Scream 6

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: Scream VI

Instruktører: Matt Bettinelli-Olpin &Tyler Gillett

År: 2023

Genre: Horror, slasher, gyser

Biografpremiere: d. 30. marts 2023

Filmen blev set i Cinemaxx, Aarhus

“What’s your favorite scary movie”

Jeg kan stadig tydeligt huske den første Scream-film fra 1996 og hvor meget den gjorde indtryk på mig. Jeg var en ung knøs som blev skræmt, men samtidig også fascineret af Ghostface-morderens katten-efter-musen-leg han havde gang i med nogle udvalgte, unge piger.

Neve Campbell spillede den unge Sidney, hvis mor var blevet slået ihjel og pludselig var det hendes tur til blive myrdet. Med mindre hun tog kampen op mod den psykopatiske morder.

Der er løbet meget slasher-vand i åen siden 1996 og ingen af efterfølgerne har haft samme effekt som den første. Slagkraften har simpelthen manglet. Men med den nye Scream-film sidste år skete der altså noget. Her samlede man alle de “gamle hoveder” fra den første film, Cambpell, Courteney Cox og David Arquette og instruktørerne Matt Bettinelli-Olpin og Tyler Gillett. Den føltes som et frisk pust og brugte metahumor, der passede ind i Scream-universet. Det blev aldrig for plat og dumt, og 90’er-stjernene havde en fest i det gamle og på sin vis, velkendte

Instruktøren-duoen instruerer også film nr. 6 og dette har vist sig som et rigtig godt og gennemtænkt valg. De ved hvor de vil hen med historien, de har styr på de dramatiske (og drabelige) virkemidler, og med et evigt glimt i øjet viser de overskud med deres metahumor, så der er lidt at ryste på hovedet af og klukke lidt over, når tingene bliver for langt ude.

I Scream 5 overlevede søskendeparret Sam og Tarra (Melissa Barrera og Jenna Ortega) med nød og næppe massakren. Derfor flyttede de til New York, for at komme langt væk fra det hele. Men i Scream 6 begynder mareridtene igen at hobe sig op, med ubehagelige telefonopkald de umuligt kan ignorere og snart hober ligene sig op i New Yorks gade. Det er simpelthen “here we go again-time” for de unge heltinder, som igen må se deres værste frygt i øjnene og sammen med deres high-school venner, Mindy og Chad. må stå sammen mod en ny stjerne-psykopat med plasticmaske på.

Udover det faste slæng, får de hjælp af samboen, Quinn, hendes politifar, Bailey, nørden Ethan, FBI-agenten, Kirby Reed og journalisten Gale Weathers. Sidstnævnte spilles selvfølgelig af Scream-legenden Cox, som med god indlevelse i rollen og masser af badass fightervilje, næsten får én til at glemme, at hendes ansigt er ved at flyde over af overdrevent meget brug af botox.

Og som altid i netop Scream-filmene, går det hele ud på at finde ud af hvem morderen er, mens vennerne falder som fluer omkring hovedpersonerne. Vennen Mindy, spillet af Jasmin Savoy Brown, har en fest i rollen som horror-filmnørd, og som belærer vennerne om “reglerne for mord i gyserfilm”. På den måde bliver banen kridtet op for hvad der kan lade sig gøre i netop deres situation, hvor alle potentielt kan være morderen. Brown er én af de største fornøjelser i filmen, da hun bugner af komisk overskud og med instruktørparrets manuskript i baghånden, er med til at kreere et endnu større og mere skægt metalag omkring filmen og dets opbygning.

Der er masser af referencer til de gamle Scream-film, og det hjælper i det hele taget hvis man har set de andre i rækken. Hvis man ikke har, kan man nu også snildt følge med.

Men Scream 6 er dog i sidste ende bare djævelsk god slasher-underholdning, som aldrig tager sig selv alt for alvorligt, og hvor det hele handler om hvor mange ofre Ghostface kan få med sig i graven, inden den maskerede hævner selv bliver flænset…

Scream 6 får 4/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

Odysseen

Nicolai har denne gang anmeldt sommerens største storfilm, som er Christopher Nolans filmatisering af Odysseen.
Der er tale om en gigantisk og næsten overvældende filmisk rusketur som i den grad er en biograftur værdig!

DJ Ahmet

Nicolai har denne gang anmeldt en lille makedonsk perle om 15 årige Ahmet, der passer får, passer sin lille stumme lillebror, men som også prøver at finde tid til andre ting.

Det er ikke nogen perfekt film, men dog en virkelig hjertevarm film, som man ikke bør snyde sig selv for at nyde

Supergirl

Instruktør: Craig GillespieÅr: 2026Genre: Action.Biografpremiere: 25/06                     Som superhelt (eller person med superkræfter), kan man vel enten være en helt for mange, eller måske bare gøre

Vores Løfte

Nicolai har denne gang anmeldt den danske metoo-film, Vores Løfte, som er en hård og neget ubarmhjertig film. En film som kan være svær at se, men som samtidig giver meget at snakke om.

Toy Story 5

Toy Story har fået en 5’er og ifølge Nicolai, er der ikke tale om et nyt Pixar-mesterværk, men dog en 5’er der berettiger via en rigtig god historie med et godt budskab.
Dermed en film, man sagtens kan nyde, når man vil have en pause fra sommerens sol.

Disclosure Day

Nicolai har denne gang anmeldt den nyeste Steven Spielberg-film.

Der er tale om en medrivende og konstant spædende Sci-fi-Thriller, som samtidig er vildt rørende og meget menneskelig.
Helt oveordnet, et godt bud på en af sommerens største film, som bør ses i biografen.

Moviemaniac Podcast – Forventninger og forhåbninger (filmåret 2026)

Klar til en podcast om filmåret 2026?
Om alle de film vi glæder os til fra juni og frem til december måned?
Andreas og René kaster sig hvert fald ud i en snak, hvor de snakker om alle de titler de har høje forventninger og forhåbninger til!
Den kan høres HER, men selvfølgelig også på Spotify!

Backrooms

En af de seneste års store og virale gyser-kortfilmsfænomener, er blevet til en spillefilm. Iflg. Nicolai, skal man dog ikke nødvendigvis forvente meget andet end et gysende sus i kroppen af Backrooms-filmen.