El Camino anmeldelse

af Andreas Nørgaard

Originaltitel: El Camino: A Breaking Bad Movie. Produktionsår: 2019. Instruktør: Vince Gilligan. Tilgængelig På Netflix fra d. 11. oktober 2019.

VAR DET IKKE SLUT?

Jo.

Men det var den bare ikke alligevel.
Seks år er gået siden TV-fænomenet Breaking Bad sluttede.

Seks år er lang tid. Jeg havde på den ene side håbet på noget mere af den fantastiske serie, jeg ville gerne have flere stunder med karaktererne, jeg ville se deres skæbner, og jeg ville se deres reaktioner på de begivenheder der afsluttede det hele for seks år siden.

Slutningen lægger op til en fortsættelse, også alligevel ikke. Den slutter, men den slutter åbent, så du selv kan tolke på det. Det er ikke en dårlig ting, og slet ikke når det bliver gjort så effektivt, flot og subtilt som i Breaking Bad. En slutning behøver ikke være definitiv for at afslutte noget.

På den anden side er jeg ikke fan af at der bliver pillet ved noget der er helt fantastisk, og slet ikke så lang tid efter. Lad nu bare serien forblive afsluttet. Det er med risiko for at ødelægge et eftermæle af de helt store, og ende ligesom en hvis anden stor og hypet serie, der sluttede tidligere i år – gæt selv hvilken. Der kommer muligvis spoilere fra Breaking Bad længere nede, så hvis du er bagud med serien, så træk ynkeklynke-sygekortet en uges tid, og få styr på dine mangler.


HANDLING:


Historien fortsætter præcis der hvor Breaking Bad sluttede. Jesse Pinkman er på flugt efter den episke showdown, hvor Walter White på snedig vis slagtede Jack og hans slæng af nynazister, og samtidig reddede Jesse. En aktion, der også gav ham en smule moralsk oprejsning ift. hans synder og udvikling i serien.

Todd, Jacks nevø, fik heldigvis også sin bekomst, da Jesse strangulerede ham på brutal vis. Filmen starter med en hysterisk og vanvittig Jesse bag rattet, på vej væk fra Jack’ ranch.Vanviddet og en slet skjult lettelse lyser ud af hans maniske øjne, og han minder mest af alt om en skræmt og kuet hund. Han har oplevet fangeskab og tortur i så voldsom grad, at han er et omvandrende studie i PTSD.

Han søger hen til sine to venner og tidligere partnere, de to godhjertede, men dog lettere håbløse båtnakker, Badger og Skinny Pete. I de her scener får vi nogle helt fabelagtige øjeblikke. Der er drama for alle pengene, når Jesse’ smerte og indre helvede bliver sat til fuldt skue, men samtidig er der total comic relief i selskab med de to umage kammerater. De er virkelig rørende og virkelig komiske i deres klodsede forsøg på at hjælpe deres ven.Disse scener hjemme hos Skinny Pete, står – i min bog – som nogle af de bedste i hele Breaking Bad-sagaen.


Jesse skal samle stumperne af sit smadrede liv sammen, og finde på noget i en hvis fart, så han ikke bliver taget af politiet, eller fuppet af andre. Jesse er dog street-smart, og har en masse ting i ærmet. Derudover har flere år som narkohaj gjort ham iskold og beregnende i pressede situationer. Hans fandenivoldske nothing-to-lose attitude gavner ham stort her. Gamle regnskaber gøres op på godt og ondt.


Flere af seriens centrale karakterer er med i flashbacks. Jane (Jesse’ kæreste, der kvæles i sit eget opkast, imens Walt bare kigger på) og Mike Ehrmantraut er med som Jesse’ samvittighed og filmens egentlige morale. Dejlige scener.Som Mike siger: Du kan aldrig opnå ægte retfærdighed, så hvorfor forsøge, hvis du har noget at tabe?


Todd er med, og er ligeså syg i låget som altid. Han er virkelig ubehagelig. Altid rolig og nøgtern, og iskold.Og samtidig er han som et lille barn, der udviser den der barnlige entusiasme og umiddelbare glæde ved helt ligegyldige ting.Han er en gal massemorder, der snakker om sine mord, som vi andre snakker om vores dagligdagssysler.


Walter White er (selvfølgelig) også med. Han og Jesse er med i nogle scener, der står i skærende kontrast til deres scener sammen, de sidste tre sæsoner af serien. Der var forholdet præget af spændinger, stridigheder og mod slutningen fjendskab. Her sludrer de løs på en diner.


Aaron Paul er så fantastisk i filmen her, og i serien, men enormt ringe i alt andet.Hvordan kan han være SÅ god ét sted, og ellers bare sutte maks alle andre steder?Jeg forstår det ikke….men god det er han altså her.Han spiller med alt hvad han har, han spiller som gjaldt det livet. En mesterlig præstation.En Oscar-nominering bør komme på tale.


Jeg havde helt glemt Robert Forster havde en lille rolle i filmen (og i serien), og det blev faktisk lidt vemodigt, da han trådte frem som fixeren/skafferen Ed.Det er hans sidste rolle, og den passer ham godt – en rigtig Robert Forster rolle: Rolig og velformuleret, retfærdig og en smule hård.Han er i samme kategori som Harry Dean Stanton: En smule undervurderet, men altid fremragende.


VI RUNDER AF


El Camino er en værdig og sine steder meget smuk og rørende afsked med Breaking Bad. Nødvendig? Ja og nej.Vi har ikke manglet den, men det er på den anden side fint den er kommet, så den sidste rest af uforløste følelser og spørgsmål bliver besvaret. Nu kan den lægges i graven, nu er den slut.

El Camino får 4/6: 🔨🔨🔨🔨

Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *