De Bedste Danske Film (Andreas Nørgaards Favoritter)

https://track.adtraction.com/t/t?a=1328959079&as=1418221745&t=2&tk=1
af Andreas Nørgaard

Vores lille land kan altså levere varen, når det kommer til film!

Jeg synes ikke vi har filmbølger, hvor alt imellem er lort. Jeg synes vi leverer ret konstant, men jeg synes også man med fordel kan gå et “niveau” ned, og se noget der ikke lige står Bier, Vinterberg, Bornedal eller August på.

Længere nede i lagene gemmer der sig alså nogle virkelig stærke film, der beviser, at store budgetter ikke nødvendigvis betyder gode film – jeg skæver i retning af Bornedal og Bier….

Er visioner og vilje der så kan der til gengæld komme nogle meget stærke film ud af det!

Min liste består af nyere danske film (dansksprogede og ikke danskproducerede/instruerede), og inkluderer derfor ikke Dreyers storværker, von Triers engelsprogede (men danskproducerede) perler, eller gamle lystspil af nogen art.

Derudover er der ikke nogle af Bille August’ og Nils Malmros’ 80’er coming of age film med – de har aldrig rørt mig det store. De er fine nok, men så er det heller ikke større revolutionerende filmkunst end det – synes jeg.

Jeg har lavet listen ud fra de film, der har sat sit præg på min filmhorisont. Det betyder altså, at det er film af nyere dato, der findes på listen. Den ældste er fra 1993, så der kan i se 🙂

10. Submarino (2010) http://www.imdb.com/title/tt1322385/

Vi starter listen med en rigtig “lårklasker”…

Det er socialrealisme i sin reneste form, og vi er tilbage til det leje, hvor Vinterberg gør sig bedst.

Jeg vil mene det er et lille comeback for manden, efter en række ganske fine, men lidt anonyme film….ja bedøm selv.

Historien om de to brødre med den forfærdelige opvækst er meget hård at komme igennem, men den er det hele værd.

Jakob Cedergren er helt fænomenal i rollen som den ene bror, men i rollen som den anden bror tager Peter Plaugborg virkelig prisen!

Der er en scene i en børnehave midt i filmen, se den og jeg tror i er overbevist..!

Jeg blev siddende i biografsædet længe efter filmen var slut, jeg var berørt, og filmen havde fået sit tag i mig.

Det var en oplevelse ud over det sædvanlige!

“Kom afsted med dig, og lad være med at komme tilbage – nogensinde!”

9. Bleeder (1999) http://www.imdb.com/title/tt0161292/

Refn gør det han gør bedst!

Han fortæller en intens og tæt historie, der sætter sig fast hos seeren.

Ligesom med Pusher, så er det her en meget tung sag, der viser livets barske realiteter.

Som med Submarino, så har vi med nogle sørgelige mennesker at gøre. Der er masser af selvhad og selvdestruktion involveret, og det er i grunden mærkeligt, at vi ser disse film, for det er satme ikke noget man bli’r glad og kæk af!

Manuskriptet til Bleeder er et af de bedste danske overhovedet. At man kan sige så meget ud fra noget der syner meget simpelt og småt, det er for mig dybt imponerende!

Skuespillet er HELT i top, men igen stjæler Kim Bodnia billedet!!

Den mand kan som få gå fra sympatisk, til dybt afstumpet, og tilbage igen på få sekunder.

Jeg kommer nok til at skrive det igen, men fuuuuuck han er vild!!!

“Du er fucked, fuck, fuck, FUCK, du er fucked mand!!”

8. Under Sandet (2015) http://www.imdb.com/title/tt3841424/

Her har vi noget så sjældent som en dansk krigsfilm.

Det er ikke noget vi gør så meget i herhjemme, men Under Sandet er en del af en lille bølge, der osse inkluderer 9. April og Krigen (begge to er iøvrigt fremragende).

Under Sandet handler om unge tyske soldater (små drenge er mere passende), der skal rydde den danske vestkyst for miner.

Det er en håbløs opgave, der bærer mere præg af hævn og had til tysken, end den egentlig har et praktisk formål.

Filmen introducerer Roland Møller i hans første hovedrolle, og wauw, hvor er han bare vild!

Kim Bodnias vildskab, Mads Mikkelsens følelser, og Thomas Bo Larsens dedikation samlet i én mand.

Han spiller skuespil, så alt andet synes ligemeget, han ejer hver eneste scene, han er et enormt powerhouse!!

Hypen omkring ham holder 120%, og den mand bør om få år kunne vælge og vrage sine roller i både ind- og udland!!

