His House

Picture of Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

År:

Genre:

Originaltitel: His House
Instruktør: Remi Weekes
Produktionsår: 2020
Genre: Gyser
Kan streames på: Netflix

His House skriver sig ind i stimen af gyserfilm, som har raceproblematikker på dagsordenen. Her tænker jeg på film som Get Out, Us, Antebellum, og HBO’s nye serie Lovecraft Country. Baren er efterhånden sat ret højt, og på nogle områder udmærker His House sig, både ved at skille sig ud fra mængden, men også med et originalt og gennemført udgangspunkt.


His House er en engelsk produktion, hvori parret Bol og Rial Majur, som har overlevet en grusom flugt fra Sydsudan til England, skal sluses ud i en mindre engelsk by, hvor de har fået stillet et hus til rådighed. Det bliver dog skåret ud i pap, at de endnu ikke er engelske statsborgere, og at de derfor skal leve under stramme restriktioner, samt være under opsyn. Huset de skal bo i er stort men kummmerligt, og snart viser det sig, at ondskaben lurer i væggene, i form af spøgelser fra fortiden. Blandt andet ser de deres datter Nyagak, som blev opslugt af havet under deres flugt fra Sudan.


His House har fra starten en meget autentisk socialrealistisk tone, hvilket blandt andet kommer til udtryk i, at skuespillerne både taler engelsk, samt deres modersmål Dinka. Der bliver samtidig brugt tid på deres møde med systemet og socialarbejderen Mark, spillet sympatisk af Matt Smith (Prins Philip i The Crown). Vi oplever også parrets møde med deres omkringliggende omgivelser, og det smerter især, at se Rial blive udsat for racisme af en gruppe mørke drenge, som beder hende skride hjem til Afrika.


Gysene i filmen er til at starte med ganske effektive, og man overraskes positivt, da der ikke er tale om “billige” CGI-spøgelser, men afrikanske stammefolk i krigsmaling og urovækkende masker. Disse fortidens spøgelser kommer krybende i mørket, og ud og ind af væggene, hvilket får det til at løbe koldt ned af ryggen. I hvert fald til at starte med.


Desværre formår His House ikke holde fanen højt i 1 time og 33 minutter, og i filmens sidste halvdel går det hele lidt i selvsving, og historien bliver lidt enerverende. Bevares, der kommer yderligere forklaringer på, hvad som er hændt forud for parrets ankomst til England, og hvad det er som de har fået slæbt med sig ind i huset. Men His House ender desværre (trods en stærk start) ud med at være en ret “middle of the road” haunted house-gyser.

His House får 3/6 hamre:
🔨🔨🔨

Seneste

Forgotten Island

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om 2 veninder, som pludseligt havner på en mystisk ø og må kæmpe med deres manglende hukommelse, for at komme hjem.
Forgotten Island/Den glemte ø, er et højenergisk eventyr, med masser af humor og hjerte, som hele familien kan nyde.

F for får

Biografpremiere: 08/10                     Sommetider er tingene ikke som det de ser ud til at være. Dette er en måde at forklare den nye F for får-film

Heart of the Beast

Nicolai har denne gang anmeldt en film, om en tidligere soldat der lever og overlever ude i vildmarken, sammen med sin hund.
Der er tale om en meget gribende og intens film, som i den grad går lige i hjertet.

Dobbeltfejl

Nicolai har denne gang anmeldt en meget kompleks film om forældre der forsøger at håndtere en overgrebssag, som involvere deres børn.
Dobbeltfejl er en hård film, men dog samtidig også en film der efterlader meget, at snakke og tænke over.

Coyote vs. Acme

Hvis man har gode minder med Looney-Tunes-tegnefilmene, så er Coyote vs. Acme, en stor anbefaling!
Det er ikke en perfekt film, men der er masser af gode grin for hele familien.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Nicolai har denne gang anmeldt en gyserkomedie, om en aspirerende filminstruktør som forsøger at give sin yndlings gyserfilmserie et comeback, men som dog ender med mere end hvad hun bad om.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma, er en gyser-satire og meget mere til. Den er ikke for alle, men dog meget anbefalingsværdig.

Hana Korea

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk/sydkoreansk film om en ung kvinde ved navn Hyesun, som ankommer til Nord- til Sydkorea, for at få en anden tilværelse og tjene penge til hendes syge mor.

Der er tale om en meget rørende og meget menneskelig film, som kræver tålmodighed, men dog giver en smuk oplevelse, hvis man er klar på den.

The End of Oak Street

En familie bliver lige pludseligt angrebet af dinosaurer i 1982. Dette er præmissen i The End of Oak Street, som Nicolai har anmeldt og som ikke er helt perfekt.
Alligevel er den dog seværdig nok til en bif-tur.