Crawl

Crawl
René

René

Originaltitel: Crawl
Instruktør: Alexandre Aje
Produktionsår: 2019
Genre: Horror/action
Udkommer på blu-ray d. 9. januar 2020

Tarantinos yndlinsfilm

Filmnørd og instruktør, Quentin Tarantino, overraskede mange, ved at udnævne Crawl som den bedste film i 2019.
Han mente det var “imponerede på alle parametre inden for ægte filmproduktion”.
B-films elskeren er da også en sucker for kitchfilm, som skiller sig særligt ud.
Det er nemt at undre sig over kult-instruktørens valg, da 2019 var et utroligt stærkt filmår, bl.a. med perler som Joker, Marriage Story og The Irishman. 
Men én ting er stensikkert: Crawl er så effektiv og underholdende, så man godt kan forstå hvilke kvaliteter han har set i den.
Crawl har nemlig flere kvaliteter at bryste sig af. 

En far og datters kamp

Det er en djævelsk omgang god underholdning, om en far og datters kamp for overlevelse under en storm. 
Og en røvfuld glubske alligatorer! 
Ja, selvom det ikke just lyder ret realistisk, er det alligevel blevet til en troværdig omgang animal-horror, instruktøren Alaxandre Aje, har kreeret. 
Der hvor den vinder højt, er i selskabet mellem far og datter. De er den emotionelle kraft i den simple fortælling, hvor de gør alt for at overleve.
Det bliver dog hurtig slået fast i filmens start, at forholdet mellem den nu, voksne datter, Haley (Kaya Scodelario) og hendes far, Dave (Barry Pepper) har været noget anstrengende, siden moren skred fra ham år tilbage.

Engang var det ellers okay. Dengang han var hendes svømmetræner.
Men forholdet har ændret sig siden, og pludselig står hun midt i orkanens øje, i det gamle barndomshjem i Florida, hvor farmand, Dave, er fanget i den oversvømmede kælder. 
Selvfølgelig er der et par blodtørstige kæmpe alligatorer, der gerne vil have dem som dagens ret, og vi er, som publikum, inviteret med til den underholdende middag.

Inspireret af Jaws

Ajes tidligere film, den hysterisk morsomme og grotesk underholdende, Piranha 3D, fra 2010, vidste også, ligesom Crawl, hvilke knapper den skulle trykke på, for at lave en vellykket film.

Hvor Piranha 3D var skamløst plat, virkede den, fordi den byggede nogle simple karakterer op, men faktisk ikke var komplet ligeglade med. Kort sagt, så bekymrede man sig for deres skæbne.
Også selvom det af og til virkede som én stor undskyldning for at se letpåklædte damer bliver ædt af glubske piranha-fisk. 
I Crawl er der ingen pikante bikini-babes. 
Til gengæld er der en simpel historie, med et troværdigt far og datter-forhold, og ikke mindst, medrivende suspense, der holder hele vejen.

Faktisk er der flere elementer undervejs, som låner fra den største, af alle gyser under/over vandoverfladen, nemlig Jaws (Dødens Gab). Spielbergs klassiker fra 1975, er det perfekte eksempel på effektiv suspense, som perfekt bygger op til et klimax. 
På samme måde er Crawl er allermest skræmmende når der er helt stille. Fordi vi udmærket godt ved, at stilheden bliver brudt om lidt af en vild og voldsom alligators gab i vandet.

Man tager sig selv i at bide negle flere gange undervejs, og bedst når man tror at alt er godt, kommer der bare endnu flere monstre frem fra vandets dyb.
Crawl er noget så sjældent som en horrorfilm der holder, fordi den udmærket ved hvad den vil.

Crawl får 4/6: 🔨 🔨 🔨 🔨

Tak til Pr Nordic

Seneste

DRUK

Thomas Vinterberg har lavet en kommende klassiker.
Han spider et stykke ægte “Danmarkshistorie” i fuldemandseposset Druk.

Antebellum

Hvis man kan tåle udpenslede budskaber, pakket ind i en lækkert udført og visuelt fremragende horror-thriller, vil jeg klart anbefale Antebellum. Den skriver sig måske ikke ind i filmhistorien (som nyklassikerne Get Out og Hereditary), men mindre kan også gøre det.

Wolyn

Du skal have nerver af stål for at kunne se Wolyn (Ondskabens Tid).
Det er gennemført ubehageligt, og til tider helt ubærligt.
Men hvor er det en god film, hvor er det godt lavet. Et filmisk mesterstykke!

The Dead Don’t Die

Kan på det varmeste anbefale The Dead Don’t Die, der er milevidt bedre end mange af tidens hurtigløber-zombiefilm, og underholdningsværdien er langt hen af vejen i top.

The King Of Staten Island

Lige dele seriøsitet og sort humor, blandet sammen i en klassisk Judd Apatow-fortælling, om et sølle mandeskvat i krise.

Fantasy Island

Fantasy Island er et miskmask af genre-hop, tåbelig historie, dårligt skuespil, og den formår på ingen måde at underholde. Så min anbefaling er, at sejle langt uden om den trøstesløse ø.

Til Sama

En ægte horrorfilm af en dokumentar. Men den er samtidig fuld af liv og håb. En fantastisk bedrift af holdet bag mesterlige “Til Sama”.

Alfa

Brødrene Avaz skruer ned for melodrama, og op for rå og brutal realisme. Alfa føles vedkommende og holder én tæt i et jerngreb fra start til slut.