The Room anmeldelse

René Buchtrup

René Buchtrup

af René Buchtrup

Verdens dårligste film er og bli’r katastrofal. Men på den gode måde. Tommy Wiseau, manden bag alt i filmen, har intet talent for skuespil, instruktion og replikker. Og heldigvis for det 🙂 

The Room (2003). Instrueret af Tommy Wiseau

Super corny og minus-æstetiske sexscener, med overdrevent cheasy musik til.

En kvinde har lige har fået konstateret brystkræft, men ingen reagerer på det.

Den mest mærkværdige hilsen jeg nogensinde har hørt blive gentaget på film: “Oh, hi Mark”.

Dette er nogle af de mange, mærkværdige ting der foregår i kultfilmen “The Room”.

Tommy Wiseau havde engang en ambition: at blive anerkendt i Hollywood som en ambitiøs og dygtig instruktør og skuespiller. Det er ikke lykkedes. Og det kommer aldrig til at ske.

Til gengæld har filmen “The Room” fået så stor kultstatus, så biografer i hele verden (stadig) viser den femten år gamle film. Til særvisninger kan man endda lege pudekamp imens og kaste med med plasticskeer mod lærredet når uforklarlige ting sker i filmen.

Wiseau har både skrevet,instrueret, produceret OG spiller hovedrollen i “The Room” som blev lanceret som en psykologisk thriller da den kom i biograferne i 2003. Men inden den blev taget af plakaterne i USA (den gik ikke i ret mange uger), nåede publikum at lægge flade af grin over filmen, som ingen tog seriøst.

Jeg kan nemt forklare hvad filmen handler om. Det er nemlig såre simpelt:

Vores hovedperson Johnny (Tommy Wiseau) spiller spiller en bankmand, som bor sammen med hans kæreste Lisa (Juliette Danielle) som han er meget lykkelig med. Men hun er bare ikke lykkelig med ham. Faktisk er hun utro med Tommys bedste ven Mark (Greg Sestero).

Det er et simpelt plot. Det kunne have været et fint kammerspil. Om kammerateri og kærlighed. Men det såkaldte problem er at Wiseau, som jo som sagt både har produceret, skrevet, spillet hovedrollen OG instrueret filmen, ikke har noget som helst talent for nogen af delene!

Hvor skal jeg mon starte?

Det elendige manus eskalerer med krumme-tæer-replikker, som: “leave your stupid comments in your pocket”, “I’m tired, I’m wated…I love you, darling” og “Denny, two’s great, but three is a crowd”.

Filmen er produceret for 6 millioner dollars. Penge som stadig ingen ved hvor kommer fra. Flere scener fra filmen er optaget i studier i Hollywood, og det kan tydeligt ses. Bl.a. scenerne fra tagterrasen, samt baggården. Det ser så dumt ud.

Prikken over i’et, som gør at filmen falder fuldstændig fra hinanden, er det elendige skuespil. De fleste skuespillere overspiller så det driver. Når man så ovenikøbet har så dårlige replikker at arbejde med, gør det heller ikke tingene nemmere.

Men Tommy Wiseau er og bliver manden der trækker det hele endnu mere ned. Han har INGEN skuespiltalent OVERHOVEDET. Med overdreven Caps Lock må jeg på groveste understrege at manden SLET ikke har nogen følelse for at stå foran et kamera. Alt virker unaturligt. Han ligner et underligt yngel af Grev Dracula og Conan The Barberian med hans lange, mørke hår. Hans alt for store jakkesæt gør ham endnu mere funny-looking. Når han, udover dette, har et stoner face, som havde han røget en ordentlig koger lige inden hver scene, tager man sig selv i at spørge: mener manden det helt seriøst?

Hans underlige dialekt (på IMDB står der han kommer fra Polen) gør samtlige af hans replikker i filmen spøjse og fjollede. Det er ham der gør at filmen bli’r åndsvag så det halve kunne være nok. Men det er samtidig også dette der gør filmen så sjov. For det føles nærmest som en stor joke det hele. Spørgsmålet er så om Wiseau er med på denne joke.

En joke eller ej, så er filmen hyleskæg. Man skal lede meget længe efter et budskab med filmen. Måske er der intet? Who knows…

Jeg glæder mig til at se “hyldest-filmen” The Disaster Artist  i biografen hvor James Franco gakker ud som Wiseau. Jeg håber han kan indfange Wiseau som det excentriske geni han er 🙂

The Room får 2 ud af 6 hamre:  

 

The Room kan købes på dvd med engelske undertekster

Seneste

Poter Af Stål

Hvem sagde at en fornøjelig og let fordøjelig animationsfilm, ikke kan handle om race-diskrimination?
Poter Af Stål er inspireret af Sheriffen Skyder På Det Hele og minder til dels om Karate Kid. Og så er det en ret så underholdende sag.
René Buchtrup anmelder den HER:

Dream Scenario

Nicolai har denne gang anmeldt en film, der både omhandler en tilforladelig fyr der pludseligt dukker op i folks drømme og hvad der sker når stor berømmelse pludselig rammer én, der ikke er forberedt på det.

Dream Scenario er en film med mange facetter og sider til sig, udover at være en sorthumoristisk komedie og lige netop der for, er den enorm meget værd at opleve i biografen!

Pot Au-Feu

Pot au-Feu er en enormt veltilberedt film om to menneskers fælles passion for madlavning og hinanden, der tager sig tiden til at efterlade en subtil og behagelig eftersmag hos sin seer.

Drengen og Hejren

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste film fra den japanske animé-mester, Hayao Miyazaki og han er bestemt tilbage på toppen!

Drengen og Hejren, er et smukt, poetisk og underholdende eventyr, med en enorm visuel skønhed og et virkelig filosofisk og poetisk eventyr, af den slags som Miyazaki, kun kan lave dem.

Den Grænseløse

Den Grænseløse er ikke én af de bedste Afdeling Q-film. Men det er alligevel en bundsolid og spændende krimi som er langt mere vellykket end Marco Effekten.
René Buchtrup anmelder.

Poor Things

Nicolai har denne gang anmeldt en fascinerende, unik, smuk, underholdende og vanvittig morsom film om hvad det vil sige at være menneske.

Dette er blot noget af det som Yorgos Lanthimos’ film, Poor Things, handler om, men den er dog så stor et filmisk festfyrværkeri, at man nærmest er nødt til at opleve den på et stort lærred.

Christian Bales Fem Bedste Roller

Christian Bale fylder 50 år tirsdag d. 30. januar og det skal da selvfølgelig fejres med en liste over hans bedste roller.
René Buchtrup giver sit bud på en TOP 5.