Thirst anmeldelse

af Andreas Nørgaard

En vampyrperle, der underholder og emmer af blodig æstetik. Manden bag “Oldboy” leverer endnu en gang en meget original film. 

Filmen kan bl.a. streames på SF Anytime

Efter sin mesterlige hævntrilogi, gik Park andre veje end ad hævnens iskolde sti.
Først kom den skamløst oversete perle, I’m A Cyborg, But That’s Ok, og dernæst denne film.
En vampyrfilm!

Thirst er først og fremmest (ligesom Parks andre film) en rigtig flot film rent visuelt! Hans evne til at gå linen ud i sine scener, og hans fandenivoldskhed, hvad indhold angår, gør ham i mine øjne til en helt unik instruktør 😃
Det kammer aldrig over og bliver unødvendigt perverst og vulgært, og det endda til trods for han tager tunge emner op i sine film, og har en forkærlighed for MASSER af blod!
Thirst er lidt af en bette fræk perle. Den er vildt underholdende, og dens tag på vampyrgenren (som jeg normalt ikke kan fordrage!), er dejlig forfriskende!
Den emmer af æstetik og originalitet på samme måde som Only Lovers Left Alive af Jim Jarmusch, og A Girl Walks Home Alone At Night af Ana Lily Amirpour.

Skuespillet er fremragende, og bliver leveret af nogle af koreansk films stærkeste kort!
Bl.a. Kang-ho Song, som er kendt fra Sympathy For Mr. Vengeance og Memories Of Murder.
Sexscenerne i filmen er fabelagtigt groteske, og sætter nye standarder – Hollywoood, du kan intet!!! 😃😜
Glæd dig til endnu et solidt værk af mesteren Chan-Wook Park, men sørg for at have lidt overskud, når du ser den – det er ikke bare wham-bam-thank-you-mam-underholdning.

Thirst får 5 ud af 6 hamre:              🔨🔨🔨🔨🔨

 

 

Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *