Kollision anmeldelse

af René Buchtrup

Originaltitel: Kollision. Instruktør: Mehdi Avaz. Produktionsår: 2019. Biografpremiere: d. 31. oktober 2019.

De mange tragedier

En pigestemme fortæller kort om én af universets mest mystiske objekter: sorte huller.

Hun beskriver det som noget faretruende og noget ukendt.

Det er selvfølgelig en metafor for handlingen i filmen. En rejse til et ukendt sted, som virker faretruende og skræmmende, hvor der ingen vej er tilbage.

Pigen, der fortæller, er omdrejningspunktet i Brødrene Avaz’ anden spillefilm, “Kollision”, som handler om en familie, der bliver ramt af flere voldsomme tragedier, der vender op og ned på deres liv.

Nicolai Lie Kaas og Cecilie Stenspil spiller ægteparret Leo og Olivia, der med to dejlige børn, storebror Gustav og lillesøster Liv, lever det gode, men travle familieliv. Kaas’ karakter Leo, er chef på et stort firma, som svigerfar Harald (Tommy Kenter) med hård hånd, styrer i kulissen, selvom han egentlig er gået på pension.

Men da den (første) skelsættende ulykke rammer, krakelerer alt lige så langsomt i den lille familie.

Tingene bliver kun værre, da Olivia lige så langsomt tager mere og mere afstand fra Leo. Og da den desperate far, der savner sin familie, trækker datteren Liv ud af skole, for at tage hende med på hans arbejde, en stor boreplatform, hvor der ender med at ske en ulykke, bliver det et point of no return.

De helt store følelser

De tre brødre, Mehdi, Milad og Misam, som har instrueret, skrevet og produceret filmen, har i denne omgang fået filmstøtte. På deres debut, “Mens Vi Lever”, havde de på mirakuløst vis, skabt en spillefilm, for få millioner kroner, uden.

Brødrene, som har iranske rødder, er blevet beskrevet som særlige filmmagere, der laver film, som viser de store, iranske følelser, kombineret med de store, amerikanske billeder, med dygtige danske skuespillere.

Det er ikke ramt helt ved siden af.

For de store følelser er i den grad på spil i “Kollision”. Tingene er nærmest sovset ind i store armbevægelser, gråd og violinmusik. Avaz brødrene er ikke bange for at lave melodrama med store følelser. De pakker bestemt ikke tingene ind. Komponisterne Bent Fabricius-Bjerre og Thomas Volmer Schultz sparer bestemt heller ikke på noget og hjælper til at musikken passer perfekt til hver et stemningsbillede i filmen.

Selvom det til tider er ved at kamme over i følelsernes vold, så er hjertet på rette sted i historien om en familien, som kæmper en brav kamp for at holde det hele ud. Som tidligere nævnt, står den 9-årige Liv (Karla Sigrid Wienberg Avaz) i midten af det hele. Hun kan langsomt se sin familie smuldre, og kan intet stille op.

“Kollision” er bundsolid tåreperser, som burde ramme selv den kyniske surmule i biografmørkedet. Den er fyldt op til bristepunktet af store skuespilpræstationer, af bl.a. Kaas, Stenspil, Center og ikke mindst, Sebastian Jessen, som spiller Olvias PTSD-ramte lillebror, og som får stor betydning for filmens handling.

Dog skal Karla Sigrid Wienberg Avaz (som er datter af producer Misam Avaz) fremhæves for sin fine portrættering af en pige med et stort savn. Hun er hjertet i en fortælling om de voksne hun har allertættest på hende, som ender med at glemme hende undervejs.

Lidt for store armbevægelser

Man kan, ift. til Brødrenes debut, se at budgettet er hævet gevaldigt i deres nye film. Blandt andet gør scenerne fra helikoptertur, til de på boreplatformen, et rigtig wow-indtryk. Filmens fotograf, Daniel Cotroneo, som tidligere har arbejdet med Hollywood blockbustere, som Siderman og Pirates-filmene, giver filmen et særligt melankolsk aftryk.

At filmen aldrig ender med at blive en uafrystelig oplevelse af de helt store, skyldes måske at tingene, til tider kan føles for voldsomme. At mange scener ender i ekstremerne.

F.eks er enkelte scener fra en retssal på grænsen til det patetiske. Selvom at forbilleder som Hollywoods retsalsdramaer muligvis har været inspiration til disse, svækker det filmen troværdighed. For det foregår i lille Danmark, hvor de store armbevægelser ikke ligefrem hører helt til.

Samtidig stiller filmen enkelte spørgsmål og beskyldninger, som den ikke rigtigt kan svare på. Flere alvorlige anklager (hvilke, jeg selvfølgelig ikke vil afsløre) som vi, publikum, aldrig bliver klogere på.

Men selv med disse , er “Kollision” stadig en troværdig film. Jeg gik fra gallapremieren i Aarhus med følelsen af at have observeret noget stort.

Brødrene går planken ud

Avaz-brødrene er stadig et friskt og interessant pust i den danske branche og er ikke bange for at sparke døren ind med deres emotionelle stil, på Susanne Bier-manerer.

Hatten af for ikke at gøre som de andre, og blot at servere endnu en socialrealistisk historie, vi så ofte får serveret i lille Danmark.

Næh, her får vi tre brødre som tør gå planken ud med en fortælling med iranske følelser, amerikanske billeder og danske skuespillere.

For selvom “Kollision” aldrig bliver faretruende, som et sort hul, så er det stadig en flot og medrivende film, som ikke er bleg for at vise store følelser.

Kollision får 4/6: 🔨 🔨 🔨 🔨

Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *