Originaltitel: Die Wannseekonderenz Instruktør: Matti Geschonneck
År: 2022
Genre: Thriller/Drama
Et frokostmøde der ændrede verdenshistorien.
Wannsee-konferencen er et skamfuldt kapitel i vores historie.
Nazisternes forskruede verdensbillede og menneskesyn blev stillet mere til skue end nogensinde før.
Små tyve mænds skruppelløse tankegang, førte til det tyvende århundredes største og mest nidkære folkemord.
Og de diskuterede det, som om de var til p-møde i en børnehave.
Der var ét punkt på dagsordenen:
Spørgsmålet om Europas jøder – den endelige løsning.
Die Endlösung der Judenfrage, som det så ækelt hedder på tysk, handlede udelukkende om at udrydde jøderne, intet andet.
I en villa udenfor Berlin, lige ved Wannsee-søen blev mødet sat.
Dagsordenen bliver som på ethvert andet møde diskuteret, argumenteret for og imod.
Herfra går det ned ad bakke for menneskeheden, i takt med mødets overordnede punkt tager form.
Chefen for det tyske sikkerhedspoliti (RSHA), topnazisten Reinhard Heydrich er vært og initiativtager.
Han holder dagsordenen, og fremlægger sine planer med smil og iskold charme.
Han hygger sig virkelig, og vil gerne igang med den enorme opgave der venter dem. Han er uhyggeligt opsat på at nå i mål med sin facitliste, der lyder på eliminationen af 11 millioner jøder…
Han spilles iøvrigt virkelig eminent af Philipp Hochmair, der fører an i et meget velspillende cast.
“Sådan de herrer.
Mødet er hævet, vi har været effektive.
Der er kage og cognac i salonen”
En af “gæsterne” udtrykker bekymring over det barbariske og mentalt opslidende ved at skyde så mange jøder. Det bliver jo grusomme scener! Det hele er jo forfærdeligt – for tyskerne!
En anden påpeger nøgternt, efter de lige har snakket om henrettelsesmetoder, at det var da ikke så hårdt at komme igennem mødet… Og sipper så lidt til sin cognac.
Det siger vel egentlig alt.
Instruktør Matti Geschonneck udnytter virkelig sine muligheder her.
Han giver alle implicerede noget at arbejde med, og holder sin fortælling nøgtern og uden svinkeærinder. Han fortæller historien ligeså uhyggelig og grotesk som den nu er, og har skabt et værk, der gerne må nævnes i samme snak som andre tyske perler fra denne side af årtusindeskiftet. Der Untergang, Das Leben Der Anderen, Das Weise Band osv.
Vi runder af
I 2001 lavede Frank Pierson filmen Conspiracy, der fortæller den samme historie som her. Den er glimrende, og har en decideret uhyggelig Kenneth Branagh i rollen som Heydrich. Min anke med Conspiracy er dog, at der bliver talt engelsk. Det tager et eller andet fra uhyggen.
Jeg vil høre planlægningen af Holocaust på tysk. Det bliver mere virkeligt. Dét giver ekstra kuldegysninger.
Her i Wannsee-konferencen bliver netop denne uhygge ramt virkelig flot og effektivt.
Jeg har altid haft et problem med film, der portrætterer antagonister ekstra onde og modbydelige for karakterens skyld, og som en træls løftet pegefinger.
Det er unødvendigt.
Her klarer filmens karakterer det med den ufattelige ondskab meget nemt. Lidt snak, og de er milevidt foran groteske voldspersonager fra andre lignende film. Ingen nævnt, ingen glemt…
Wannsee-konferencen sætter sig fast i sindet uden de store larmende armbevægelser.
Det er en film, der får det simple til at syne stort og af mere.
En fremragende film, der lægger sig op ad de bedste thrillere.
En stor anbefaling herfra!
