Drop dine planer, og drøn direkte i biografen!
Decision To Leave er en af årets absolut bedste filmoplevelser. Park Chan-Wook´s nye værk er en thriller, der kan ryste dig, men samtidig fylde dig med fryd over, hvor elegant filmmediet kan udnyttes.
En smuk og betagende film, hvor alt spiller på et uhørt højt niveau.
Måske årets bedste filmoplevelse…
Den længe ventede efterfølger til Avatar, er en æstetisk lækkerbisken, og noget af det flotteste denne anmelder har set i årevis.
Men, historien halter, replikkerne klinger hult og det hele er set før.
The Way Of Water er dog en rigtig biografoplevelse man ikke må snyde sig sig for….
Julemanden er fordrukken og brækker sig ud over kanen, men redder dagen i John Wick-stil.
Lyder det som en julefilm for dig? Fedt! For her anmelder René Buchtrup “Violent Night” med David Harbour i hovedrollen…
Hvis du også synes den første Black Panther-film var lidt fesen, så frygt ej,- Black Panther: Wakanda Forever er en modig og helstøbt filmoplevelse, der virker tiltrængt i det efterhånden malkede Marvel-univers.
Hvem sagde superfæl film? Den nye, dumme actionbasker, Black Adam, burde aldrig været udgivet og er kandidat til Årets Værste Film!
Nicolais har denne gang anmeldt dette efterårs største og samtidig bedste bud på en dansk komedie om en forældretur som bestemt ikke går som den skal.
Nicolai har denne gang anmeldt en exceptionelt veloplagt krimikomedie, ved navn See How They Run, som både er virkelig spændende, virkelig morsom og overordnet et af dette års bedste film, som ikke bør overses, men dog i den grad nydes i biografen
Har du prøvet at crashe en fest og følt dig totalt malplaceret? Som om du slet ikke burde være der?
René Buchtrup så jump-scare-gyseren, Smile i biografen og havde netop denne følelse efterfølgende…
Nicolai har denne gang anmeldt en romantisk komedie med et særligt LGBT-fokus, i en ret så tidløs fortælling om hvor svært kærligheden kan være.
Bros er måske lidt for lang, men dog fremfor alt underholdende og i hvert fald en biograftur-værdig.
Selvom pointerne ofte bliver skåret ud i pap, og overraskelserne fra Östlunds tidligere film mangler, er Cannes-vinderen Triangle Of Sadness stadig suverænt underholdende fra start til slut.
