The Room anmeldelse

René

René

af René Buchtrup

Verdens dårligste film er og bli’r katastrofal. Men på den gode måde. Tommy Wiseau, manden bag alt i filmen, har intet talent for skuespil, instruktion og replikker. Og heldigvis for det 🙂 

The Room (2003). Instrueret af Tommy Wiseau

Super corny og minus-æstetiske sexscener, med overdrevent cheasy musik til.

En kvinde har lige har fået konstateret brystkræft, men ingen reagerer på det.

Den mest mærkværdige hilsen jeg nogensinde har hørt blive gentaget på film: “Oh, hi Mark”.

Dette er nogle af de mange, mærkværdige ting der foregår i kultfilmen “The Room”.

Tommy Wiseau havde engang en ambition: at blive anerkendt i Hollywood som en ambitiøs og dygtig instruktør og skuespiller. Det er ikke lykkedes. Og det kommer aldrig til at ske.

Til gengæld har filmen “The Room” fået så stor kultstatus, så biografer i hele verden (stadig) viser den femten år gamle film. Til særvisninger kan man endda lege pudekamp imens og kaste med med plasticskeer mod lærredet når uforklarlige ting sker i filmen.

Wiseau har både skrevet,instrueret, produceret OG spiller hovedrollen i “The Room” som blev lanceret som en psykologisk thriller da den kom i biograferne i 2003. Men inden den blev taget af plakaterne i USA (den gik ikke i ret mange uger), nåede publikum at lægge flade af grin over filmen, som ingen tog seriøst.

Jeg kan nemt forklare hvad filmen handler om. Det er nemlig såre simpelt:

Vores hovedperson Johnny (Tommy Wiseau) spiller spiller en bankmand, som bor sammen med hans kæreste Lisa (Juliette Danielle) som han er meget lykkelig med. Men hun er bare ikke lykkelig med ham. Faktisk er hun utro med Tommys bedste ven Mark (Greg Sestero).

Det er et simpelt plot. Det kunne have været et fint kammerspil. Om kammerateri og kærlighed. Men det såkaldte problem er at Wiseau, som jo som sagt både har produceret, skrevet, spillet hovedrollen OG instrueret filmen, ikke har noget som helst talent for nogen af delene!

Hvor skal jeg mon starte?

Det elendige manus eskalerer med krumme-tæer-replikker, som: “leave your stupid comments in your pocket”, “I’m tired, I’m wated…I love you, darling” og “Denny, two’s great, but three is a crowd”.

Filmen er produceret for 6 millioner dollars. Penge som stadig ingen ved hvor kommer fra. Flere scener fra filmen er optaget i studier i Hollywood, og det kan tydeligt ses. Bl.a. scenerne fra tagterrasen, samt baggården. Det ser så dumt ud.

Prikken over i’et, som gør at filmen falder fuldstændig fra hinanden, er det elendige skuespil. De fleste skuespillere overspiller så det driver. Når man så ovenikøbet har så dårlige replikker at arbejde med, gør det heller ikke tingene nemmere.

Men Tommy Wiseau er og bliver manden der trækker det hele endnu mere ned. Han har INGEN skuespiltalent OVERHOVEDET. Med overdreven Caps Lock må jeg på groveste understrege at manden SLET ikke har nogen følelse for at stå foran et kamera. Alt virker unaturligt. Han ligner et underligt yngel af Grev Dracula og Conan The Barberian med hans lange, mørke hår. Hans alt for store jakkesæt gør ham endnu mere funny-looking. Når han, udover dette, har et stoner face, som havde han røget en ordentlig koger lige inden hver scene, tager man sig selv i at spørge: mener manden det helt seriøst?

Hans underlige dialekt (på IMDB står der han kommer fra Polen) gør samtlige af hans replikker i filmen spøjse og fjollede. Det er ham der gør at filmen bli’r åndsvag så det halve kunne være nok. Men det er samtidig også dette der gør filmen så sjov. For det føles nærmest som en stor joke det hele. Spørgsmålet er så om Wiseau er med på denne joke.

En joke eller ej, så er filmen hyleskæg. Man skal lede meget længe efter et budskab med filmen. Måske er der intet? Who knows…

Jeg glæder mig til at se “hyldest-filmen” The Disaster Artist  i biografen hvor James Franco gakker ud som Wiseau. Jeg håber han kan indfange Wiseau som det excentriske geni han er 🙂

The Room får 2 ud af 6 hamre:  

 

The Room kan købes på dvd med engelske undertekster

Seneste

Ugens Streaming Anbefaling: Amalie Skal Dø

Hun var et ungt menneske, som inspirerede mange med hendes livsmod og kampgejst.
Nu kan man se den fine og rørende dokumentar på TV2 Play, som handler om hendes kamp for livet.

Et hus af splinter

Nicolai har denne gang anmeldt en fornyeligt Oscar-nomineret dokumentarfilm, der tegner et både tragisk, hjerteknusende men dog også hjertevarm billede af livet på et Østukrainsk børnehjem, hvor der forsøges på at give børnene så godt en ophold og så god en fremtid, som muligt.

Wannsee-konferencen

Uhyggelig og meget stærk film om et kapitel i historien, som menneskeheden bør skamme sig over. Mennesker bliver reduceret til tal på et stykke papir, og skæbner regnet for ingenting.

Babylon

Nicolai har denne gang anmeldt og set et brag af en Hollywood-storfilm om 20’ernes Hollywood og hvad der skete, da stumfilm ændrede sig til talefilm.
Det er stort, det er vildt, der er morsomt, det er hjerteskærende, ja faktisk hele pakken og noget man bare MÅ se og opleve i en biograf!

The Banshees of Inisherin

Uden de helt store armbevægelser, formår lille, irsk film, om to gamle venner, at gøre stærkt indtryk. Colin Farrell er enestående som den rare, men kedelige Pádraic, som ikke kan forstå, hvorfor hans livsgamle ven har vendt ham ryggen. The Banshees of Inisherin er en fremragende filmoplevelse, og René Buchtrup anmelder den her…

Fukssvansen

Skæv og langt ude dansk komedie, der både er hamrende sjov, men desværre også meget undervurderet og overset.
Vi slår hermed et slag for endnu en dansk komedie, der har fortjent meget mere opmærksomhed end tilfældet er.

Underwater

Nicolai har denne gang anmeldt en undervandsgyser, som skønt et højt tempo og fint med spænding, dog også har mange gyser-klichéer og ikke meget originalitet.