Men In Black: International anmeldelse

af René Buchtrup

Det ser professionelt og flot ud i den nye MIB-film. Men det lugter væk af genbrug, skuespillet er kun udmærket og alt i alt ikke en film man behøver se i biffen.

Filmen har biografpremiere d. 13. juni 2019

Du ligger på sofaen og tanken strejfer dig: du har lyst til at se en film.

Efter en lang arbejdsuge har du brug for en udmærket film, som ikke kræver for mange hjerneceller og som du kan se med det ene øje lukket og hvor man sagtens kan gå på toilettet uden at gå glip af det store.

Så kunne den nye Men In Black-film være lige noget for dig.

Den har ingen ambitioner om at blæse dig omkuld med sin historie, skuespillet eller for den sags skyld, humoren og actionsekvenserne.

Det er ikke en film der på nogen vælter sit publikum bagover med nogen som helst overraskelser. Den er bare tilfreds med at underholde sine tilskuere, moderat.

Efter en sprudlende og fantasifuld 1’er, en rigtig fesen 2’er, og en udmærket 3’er, får vi sørme serveret en nogenlunde 4’er, som handler om Mændende I Sort. Ja, eller The Men And Women In Black, som vi flere gange får penslet ud i filmen flere gange (for selvfølgelig vil filmen gerne understrege sine ligestillingspointe her i politisk korrekte 2019).

Nå, men agenterne K og J (Will Smith Og Tommy Lee Jones) er history og nu er vi i New York, og flere andre steder i verden (hvem sagde international) hvor de både arbejder med og mod rumvæsener på jorden.

Historien er egentlig ikke så hulens relevant, eller for den sags skyld, interessant, i dette 4. kapitel. Her følger vi den pligtopfyldende og stræbende Molly, som efter tyve års søgen finder MIB’s hovedkvarter. Hun kommer på prøve som agent og ender med at arbejde sammen med arrogante og lidt for kække agent H, som er agenturets bedste. De kommer i besiddelse af en særlig diamantlignende smykke, som har voldsomme kræfter og som ukendte aliens også er ude efter.

Det er sådan set det. Det er ikke synderligt mindblowing eller nyskabende.

Men bevares, det er jo også bare en actionkomedie.

Men selvom det hele er flot og professionelt lavet, er det ikke en film man på noget tidspunkt bliver rigtigt grebet af. Sådan for alvor.

Kemien mellem de fine og dygtige skuespillere Tessa Thomson (som spiller Molly/Agent M) og Chris Hemsworth (Agent H) er nogenlunde, men på ingen måde, sprudlende. Altså, de gør de fint, men på intet tidspunkt tænker man som publikum, at de er særligt troværdige og at de som makkerpar, med deres modsætninger, bare matcher hinanden.

Måske er det simpelthen bare fordi at filmens manuskript ikke er godt nok. For ingen af replikkerne af lårklaskende sjove, historien går ingen overraskende steder hen med historien og ingen af karaktererne er særligt interessante.

For det hele virker lidt genbrugs-agtigt og seen before. Den låner fra sine forgængere og andre lignende actionbaskere og selv er de jokes, der bliver fyret af, genbrug af bedst/værste skuffe fra de tidligere film.

Den gode idé til filmen virker ikke-eksisterende og man kan undre sig om det blot handler om at skovle penge ind til en, i forvejen, kendt franchise.

Og nå ja, så er Liam Neeson en smule med. Og Emma Thomson (i ca. 5 minutter). De gør ikke synderligt væsen af sig. Men det er vidst det man kan sige om filmen i det hele taget: en udmærket film som gør hvad den skal, men bestemt heller ikke mere.

Hvis man vil have anbefalet en film til biografen, er det ikke denne film.

Men hvis man til gengæld har lyst til en hyggelig actionkomedie på streaming, hvor man kan blunde lidt på sofaen imens filmen kører, så er Men In Black: International en stensikker vinder.

Men In Black: International får 3 ud af 6 hamre: 🔨🔨🔨

Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *