Instruktør: Anne Fletcher
År: 2009
Genre: Komedie
Kan streames på: Disney+
Når man bliver forlovet med én, er det som regel kærligheden der er grunden til det.
Men i Anne Fletchers romantiske komedie, The Proposal, er grunden en lidt anden.
Fordi denne film handler om en chef for et bogforlagsfirma, ved navn Margaret. Margaret er en af den slags chefer, hvor alle de ansatte er på vagt når hun er i nærheden og hvor ingen egentlig bryder sig særlig meget om hende. Margarets assistent, Andrew er heller ikke særlig vild med Margaret, men en dag hvor Margarets visum er ved at udløbe (hun er canadier og bosat i New York), kommer Andrew lige ind ad døren og straks nævner Margaret, at hun er forlovet med Andrew.
Andrew kan intet gøre i denne situation og hopper straks med på løgnen og skæbnen vil så at Andrew skal til Alaska til en familieforsamling, hvor Margaret så er tvunget til deltage og få forlovelsesløgnen til at virke sand.
Historien der fortælles i The Proposal (og som manuskriptforfatteren, Peter Chiareli har skrevet), er ikke vildt original, da den jo overordnede handler om et umage par der påtvunget, skal prøve at være et par.
Men det man dog kan sige, er at Anne Fletcher forsøger at holde præmissen kørende så længe så muligt, i forhold til at vise Margaret og Andrew som et dybt forelsket & forlovet par (skønt de hverken er dette eller har lyst til det), indtil der dog kommer lidt sprækker i det og det så bliver en lidt mere regulær romantisk komedie.
Men er der nogen yderligere konflikt i denne film, udover proformaforlovelsen?
Til Andrews familieforsamling, dukker Andrews ekskæreste op og her ville man tro der måske ville komme en form for fejde mellem ekskæresten og Margaret, men dette slet ikke tilfældet og dette synes jeg faktisk var en kende overraskende.
Til gengæld er der dog også noget med Andrews far som er stærkt knotten over at Andrew drog til New York, frem for at blive i Alaska og hjælpe sin far med noget forretning. Dette er ikke nogen stor del af filmens historie, men det er der primært for at skabe lidt drama og desværre noget drama som ikke rigtig spiller nogen rolle i filmens hovedhistorie.
Men hvad med skuespillet?
I filmens egentlig hovedrolle som Margaret, har vi Sandra Bullock, som i tidens løb har været med i lidt af hvert og hermed også en fin håndfuld romantiske komedier.
Sandra Bullock er ganske troværdig i rollen som en striks chef og selvom scenerne på bogforlagskontoret er ret korte, så er de dog lange nok til at gøre Sandra Bullock nogenlunde troværdig som en hård chef.
Når det så kommer til scenerne hvor Sandra Bullock og Margaret-karakteren skal være sammen med Andrews familie og opbygge en illusion om at hun er stærkt forelsket, ja så er det lidt mindre interessant, men Sandra Bullock kommer dog ok af sted det og det hjælper skam også at hun har en ganske fin komisk timing.
Når det så kommer til Ryan Reynolds der spiller Andrew (Margarets assistent, som hun er proformaforlovet med), så er han en lidt interessant skuespiller, da han indtil gennembruddet med rollen som den sarkastiske og sorthumoristiske superhelt Deadpool i 2016, egentlig bare var en skuespiller der var med i lidt af hvert og ja også denne romantiske komedie.
Ryan Reynolds har dog primært begået sig inden for komedier og det er ganske tydeligt at han er den sjoveste i filmen (ud af ham og Sandra Bullock), da Andrew-karakteren til tider driller Margaret-karakteren lidt for at holde fast i løgnen og dette portrættere Ryan Reynolds virkelig fint.
I forhold til de romantiske dele af filmen, så har Ryan Reynolds og Sandra Bullock heldigvis en god nok kemi til at man nogenlunde tror på dem.
I andre rolle kan salige Betty White også nævnes i rollen som Andrews bedstemor, Annie, som er exceptionelt livlig og virkelig glad for at få Margaret ind i familien. Det er ikke fordi Betty White spiller den største rolle, men alene hendes tilstedeværelse er faktisk en kvalitet i sig selv.
Men holder The Proposal som romantisk komedie?
Filmens største problem, er primært det at Margaret og Andrew-karakteren, ikke er vildt meget sammen i filmen, men store dele af tiden er hver for sig (hvor Margaret så er sammen med Andrews mor og bedstemor), frem for at være sammen og opbygge en form for romance.
Nu varer filmen så også tæt på 2 timer, så det ville nok være lidt voldsomt at ekstra spilletid ind, men selvom Margaret og Andrews romance (så snart den starter) er nogenlunde troværdig, kunne den have været endnu mere troværdig, hvis de var mere sammen.
Til gengæld er slutningen dog en lille smule overraskende og ellers så kan det siges at de 108 minutter som filmen varer, aldrig når at blive fuldkommen kedelig, da filmens skuespillere gør det godt nok til at man lader sig investere sig i det.
Så alt i alt, er The Proposal ikke nogen nyklassiker indenfor romantiske komedier, men det er heller ikke noget dårligt bud på én eller en film som man ikke kan hygge sig med. Den kunne bare blot have været lidt bedre end hvad den er.
