     Som superhelt (eller person med superkræfter), kan man vel enten være en helt for mange, eller måske bare gøre

Vores Løfte

Nicolai har denne gang anmeldt den danske metoo-film, Vores Løfte, som er en hård og neget ubarmhjertig film. En film som kan være svær at se, men som samtidig giver meget at snakke om.

Toy Story 5

Toy Story har fået en 5’er og ifølge Nicolai, er der ikke tale om et nyt Pixar-mesterværk, men dog en 5’er der berettiger via en rigtig god historie med et godt budskab.
Dermed en film, man sagtens kan nyde, når man vil have en pause fra sommerens sol.

Disclosure Day

Nicolai har denne gang anmeldt den nyeste Steven Spielberg-film.

Der er tale om en medrivende og konstant spædende Sci-fi-Thriller, som samtidig er vildt rørende og meget menneskelig.
Helt oveordnet, et godt bud på en af sommerens største film, som bør ses i biografen.

Moviemaniac Podcast – Forventninger og forhåbninger (filmåret 2026)

Klar til en podcast om filmåret 2026?
Om alle de film vi glæder os til fra juni og frem til december måned?
Andreas og René kaster sig hvert fald ud i en snak, hvor de snakker om alle de titler de har høje forventninger og forhåbninger til!
Den kan høres HER, men selvfølgelig også på Spotify!

Backrooms

En af de seneste års store og virale gyser-kortfilmsfænomener, er blevet til en spillefilm. Iflg. Nicolai, skal man dog ikke nødvendigvis forvente meget andet end et gysende sus i kroppen af Backrooms-filmen.