Hereditary anmeldelse

René Buchtrup

René Buchtrup

af René Buchtrup

Der er langt mellem snapsene når det handler om gode, solide gysere. Men Hereditary er heldigvis én af dem. 

Hereditary kan bl.a. streames på Blockbuster og Plejmo

Det føles som om at der hvert år er en gyser som bliver blæst op til at være det mest vanvittige verden nogensinde har set.

En gyser så skræmmende og vild, så det halve kunne være nok.

Dette årets meste hypede film er “Hereditary”.

Men er der så noget om snakken eller kan den betegnes som en lille sommerbrise som hurtigt er glemt igen?

Der er heldigvis noget om snakken: Hereditary er skærmmende go’.

Men hva’ betyder det egentlig, filmens titel, Hereditaty? Det kan oversættes til dansk som arvelig. Den titel giver faktisk ret meget mening. Det tror jeg da hvert fald nok efter at filmen er færdig. Faktisk er det sådan en film som man ikke helt kan regne ud.

Hereditaty går bl.a. i gyserklassikerne Rosemary’s Baby og Exorcistens fodspor . Skræmmende gode film som insisterer på den gode, solide historie med karakterer som føles som rigtige mennesker. Psykologiske gys som kommer snigende ind på publikum.

Her er ingen letkøbte jumpscares. I stedet har vi her en film som tager sig sin tid og pludselig er umulig at slippe.

Faktisk er “Hereditaty” en insisterende film som nægter at give slip.

Jeg vil rigtig gerne fortælle en masse om filmen. Om hvad den handler om.

Men det er lidt svært at snakke om denne film uden af spoile. Ikke at komme til at afsløre for meget så det ødelægger oplevelsen, inden man overhovedet kommer i gang med filmen.

Det har undertegnede ikke lyst til at gøre.

Nej, men jeg kan fortælle at “Hereditaty” handler om en familie. En familie på fire: far, Steve (Gabriel Byrne), mor, Annie (Toni Collette), søn, Peter (Alex Wolff) og datter, Charlie (Milly Shapiro). 

Jeg vil ikke pakke det ind: det er en ret fucked up familie.

I en af første scener tager familien afsked med Annies mor. Hun var åbenbart ikke den mest hyggelige kvinde. Annie prøver på bedste vis at tage afsked med hende i kirken og i hendes tale, men hun kan ikke rigtig lægge skjul på at hendes mor var lidt af en heks.

En heks som insisterede på at give sit sidste barnebarn bryst da hun var spæd(!)

Charlie ligner en pige på ti, men er tretten år. Hun har læbe-ganespalte, tegner underlige tegninger og klipper hovederne af døde fugle (!).

Den pot-rygende teenage-storebror, som også er lidt af en wierdo, “tvinges” til at tage sin lillesøster med til en fest, og grueligt talt går det på vejen hjem i bilen.

Og så kører lavinen for hele den underlige familie som bliver trukket længere og længere ud i noget der er så langt ude, så det halve kunne være nok.

Bogstaveligt talt.

For der går lidt for meget hokus pokus mumbo jumbo i filmens sidste tredjedel. Her har det okkulte i den grad taget styring af filmen og undertegnede sad efter rulleteksterne tilbage med den særlige what-the-fuck-følelse, som man en sjælden gang kan have efter en filmoplevelse.

For hvad’ helvede skete der lige til sidst?

Men selvom jeg lige skulle sluge et par kameler til sidst, ændrer det ikke ved at “Hereditary” er en sjælden go’ gyser, som i den grad lever op til hypen. For den insisterer på at tage sig sin tid. Den giver sig tid til at publikum lærer karaktererne at kende og følger deres udvikling i historien. Samtidig handler filmen også om noget så simpelt, men samtidig også så ufattelig tabubelagt emne: processen ved sorg,- ved det at miste.

Filmens billeder er (skræmmende) smukke og filmens musik er perfekt orkesteret og fanger alle stemninger, uden at proppe dem ned i halsen på publikum.

Så til alle der er fans af et nærmest old-school-gyserdrama, som ikke bli’r imponeret af teenage-jumpscares i biffen, så er “Hereditary” måske den gyser du har ventet på…

Hereditary får 4 ud af 6 hamre:

Seneste

Ugens Streaming Anbefaling – American Fiction

Cord Jefferson vandt til årets Oscar-show en gylden statuette for “bedste manuskript”.
American Fiction er filmen du ikke skal snyde dig selv for, da den er velspillet, skarp og morsom.
Allan fra GoFM får en lille anbefaling med på vejen her i lydklippet:

Drive-Away Dolls

Den yngre Coen bror Ethan, har indledt sit eget lille solo-projekt, nemlig med Drive-Away Dolls. Og Drive-Away Dolls er på mange måder en tilbagevenden til vintage 90’er-Coen.

Smoke Sauna Sisterhood

Nicolai har denne gang anmeldt en dokumentarfilm, som omhandler et estisk kvindefællesskab som går i sauna og får talt ud om livet. Det er smukt, det er rørende, hjerteskærende, hjertevarmt og overordnet meget stor filmkunst, som ikke bør overses, men opsøges og opleves.

Kung Fu Panda 4

Kung Fu Panda 4 udmærker sig ved…at være udmærket. En flot animationsfilm, som er en visuel fest at observere og så er det en fornøjelse af høre de originale stemmer gi’ den gas.
Men den tredje efterfølger bruger samme skabelon som de tidligere film og lugter desværre af dovent genbrug.
René Buchtrup anmelder filmen:

All of Us Strangers

Instruktør: Andrew HaighÅr: 2023.Genre: drama.Biografpremiere: 22/02 Normalt når jeg skriver filmanmeldelser, plejer jeg at starte med en introduktionstekst, som fortæller lidt om hvad filmen handler

Rom

Nicolai har denne gang anmeldt en film som både handler om en tur til Rom og fejringen af et 40 års ægteskab.

Rom er en film med lige dele sorg, glæde, ærlighed og kærlighed og er helt overordnet en dansk film som er meget værd at tjekke ud.

The Beekeeper

Er den nye Jason Statham-film egentlig særligt god? Næh..men den er til gengæld propfyldt med velkoreograferet action og MASSER af bi-jokes!?!
Læs Renés ret så positive anmeldelse af The Beekeeper HER:

Bob Marley: One Love

Louis har været inde og se filmen om den nok mest kendte reggae-musiker nogensinde Bob Marley: One Love