Klovn: The Final

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Originaltitel: Klovn: The Final
Instruktør: Mikkel Nørgaard
År: 2019
Genre: komedie
Kan streames på Blockbuster.

“Om fire timer burde jeg ligge og knalde en pige fra Congo, men så skal jeg sidde i Lars og Tina’ hus i stedet??”

Jeg har siden seriens begyndelse synes Casper var over-røvhullet, det dummeste svin på to ben. Nu her syv TV-sæsoner, samt tre spillefilm inde i universet må jeg nok tilstå, at Frank rykker op på en lige linie med Casper.
Så komplet hjernedød må man bare ikke være, medmindre man er diagnosticeret. Tænk at han kan blive ved med at kvaje sig – “Frank for helvede.”
Casper’ mantra må være “går den, så går den”, og han lægger ikke skjul på at han er et dumt svin. Frank derimod prøver ihærdigt at gemme sig bag løfter om forbedring, glimt af ærlighed, og et modsat mindset end Casper’.
Han er, let’s face it, et ligeså stort røvhul og fuck-up som Casper.
Han har sine øjeblikke, hvor han oprigtigt prøver at være god, men så dummer han sig noget så eklatant og endegyldigt, at det kan være ligemeget.

“Skat hvorfor skulle jeg dumme mig?”

Et godt eksempel på Frank’ skvattede personlighed, kommer da Mia på et tidspunkt i filmen har brug for trøst. Frank sidder på sin stol, og prøver med sit ynkelige; “ej det’ jeg ked af nusen, øv hva’”, så det ender med at lille-Kristian må tilbyde en skulder og en favn at græde ud i. Frank prøver at mande sig lidt op, og kommer på sin egen facon, som den kæmpeidiot og store klovn han er, sin stakkels hustru til undsætning – eller prøver at forhindre lille-Kristian i at få flere point his Mia.
Godt!

Handlingen er simpel:

De to venner skal til Island, men det går selvfølgelig i vasken. Der er noget med 250 forårsruller i fryseren, og en kone der vil skilles.
Vi kører derfra, og lader lavinen af løjer og hverdagsidioti fare afsted.

“Må jeg ikke godt lige stoppe dig, inden du begynder at snakke om noget jeg faktisk synes er en lille smule uinteressant. Vi skal til Island, og det kan ikke være andre tidspunkter end idag.”

Allerede halvvejs inde i første sæson af Klovn-serien, stopper universet med at være realistisk.
Hvem ville i virkeligheden kunne holde ud OG(!!) tilgive Frank og Casper’ brølere, og helt igennem syge og usympatiske handlinger?
….og hvem ville egentlig kunne holde ud at leve sammen med Mia?
Hun er simpelthen det mest forfærdelige kvindemenneske at skulle trækkes med. Det skyldes først og fremmest et godt manus fra de to hovedpersoner, og derudover at Mia Lyhne er helt fantastisk i rollen som über-emsig, og hårdt prøvet Frank-Hvam-hustru.

Klovn: The Final er den sidste film, og forhåbentlig det sidste i serien overhovedet.
Frank Hvam og Casper Christensen har begået et lille mesterværk i dansk komediefilms historie, og det vil være et flot og meget værdigt punktum for fænomenet, Klovn!

Til trods for et par gentagelser ift. den første film, så har vi stadig med en komedie fra øverste hylde at gøre. De kan deres kram til fingerspidserne, og de bliver på mange måder bare bedre med alderen. Ift. anden film i serien, så kender de denne gang deres begrænsninger, og holder eskapaderne til mere jordnære emner, såsom familie, parforhold, livskriser, og forældreroller. Det klæder dem virkelig, og det giver en mere troværdig film end Klovn: Forever.

“Jaaaahhh, min søn er ikke bøssekarl!!!”

Klovn: The Final får 5/6:
🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Tak til Nordisk Film

Seneste

DRUK

Thomas Vinterberg har lavet en kommende klassiker.
Han spider et stykke ægte “Danmarkshistorie” i fuldemandseposset Druk.

Antebellum

Hvis man kan tåle udpenslede budskaber, pakket ind i en lækkert udført og visuelt fremragende horror-thriller, vil jeg klart anbefale Antebellum. Den skriver sig måske ikke ind i filmhistorien (som nyklassikerne Get Out og Hereditary), men mindre kan også gøre det.

Wolyn

Du skal have nerver af stål for at kunne se Wolyn (Ondskabens Tid).
Det er gennemført ubehageligt, og til tider helt ubærligt.
Men hvor er det en god film, hvor er det godt lavet. Et filmisk mesterstykke!

The Dead Don’t Die

Kan på det varmeste anbefale The Dead Don’t Die, der er milevidt bedre end mange af tidens hurtigløber-zombiefilm, og underholdningsværdien er langt hen af vejen i top.

The King Of Staten Island

Lige dele seriøsitet og sort humor, blandet sammen i en klassisk Judd Apatow-fortælling, om et sølle mandeskvat i krise.

Fantasy Island

Fantasy Island er et miskmask af genre-hop, tåbelig historie, dårligt skuespil, og den formår på ingen måde at underholde. Så min anbefaling er, at sejle langt uden om den trøstesløse ø.

Til Sama

En ægte horrorfilm af en dokumentar. Men den er samtidig fuld af liv og håb. En fantastisk bedrift af holdet bag mesterlige “Til Sama”.

Alfa

Brødrene Avaz skruer ned for melodrama, og op for rå og brutal realisme. Alfa føles vedkommende og holder én tæt i et jerngreb fra start til slut.