“De er små drenge! Små drenge, der kalder på deres mor fordi de er bange…”

7. De Største Helte (1996) http://www.imdb.com/title/tt0117771/

Thomas Vinterbergs debutfilm er en sand perle af en roadmovie.

Thomas Bo Larsen og Ulrich Thomsen er et af de der makkerpar der vil blive husket. De supplerer hinanden suverænt, og er blanding af Knold og Tot og Bonnie And Clyde.

Køreturen op igennem Sverige med den enes nyopdagede datter, byder på mange uforglemmelige scener, og de siger lidt om, hvor sjovt det må have været og lave denne film.

Dette er en lille perle i den danske filmhistorie – jeg synes i skal se den!

“Ja undskyld selv altså”

6. Blinkende Lygter (2000) http://www.imdb.com/title/tt0236027/

Det skal jeg såmænd sige jer;

Den er her af to årsager.

Det er den bedste danske komedie!
Der gemmer sig en god portion drama bag Ole Thestrups svinske oneliners, Mads Mikkelsens voldelige tilbøjeligheder og slængets vidt forskellige (dysfunktionelle) opvækster.

Historien om de fire venner, der skal til (“Hey Thorkild, jeg skal til”) Barcelona, men havner i en gammel bunke lort, af en møgkro et sted i Jylland, er simpelthen fantastisk.

Det er hysterisk morsomt, og de citérværdige linjer står simpelthen i kø.

(Gen)se den nu bare!

“Mmm det’ god sovs”

5. Jagten af Thomas Vinterberg (2012) http://www.imdb.com/title/tt2106476/

Jeg sad et par gange og tænkte på om det er det værd, at arbejde indenfor mit fag…

Jagten understreger hvor lidt der skal til. Når først mistanken er der, så bli’r den hængende!

Børnehavepædagogen Lucas (fabelagtigt spillet af Mads Mikkelsen!) er yderst vellidt i lokalsamfundet, men en “uskyldig” løgn vender alt på hovedet. Pludselig er han byens paria og er anklaget for pædofili mod vennens datter. Filmen skildrer rigtig flot, hvordan selv de bedste mennesker kan blive nogle ægte sataner, og hvordan et lokalsamfund i fællesskab kan finde høtyvene frem.

Meget stærk film!

“Du har jo ikke gjort det, det er dem der er blevet sindssyge”

4. Ondt Blod (1996) http://www.imdb.com/title/tt0117245/

Thomas Bo Larsen vs. Jens Okking.

Det her er skuespil i absolut topklasse – det fås næsten ikke bedre!

Seks langtidsfanger bli’r taget med på overlevelseskursus i den svenske vildmark.

Målet er at styrke dem til et liv udenfor murene.

For nogen betyder det strafnedsættelse, for andre er det en sidste chance i livet…

Thomas Bo Larsen spiller den aggressive og fjendtlige livstidsfange Dan, og Jens Okking spiller den opportunistiske og måske lidt naive, men dog konsekvente politimand, Lasse.

Der er et bånd mellem dem, men der sker ting i det svenske…

“Det er okay, Lasse”…

3. De Skrigende Halse (1993) http://www.imdb.com/title/tt0105424/

Hvis man ikke kan sætte tre akkorder sammen uden at ødelægge ALT, så holder devisen om punkens ABC på “tre akkorder og derudaf” altså ikke for rette vedkommende…

Her er den film jeg oftest citerer fra, når jeg skal være rædig sjaw… 😜

Søren Fauli har begået én rigtig god ting i sit liv; De Skrigende Halse!

Hans hylemorsomme billede på den danske punkscene, og dens forskellige typer og karakterer er helt fænomenal, og virkelig spot on.

Der er det fesne skvat, Ronni (“guitarist”), der vil favne alle, men som selvfølgelig bli’r jordet for sin goodwill. Der er GIGANT-egoet Frank (“sanger”/kæmpeidiot), der selv mener, at han er Guds gave til musikken – men det er han eddermame ikke!!!

Der er medløberen Anders (trommeslager), som altid står bagved vedkommende, der har ordet. Han er vist det vi i daglig tale kalder en rigtig røvslikker!!

Sidst men ikke mindst er der – og hold nu fast – Djarnis! (Bandets manager/allesammens Djarnisdrengen). Djarnisdrengen skal du nok ikke kalde ham, medmindre du vil have en perfekt svungen og leveret ørefigen!

Han er manden med pladekontrakten og det ubrugelige råd. Kun ganske få personer må kalde manden det mytiske navn, Djarnisdrengen – det kræver en helt særlig licens!

