Instruktør: Wes Anderson
År: 2023
Genre: komedie.
Kan bl.a. streames på Blockbuster
Asteroid City er den seneste film af instruktøren & manuskriptforfatteren, Wes Anderson, som godt kan siges at være en auteur, da samtlige af hans film (inklusiv denne) er fuldkommen indbegrebet af Wes Anderson og kun minder om ja andre film som er lavet af Wes Anderson.
Men hvilken størrelse er Asteroid City?
Jo, den er faktisk flere ting udover en film der foregår i den fiktive by Asteroid City.
Det er først og fremmest, en film om et teaterstykke om lige netop Asteroid City og Asteroid City, omhandler fotografen Augie Steenbeck, der sammen med sine 4 børn, pludselig må se sig som værende strandet i Asteroid City, fordi hans bil bryder sammen.
Grunden til at byen kaldes for Asteroid City, er fordi at 3000 år f.kr. ramte der en asteroide ned i byen og 1 gang hvert år, hyldes dette, ved at kigge op med stjernehimlen, hvilket meget belejligt, finder sted samtidig med at Augie Steenbeck og hans 4 børn (3 døtre og 1 søn) er strandet i Asteroid City.
Men pludseligt sker der noget meget uforudsigeligt, dagen hvor asteroidefaldet hyldes og mere skal der ikke forklares om den sag.
Men grundlæggende kan det siges at man både i løbet af filmen både følger forberedelserne til teaterstykket Asteroid City og selve teaterstykket, som foregår i en ødemark i det sydlige USA, ved en form for hotel, hvor man (udover Augie Steenbeck), også følger de andre som er tilstede i byen, i større eller mindre grad.
Dette kan lyde forvirrende, men Wes Anderson får det dog til at fungere, ved bl.a. at vise alle teaterforberedelsesscenerne i sort/hvid og selve teaterstykket i farver.
Det kan umiddelbart også være svært at forklare hvad Wes Andersons mening og pointe er med at vise disse 2 separate handlingsforløb og om filmen egentlig har en mening, pointe eller morale overhovedet?
Muligvis kan filmen handle om hvordan folk reagere når der sker noget uforudsigeligt (her ment hvad der sker i teaterstykket, Asteroid City), men et egentlig handlingsforløb kommer dog ofte i 2. Række, da filmen handler lige så meget (hvis ikke mest) om dem som er strandet i Asteroid City og om man nyder dette, afhænger en del af om man er til Wes Anderson.
Fordi det som kender Wes Anderson, er at karaktererne i filmene er meget finurlige (mere end normalt) og ofte er meget underspillet og i korte glimt overspillende af skuespillerne der portrættere dem.
Og selvom filmen skam har karakterer med nogle tragiske sider (Augie Steenbecks kone er for nylig død og så følger man også en skuespillerinde, ved navn Midge Campbell der fokusere mere på sig selv end på at være en mor for sin datter), så er stemningen ofte lige så tør som dens humor og humoren er virkelig tør.
Men samtidig så synes jeg også der er en hjertevarme at finde i Wes Andersons film og ligeså Asteroid City, fordi selve karaktererne man følger, ofte er langt fra perfekte mennesker, så forsøger de dog for det meste at få tingene til at fungere og dette synes jeg både gør karaktererne sympatiske og meget nemme at holde af.
Dernæst kan det også siges at rent billedmæssigt, så stråler Wes Andersons film, ofte af stor skønhed, og Asteroid City, er bestemt ingen undtagelse.
Skønt lokationerne er få i denne film (eftersom det skal forestille sig at være et teaterstykke), så får kameraføringen af Robert D. Yeoman (som har filmet stort-set alle Wes Andersons film), dog det bedst mulige ud af ørknen og sammen med de mange nærbilleder af skuespillerne, er dette også smukt med til at skabe den særlige stemning og finurlighed som Wes Andersons film jo indeholder.
I forhold til skuespillet, så er der (igen ligesom alle andre Wes Andersons film), en perlerækker af store stjerner som enten er vendt tilbage til Wes Anderson eller medvirker i en film af ham for første gang.
Hvis der er nogle som skal fremhæves, så bør det være Jason Schwartzman i rollen som Aguie Steenbeck, fordi han både virkelig fint formår at spille en karakter der både vil være en god og ærlig far over for sine børn, samtidig med at han også (lige så stille) på dybt charmerende vis, spiller små-forelsket i skuespillerinden, Midge Campbell.
Hun spilles i øvrigt af Scarlett Johansson, som er dybt underspillende her, men dog samtidig både virkelig morsom og til tider rørende i sin portrættering af en skuespillerinde der tænker virkelig meget på sin berømmelse og (på grund af dette) forsømmer forholdet til sin datter.
Det kan også nævnes at Tom Hanks også har en rolle som Augie Steenbecks svigerfar, Stanley Zak, som ikke er vildt begejstret for sin svigersøn, men som dog alligevel er der for ham og børnene, når der er brug for ham. Dette er første gang at Tom Hanks instrueres af Wes Anderson og han passer perfekt ind i filmen, da han rammer den underspillende, tørre og finurlige skuespilstil, fuldkommen perfekt!
Det kan også nævnes at filmen skal forestille sig at foregå i 1955, hvilket særligt kan mærkes på et ret fantastisk soundtrack, som virkelig er spækket med ret så mange herlige sange fra den tidsperiode, som også er med til at forstærke filmens herlige stemning.
Overordnet kan det konkluderes at Asteroid City er 110% en Wes Anderson-film og om dette er udelukkende godt eller både på godt og ondt, afhænger virkelig meget om man er til Wes Anderson.
Da jeg dog på forhånd er kæmpe fan, så synes jeg virkelig der er tale om en virkelig underholdende, morsom og virkelig behagelig film, hvor jeg måske har svært ved at finde en egentlig handling, men dog virkelig nemt ved at finde ting at elske.
