Originaltitel: The Lodge. Instruktør: Severin Fiala & Veronika Franz. År: 2019. Genre: Gys. Kan streames på Viaplay
Instruktørerne Severin Fiala og Veronika Franz debuterede i 2014 med den roste og urovækkende gyser Goodnight Mommy, hvor tvillingerne Lukas og Elias flytter til et nyt hus med deres mor, som har ansigtet fuld af bandager efter en kosmetisk operation. De har nu svært ved at genkende personen under bandagerne (!). Instruktør-parret følger nu denne film op med The Lodge, endnu en gysende fortælling, som dykker ned i sindets afkroge.
I The Lodge er det igen et søskendepar som har hovedrollerne, og igen er de isoleret med en moderfigur (deres stedmor). Denne gang i en tilsneet hytte, hvor de tre skal “bonde”, før børnenes far, efter endt arbejde, slutter sig til dem. Forud for dette scenarie har de to børn mistet deres mor (Alicia Silverstone) til selvmord, hvilket de bebrejder stedmorens tilstedeværelse. Deres stedmor Grace, spillet suverænt af Riley Keough (hun burde være på alles læber!), har desuden en grum fortid, da hun er eneste overlevende efter en religiøs sekts masseselvmord, hvor hendes far var leder af foretagendet.
The Lodge er en slowburn psykologisk gyser, og den borer sig ind i psyken på alle involverede parter. Det er i psykens mulm og mørke, hvorfra “ondskaben” i filmen udspringer, og det er denne uforudsigelighed, som gør at filmen fungerer. Den er stemningsfuld, og som karakterernes undertrykte traumer folder sig ud, bliver den decideret uhyggelig.
The Lodge oser af kvalitet, lige fra billeder og lyd, – til det fremragende skuespil. Da filmen startede, og Alicia Silverstone (Clueless) kom på skærmen, var min overraskelse stor. Hende har man ikke set meget til siden midt 90’erne! Kunne det være et lille comeback? Men nej, til trods for en udmærket præstation, er hun kun på skærmen i cirka 10 minutter, som børnenes biologiske mor.
Man kan (efter at have læst ovenstående) måske undrer sig over, at jeg kun lander på 4 hamre. Dette hænger dog sammen med at The Lodge, trods dens mange kvaliteter, ikke som sådan er noget ud over det sædvanlige. Baren for denne type film er selvfølgelig også sat højt, med Hereditary som flagskibet. Men det er jo heldigvis den verden vi lever i lige nu. En verden hvor gysergenren stortrives, og hvor vi de seneste år er blevet beriget med op til flere nyklassikere. The Lodge får dog stadig en stor anbefaling med herfra.