Derudover er der en perlerække af fantastiske bikarakterer, der gør filmen til noget helt unikt.

De Skrigende vil bare gerne lave den skide plade, og det skal intet sgu komme i vejen for – fuck de andre!

“Bare skid løs, Ronni”.

Med undtagelse af Grev Axel, så er. alt andet Søren Fauli har lavet noget rigtigt hø!

2. Pusher (1996) http://www.imdb.com/title/tt0117407/

Frankes totale deroute i det københavnske narkomiljø, tog røven på filmdanmark tilbage i 1996.

Det er en virkelig ubehagelig film, med en utilsløret rå vinkel på livet i narkomiljøet.

Den er ekstremt voldelig, og fuldstændig realistisk i sin fremstilling af dette.

Bedste venner bli’r til fjender på et splitsekund, og brutal afstraffelse bli’r gangbar mønt – det giver respekt/frygt!

Handlingen kort fortalt:

Frank er pusher for dealeren Milo (suverænt spillet af Zlatko Buric, der beviser at han kan andet end at spille lallende idiot i Tuborgreklamer!), men han ender pga. en stikker i kæmpe gæld.

Derfra er der én vej, og det er ned!

Castet spiller røven ud af bukserne, men Kim Bodnia er ekstraordinært god i rollen som Frank!

Han har den helt rigtige udstråling og karisma, samt fysiske fremtoning , der gør ham så realistisk og skræmmende. Hans fremstilling af Franks levende helvede er så vanvittigt godt spillet, at jeg savner ord… Jeg kan ikke rigtigt komme på noget bedre end Kim Bodnia!

Filmens soundtrack er eminent skruet sammen af guitarguden Peter Peter Schneidernan, og står som et råt omsvøb og akkompagnement til filmens handling.

“Jeg er ikke luder!

…………….jeg er champagnepige”

…..og vinderen er: Oh Happy Day med altid mageløse Lotte Andersen i sit livs rolle…. Hella Joof beviser med dette mesterværk af en film, at det er muligt at nå skyerne, hvis man står tidligt op, spiser sin havregrød, tror på sig selv, og bare virkelig kamp-elsker sig selv!

…..og lever højt på at man var en fremragende børnevært i et ligeså fremragende børneprogram fra en svunden tid…

Sorry, men det er altså ikke den der vinder – jo måske for den dårligste danske film!

Bedste danske film er:

1. Festen (1998) http://www.imdb.com/title/tt0154420/

Festen er ikke bare den bedste danske film, men en af de bedste film overhovedet. Den har en stensikker plads på min personlige top 10.

Helges (Henning Moritzen i sin glansrolle) 60 års fødselsdagsfest starter dårligt, og slutter endnu værre.

Hele den store familie er samlet, en stor dag er i vente, men, men, men…

Ligeså stor familien er, ligeså mange skeletter er der osse i skabet…..og Christian (Ulrich Thomsen – bare WAUW!!!) har ikke engang holdt tale endnu.

Birthe Neuman, Paprika Steen, Trine Dyhrholm, Helle Dolleris og Klaus Bondam er aldrig set bedre, og især sidstnævnte får sin sag for som toastmaster, når han skal forsøge at holde styr på tingene midt i det totale kaos af had, racisme, familiestridigheder og incest…

Filmens helt store øjenåbner er dog for mig, Thomas Bo Larsen!

Det var første gang jeg stiftede bekendtskab med ham, og han blæste mig fuldstændig ned!

Han er jo ikke ligefrem sympatisk i rollen som lillebror Michael, for nu at sige det mildt, men jeg sidder stadig med sympati for ham, selvom han gør ALT for at det ikke skal forholde sig sådan! Et rigtig dumt svin, men osse bare en søn der vil have, at far er stolt af ham!

Indlevelse og timing er sjældent set bedre end her, af Thomas Bo Larsen!

Filmen er et lysende klart billede på hvilken stærk udvikling dansk film var inde i dengang. En udvikling den måske stadig lukrerer på?

“Far, fin tale og sådan, men tror du ikke det er på tide du smutter nu, så vi andre kan få noget morgenmad”….

Boblere:

Lad Isbjørnene Danse

Krigen

Pusher 2

De Nøgne Træer

Krummerne

Nattevagten

Idioterne

Mifunes Sidste Sang

Det Forsømte Forår

Midt Om Natten

Vinterbrødre

Kapringen

Brødre

Arven

Bænken

Okay

Elsker Dig For Evigt

9. April

Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *