Originaltitel: Murina
Instruktør: Antoneta Alamat Kusijanovic
År: 2021
Genre: Drama
Biografpremiere: d. 28. juli 2022
Jeg kan ikke huske ret mange kroatiske filmtitler, og det kan tælles på én hånd, hvor mange jeg overhovedet har set.
Efter at have set kroatiske Murina er jeg dog ikke i tvivl om at jeg har set den der har gjort størst indtryk på mig.
På de 92 minutter som filmen varer, bliver man som publikum inviteret med til en lille, kroatisk ø, hvor den sytten årige Julija bor med sin far, Ante og sin mor, Nela. Julija bruger ofte sine morgener på at fange ålelignende fisk, muræner, med sin far.
Øen er ved første øjekast et solskinsparadis, med det glitrende vand, som en del af den idylliske kulisse og familiens hus, er som taget ud af en brochure for det ferievenlige Kroatien.
Alt ånder fred og idyl, indtil farens, gamle ven, Javier, kommer på besøg på øen. Ante har forhåbninger og forventninger om, at Javier, som har utroligt mange penge, gerne vil købe deres jord, så familien kan flytte. Men Javiers charmerende væsen er den diametrale modsætning til den temperamentsfulde og usikre Ante, som med masser af mindreværdskomplekser bliver mindet om hvad han ikke er. Javier sætter et sjældent smil på læberne og en gnist i øjnene af mor Nela, som han var mange år siden bejlede til. Han agerer faderligt overfor Julija, som tydeligvist higer efter et ordentligt mandeligt forbillede. Alt dette går selvfølgelig ikke forbi Antes næsetip, som blot bliver mere olm, spydig og ondskabsfuld, mens filmen skrider frem.
Der er kort sagt problemer i det kroatiske ø-paradis.
Filmens titel, Murina, er navnet på den åle-lignende fisk (en muræne), som Ante og Julija jager med harpunspyd hver morgen i vandet nær deres hus. Julija bliver hver dag chikaneret, provokeret og kommanderet rundt af hendes far, som på intet tidspunkt i filmen, agerer som den far hun virkelig har brug for. Det er ikke uden grund til at hun drømmer om natten, at Ante lider en grufuld død, omringet af dødensfarlige muræner.
Spørgsmålet er om at deres gæst, Javier overhovedet kan gøre noget for hende. Og om moren, som også er underdanig for farens tyranni, siger stop, pakkerne taskerne og forlader Ante.
Alfred Hitchcock spøger i kulissen, mens det lille, intense drama langsomt udspiller sig til vands og til lands. Man kan tydeligt mærke inspirationen, men jeg havde sådan ønsket at filmens instruktør havde lånt og tyvstjålet fra “the master og suspense” og gået all the way med sin ellers, fine filmoplevelse. Som murænerne i vandoverfladen føler man konstant at der er fare på fære, og at at de mange, voldsomme følelser, ville komme til udtryk på endnu mere passioneret måde.
Men vi må “nøjes” med et nærværende og flot spillet drama, med troværdige skuespilpræstationer fra trekløveret af en familie. Serbisk-danske Danica Curcic, gør sit godt bemærket på et andet sprog, end vi er vant til at se hende på film og tv. Rollen, som rolig og støttende mor/ægtekvinde, med længsel og smerte i øjnene, er én af hendes bedste roller til dato. Leon Lucev er eminent til at spille et nederdrægtig dumt svin af en beskyttende, patriarkalsk familiefar, og man hepper med Julija, at han glider på en glat sten eller bliver dræbt i vandet af hidsige muræner. Og så er der Gracija Filipovic, der øjne som et uskyldigt barn, og en krop som en voksen kvinde, gør en imponerende indsats i rollen som unge Julija, der prøver at finde ud af hvad hun vil i livet.
Murina er et intenst kammerspil på en solrig, kroatisk ø. Men også et coming up-age drama, om en pige, der i sin søgen på sig selv, sin seksualitet og sine drifter, langsomt bliver klogere på hvilken kvinde hun er ved at blive.
Murina får 4/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨
