Godzilla 2: King Of The Monsters

René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: Godzilla: King Of The Monsters. Instruktør: Michael Dougherty. År: 2019. Genre: Action. Kan streames på Blockbuster.

Det er svært at anmelde denne film.

Jeg ved ærligt talt ikke hvordan jeg skal komme ordentlig i gang. Hvordan jeg skal forklare hvad jeg lige har set. Og hvad jeg egentlig synes om det.

Jeg har lige set den 2. Godzilla-film: King Of The Monsters. En monsterfilm, om monster-øglen, som efter 5 år (efter den første film, Godzilla, fra 2014), rejser sig fra det ukendte og vender tilbage med mere død og ødelæggelse.

Det er simpelthen én af de slag film som gerne vil være mere end den egentlig er. Den vil både være en løftet pegefinger, om hvordan vi behandler kloden, et medrivende drama om familie, en film om at miste, og samtidig også en sjov og underholdende actionsmadderfilm.

Instruktør Michael Dougherty har store ambitioner og vil en helt masse med hans film.

Problemet er bare at Godzilla 2 er endt som en skizofren øgle som både er fisk eller fugl.

Giver det mening?

Nej, men det er ok hvis du slet ikke er med. Det er jeg egentlig heller ikke efter at have set filmen.

Men filmen handler nok vidst om et par, Emma og Mark Russell, som sørger efter de har mistet deres søn i Godzilla-angrebet 5 år tidligere. De er nu gået fra hinanden og deres datter, Millie, er ved morens side.

Det skilte par har åbenbart udviklet en ny teknologi, som kan kommunikere med de store, overnaturlige væsener . Jo, for der er nemlig RIGTIGT mange af dem, udover Godzilla, med i denne film. Og de mødes for at slås og for at vise hvem der har føretrøjen på.

Filmen har en decideret skurk, faktisk en værre økoskurk, som gerne ser at de store væsener overtager verdensherredømmet. Denne såkaldte økoskurk er ingen ringere end skuespilleren Charles Dance, som spillede den ubehagelige Tywin Lannister i Game Of Thrones. Han er desværre mere en økoprut i vinden. Han dukker op, larmer lidt og så forsvinder han pludselig igen.

Store navne som Ken Watanabe, Sally Hawkins og Thomas Middleditch er vidst også med, som en del af organisationen Monarch, som åbenbart prøver at beskytte de “stakkels” gigant væsener, som bl.a. kan spy ild, kaste rundt med bygninger og massakrere og totalødelægge byer til ruiner.

Vera Farmiga, Kyle Chandler og Milly Bobby Brown er de dygtige skuespillere bag den splittede familie. De agerer som kernen i centrum som vi, publikum, burde sympatisere med.

Godzilla 2’s spillelængde på 2 timer og 11 minutter er alt for lang og man ender med at kede sig undervejs. Det kunne tilgives, hvis filmens humor bare sad lige i skabet. Det gør den bare slet ikke.

Det er miserable forsøg på at lette den gravalvorlige stemning. F.eks. med platte svar tilbage på hvorfor man har sagt noget klogt: I read it in at fortune cookie, og forbløffelsen over Godzilla: Oh my god…. zillla.

Sidstnævnte er bare dumt. Ikke spor sjovt. Bare rigtig dumt.

Filmens ekstremt mange karakterer, virker som skabelonfigurer og man sidder faktisk og hepper på Godzilla og co. om de ikke bare kan gøre som hippe-terroristerne ønsker: total udryddelse af menneskeheden.

Det der trækker gevaldigt op i sidste ende, når der ikke er for tåget, regnvejr eller når der er en snesnorm (vi kan som publikum ikke se hvad fa’en der foregår!), er de vilde monster-slagsmål i filmen. For man kan sige meget (negativt) om Hollywood og deres masseproduktioner i stride strømme. Men for silvan, hvor kan de levere actionscener, så man måber og er ved at trække vejret.

Men helt ærligt, så er filmen stadig, rent objektivt set, ikke meget mere værd end dette:

2 ud af 6 hamre: 🔨🔨

Den er simpelthen for langtrukken, dum, overfladisk og minus sjov.

Men set fra en lidt anden side, nede fra biografsædet af, hvor popcornene fjøj til alle sider, når de vilde og voldsomme gigant væsener, tonede frem på skærmen til monster-smadder-slåskamp, så er filmen altså et lille hak bedre. Den lille, entusiastiske dreng, som stadig er en del af denne anmelder og som stadig godt kan imponeres, har følgende karakter til filmen:

3 ud af 6 hamre: 🔨🔨🔨

Seneste

Past Lives

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 koreanske mennesker, som først mødes i barndommen og som sides mødes flere gange som voksne, men for hver gang de mødes, er deres liv helt anderledes.

Past Lives er intet mindre end et stort, smukt, subtil og virkelig menneskeligt mesterværk, som man i allerhøjeste grad, kan og bør opsøge i ens nærmeste biograf.

Wild

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en kvinde der beslutter sig for at vandre en virkelig hård og lang tur, for at kunne komme af med livets smerter, sorg og traumer.

Wild er en hjerteskærende og spændende film, som ikke er perfekt, men dog meget medrivende.

Ugens Streaming Anbefaling – American Fiction

Cord Jefferson vandt til årets Oscar-show en gylden statuette for “bedste manuskript”.
American Fiction er filmen du ikke skal snyde dig selv for, da den er velspillet, skarp og morsom.
Allan fra GoFM får en lille anbefaling med på vejen her i lydklippet:

Drive-Away Dolls

Den yngre Coen bror Ethan, har indledt sit eget lille solo-projekt, nemlig med Drive-Away Dolls. Og Drive-Away Dolls er på mange måder en tilbagevenden til vintage 90’er-Coen.

Smoke Sauna Sisterhood

Nicolai har denne gang anmeldt en dokumentarfilm, som omhandler et estisk kvindefællesskab som går i sauna og får talt ud om livet. Det er smukt, det er rørende, hjerteskærende, hjertevarmt og overordnet meget stor filmkunst, som ikke bør overses, men opsøges og opleves.

Kung Fu Panda 4

Kung Fu Panda 4 udmærker sig ved…at være udmærket. En flot animationsfilm, som er en visuel fest at observere og så er det en fornøjelse af høre de originale stemmer gi’ den gas.
Men den tredje efterfølger bruger samme skabelon som de tidligere film og lugter desværre af dovent genbrug.
René Buchtrup anmelder filmen:

All of Us Strangers

Instruktør: Andrew HaighÅr: 2023.Genre: drama.Biografpremiere: 22/02 Normalt når jeg skriver filmanmeldelser, plejer jeg at starte med en introduktionstekst, som fortæller lidt om hvad filmen handler

Rom

Nicolai har denne gang anmeldt en film som både handler om en tur til Rom og fejringen af et 40 års ægteskab.

Rom er en film med lige dele sorg, glæde, ærlighed og kærlighed og er helt overordnet en dansk film som er meget værd at tjekke ud.