Anmeldelser (Biografen)

Venuseffekten

Nicolai har denne gang anmeldt et godt bud på årets bedste danske film, nemlig Venuseffekten, som er noget så sjældent som en sanselig film, der handler lige så meget om vigtigheden ved kærlighed til andre som kærlighed til en selv.

The Card Counter

Paul Schrader og Oscar Isaac er et makkerpar fra en våd filmisk drøm.
Schrader kridter banen op, og udstikker kursen, og Isaac har alt den plads han skal bruge for at udfolde sit helt enorme talent. Et talent, der bør indbringe ham ros og priser i et væk!

CODA

Nicolai har denne gang anmeldt filmen CODA og i flg. ham, er dette noget nær årets allerbedste film og en film der utvivlsomt vil varme dybt om hjertet, i disse kolde tider.

Skyggen I Mit Øje

Ole Bornedal har skabt et rørende krigsdrama, om det fejlagtige bombardement af Den Franske Skole i 1945, hvor børn og voksne mistede livet.
Selvom vi får mange tårer og en hulens masse violin, kammer det aldrig over i overdrevent sødsuppe.

The French Dispatch

Nicolai har denne gang anmeldt Wes Andersons hyldest til journalistik og Nicolais anmeldelse vidner om en meget morsom, rørende og smuk film, der afgjort er værd at opsøge, hvis man er fan af Wes Anderson

Skaknovelle

Når tysk film er bedst, så ser det således ud.
Skaknovelle er en film, der uden for store armbevægelser – og uden problemer – løfter den del af filmarven, som bl.a. Memento og Mulholland Drive skabte for tyve år siden.
Filmen er et mesterværk, der står side om side med de allerstærkeste film fra Tyskland gennem tiderne.
Et godt bud på årets bedste film.

Und Morgen Die Ganze Welt

Nyt tysk drama om retfærdiggørelsen, eller mangel på samme, af politisk motiveret vold.
Filmen fejler totalt i sit forsøg på at skildre kampen og ender desværre som en ensidig monolog. Instruktørens eget politiske ståsted bliver desværre det altoverskyggende midtpunkt, og det dræber nuancerne.

No Time To Die

Nicolai har denne gang anmeldt den yderst imødesete James Bond-film “No Time To Die” og hans anmeldelse vidner om, at der afgjort er tale om en af de bedste Bond-film hidtil og en værdig afslutning på Daniel Craigs James Bond.

Nowhere Special

Nowhere Special er en smuk og vedkommende film, der rammer følelsespaletten lige tilpas. Den bliver på intet tidspunkt klæg og sovset ind i unødvendige følelsesudbrud.
Den holder sig elegant til den barske og rørende historie.
Skuespillere og instruktør får stående applaus herfra.

Margrete den Første

Instruktør Charlotte Sieling kæmper en ulige kamp for sit storværk, og det er svært at laste hende for at det ikke helt fungerer.
Er Danmark for småt et land til at sådanne film kan fremstå troværdige, og ikke bare som kostumedrama?