Overlord anmeldelse

af René Buchtrup

Krig er helvede. Men hvis man tilsætter en flok zombie-nazister, er det faktisk endnu værre.

Overlord kan ses i biograferne fra d. 8. november 2018

Jeg er må simpelthen bare lægge kortene bordet og indrømme at jeg er ikke er den store fan af krigsbaskeren “Ørneborgen” fra 1968 med blandt andre Clint Eastwood og ikke mindst, Richard Burton. Jeg synes den er langtrukken og småkedelig. 

Men hvorfor overhovedet nævne dette, Hr. Buchtrup, når du nu skal anmelde filmen “Overlord”?

Jamen, hva’ nu hvis at Ørneborgen havde skruet op for tempoet i historien, havde øget intensiteten og skruet gevaldigt op for chok-effekterne???

Begge film kan jo betegnes som D-dags krigsfilm og begge som film med modige helteaktioner involveret.

Dog er den klart væsentlige forskel at der ikke er nogle nazi-zombier med i “Ørneborgen”. Men alene tanken om Clint Eastwood der deler øretæver ud til en flok overkåde zombie-nazister, lyder ellers som ren filmkunst i mine filmører. 

I “Overlord” laver åh-så-modbydelige og klamme nazister (som selvfølgelig er filmens ultimative skurke) skumle eksperimenter som forvandler deres soldater til umenneskelige dræbermaskiner. Faktisk er det danske skuespiller Pilou Asbæk der har nazist-førertrøjen på i de tyske, underjordiske bunkere hvor ondskaben hører til.

Kære Pilou har i øvrigt en fest som bindegal fransk-tysk-engelsk-talende SS-officer som bruger børn som skjold, myrder og voldtager for Det Tredje Rige.

Vejen hen til de tyske monstre føres an af en deling amerikanske tropper som har til opgave at sprænge et radiotårn i smadder på et fransk kirketårn. De får hjælp undervejs af en fransk, gæv kvinde, Chloe (Mathilde Ollivier) som bl.a. gemmer dem af vejen i hendes ydmyge bolig hvor hun bor med sin lillebror og tante.

Så kan det være du tænker ved dig selv at det hele lyder ret primitivt, fjollet og knap så seriøst som i 60’er-værket som den dag i dag fremhæves som én af genrens bedste.

Jamen, tro det eller ej, men vi kommer overraskende tæt på filmens hovedperson, Boyce (Jovan Adepo) og mærker al hans frygt og gru over krigens rædsler.

Det er faktisk ret imponerende at filmen med en spillelængde på 1 time og 49 minutter når at krybe ind under huden på Boyce og flere af hans soldaterkammerater. Og os som filmpublikum. Vi mærker for alvor hvad der er på spil og man får i den grad lyst til at følge delingen og deres vigtige mission.

Kort sagt, så bugner “Overlord” i overskud og fortællerglæde, og selvom løjerne er set hundrede gange før, f.eks i “Saving Private Ryan” fra 1998, så er en filmfortælling fra 2. verdenskrig aldrig blevet skildret med så uovervindelige nazi-monstre som fjenden i Overlord.

Godt at Chloe finder ud af hvad en flammekaster kan bruges til under et zombie-angreb…

“Overlord” er intens, flot, klam og djævelsk underholdende fra start til slut. Den er spækket med intensitet og solide skuespilpræstationer. Der er i den grad meget at rose i instruktør Julius Averys film.

Krig er helvede. Men hvis man tilsætter en flok zombie-nazister, er det faktisk endnu værre.

Overlord får 4 ud af 6 hamre:          🔨🔨🔨🔨

Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *