Bedste Seriekarakterer (drama) – Top 10

af Andreas Nørgaard

Det her er den sværeste liste jeg har lavet til dato.

Der er så mange om buddet i denne kategori, og det var svært at vælge udfra hvor stor rollen er; er de hoved- eller bikarakter, er de bærende for historien, er de et flygtigt sidekick?

Jeg valgte at skide hul i ovenstående for at kunne lave en så ærlig liste som muligt!

Det her er mine ti yndlingskarakterer, uden skelen til skærmtid, navn osv…

Here goes:

11.  Bob: Twin Peaks  http://www.imdb.com/title/tt0098936/
Jeg starter min top 10 med nummer 11….!!

Du kan ikke lave sådan en liste uden at have Bob med!

Hvis du ser Bob i spejlet, så skyd hovedet af dig selv som det første, det sparer dig selv og andre for en masse skidt!

Han er lige dele karakter, såvel som regulært mareridt.

Bob er ondskaben i os mennesker, og har han først fået foden indenfor i din sjæl, så er du fuuucked!!!

Han er uhyggelig og ondskabsfuld, og som seer er han umulig at få ud af hovedet – hvor meget du end ønsker dette!!

“You may think I’ve gone insane… but I promise.

I will kill again”

10. Jimmy McNulty: The Wire http://www.imdb.com/title/tt0306414/
Elskelig, dumt svin, fantastisk politimand, charmerende antihelt.

McNulty er lige dele sjov og dybt for meget. Han skider regler et stykke, og har det med autoriteter, som ild har det med vand.

Manden tænker ud-af-boksen, og spiller ikke altid efter reglerne.

Han løser sine opgaver, og tager gerne alternative midler i brug.

….fik jeg sagt, at han ikke er fan af autoriteter?

“The fuck did i do?”

9. King Joffrey: Game Of Thrones           http://www.imdb.com/title/tt0944947/

Han er jo kun en dreng….

Forpulede lille lorteunge, sadistisk udyr, slemmer dreng?

Ja “kært” barn har mange navne.

Han kommer ikke med til min fødselsdag, det er helt sikkert!!!

For frie tøjler, for meget magt, for meget galskab!

Skingrende psykopat!!

Læg dertil en manglende forståelse for verden omkring ham grundet hans unge alder, ingen empati overhovedet, samt nogle jævnt fucked up forbilleder…

Jack Gleeson spiller rollen som gement ondskabsfuld drengekonge til perfektion, og en del af hans scener er virkelig ubehagelige at komme igennem!

……..All hail the “rightful” king.

“You can’t talk to me like that! The king can do as he likes.”

8. Vern Schillinger: OZ http://www.imdb.com/title/tt0118421/
Led og udspekuleret nynazist, der allerinderst inde gemmer på en lille klat empati…

Schillinger leder den nynazistiske fraktion i det højsikrede fængsel, OZ, der huser de farligste kriminelle.

Han er smart, indsmigrende, ondskabsfuld, også har han et af de stærkeste “hold” indenfor murene i ryggen. Du fucker ikke med nazierne, for så vanker der afstraffelse med det lange rør (læg deri, hvad du vil).

Vern Schillinger er ikke født som et gement røvhul, men er et produkt af arv og miljø gone wrong(!!!). Han viser sårbarhed og empati, og selvom det er svært at få øje på, så er det der et sted…

J.K. Simmons er ét med rollen – jeg er dybt imponeret!!

Hans nemesis i serien, Tobias Beecher (fabelagtigt spillet af Lee Tergesen!) burde være på denne liste, men jeg måtte vælge…!

“Hey prag”

7. David Fisher: Six Feet Under                       http://www.imdb.com/title/tt0248654/

Underkuet, forsmået, usikker?

Ja, bestemt, men osse handlekraftig, stærk og pligtopfyldende.

David har igennem seriens fem sæsoner, konstante indre og ydre kampe med kærligheden, sin homoseksualitet, religion, og sit forhold til sin dysfunktionelle familie…

David kæmper og kæmper, han vinder og taber, men han er elskelig og uhyggelig velspillet af Michael C. Hall.

Han yder noget af det klart bedste jeg har set en skuespiller præstere i en serie!

Det er mesterligt, det er en fryd for øje og sjæl, og det er dybt imponerende!!!

Jeg bøjer mig i støvet.

“ I forgot to pray. Can you believe it? I totally forgot to pray!”

6. Walther White: Breaking Bad                        http://www.imdb.com/title/tt0903747/

Vatnisse gone apeshit!

Walther White er på mange måder den ultimative seriekarakter.

Han er rigtig hovedkarakter, og han er spændende at følge, og i konstant udvikling.

At følge manden gå fra fesen vatnisse til iskold og kynisk narkokonge, med let til drab, er fantastisk at være vidne til!

Se Breaking Bad, og nyd Bryan Cranston brillere!

“I’m not IN danger, Skyler, I AM the danger!”

5. Agent Cooper: Twin Peaks                    http://www.imdb.com/title/tt0098936/

Den mest elskelige FBI agent du nogensinde kommer til at møde, han er suveræn, og spøjs som få!!!

Han er så dejligt kæk og godmodig, og han kan løse en hvilken som helst opgave, når bare han er tanket op med “a damn fine cup of coffee”

Cooper har sine helt egne alternative og spøjse metoder, til at løse opgaverne med – mord såvel som donut-tyveri, samt kærlighedserklæringer fra søde unge piger.

Han har altid et svar på rede hånd, og ingen opgave er for stor og svær for ham. Han er handlekraftig når det gælder.

Hvis du splejser James Bond og MacGyver, og drysser en gang charme og unik kvindetække – mere end Bond – udover det hele, så har du Special Agent Dale Cooper!

“How’s Annie”

4. Brenda Chenowith: Six Feet Under   http://www.imdb.com/title/tt0248654/

Hvis i synes Brenda er fucked up, så tjek lige hendes forældre – OG hendes bror – ud!

Jeg skiftevis elsker og frustreres ved Brenda.

Jeg elsker hende, fordi hun virkelig gør en indsats for at passe ind, fordi hun uden sammenligning er den sejeste karakter i serien, fordi hun er den med mest negativ ballast, og som alligevel formår på den ene eller anden måde at hive sig selv op af sølet.

Hun bli’r budt en masse skidt af alle folk tæt på hende, så det er et under hun ikke går til.

Da tingene mod slutningen spidser til, så er det hende der har teten og overskudet. Dybt rørende!

Jeg frustreres til gengæld ved hende fordi hun ofte er vildt for meget.

Hun ter sig, og skubber folk langt væk fra sig med hendes væremåde, og hun gennemanalyserer alt, og italesætter hver en sindstilstand. Det er pisseirriterende at se og høre på.

Der er rigtig gode grunde til at hun er som hun er, så hun har min dybeste sympati – osse når hun er allerværst!

“I’m fine.

I think I’m the only one, that can solve any of my problems.”

3. Omar Little: The Wire                                 http://www.imdb.com/title/tt0306414/

Han er så hamrende sej og gennemført cool!

En ensom ulv, der mestrer guerillataktik og som i bund og grund er et godt og hæderligt menneske.

Omar lever efter øje-for-øje princippet, og er sådan set fair.

Han kunne aldrig drømme om at udsætte uskyldige for fare, hvilket er lidt unikt i en narkokrig..!

Han er en god mand, der er tvunget til at være en hård banan…

“You come at the king, you best not miss!”

2. Audrey Horne: Twin Peaks                     http://www.imdb.com/title/tt0098936/

Våde drømme??

…..jaaa det tror jeg vist nok!

Jeg har haft, og har stadig et gigantisk crush på Audrey!!

Samtlige ungersvendes crush på en hvis Pamela i 90’erne, er vand ift. det en Twin Peaks elsker kan mønstre overfor Audrey!

Audrey Horne er indbegrebet af charme, flirt, mystik og forførende elegance!

Hun er bundnaiv, men samtidig handlekraftig når det gælder.

Hun er en fantastisk karaktér, og et af de sikreste kort på min top 10 liste.

“Maybe he’ll realise I’m the woman of his dreams”!

 1.  Tony Soprano: Sopranos                                 http://www.imdb.com/title/tt0141842/

Alletiders bedste seriekarakter, Tony Soprano, punktum, slut, finale!

James Gandolfini, jeg hylder dig til evig tid – R.I.P!

Han er så kompleks og flersidig, og du elsker ham det ene øjeblik, og noget nær hader ham det næste.

Tony Soprano er leder af New Jersey mafiaen, og skal konstant forsvare sin magtposition, samt være familiemenneske oveni.

Han er et egocentrisk røvhul, der dræber og knepper sig igennem alle seks sæsoner af min personlige yndlingsserie, men han er samtidig kærlig familiefar, der dog til tider har svært ved at vise det på en konstruktiv måde…

Han kan ikke helt forlige sig med, at hans søn er lidt af et skvat, eller at hans datter ikke vil følge hans planer for hende…

…..også er der jo hans angstanfald!

Det er en sand genistreg fra manusgeniet David Chase!

Tonys samtaler med psykologen, Dr. Melphi, giver et særligt indblik i karakteren, og giver Gandolfini muligheden for at jonglere med hele følelsesregistret.

Scenerne viser hans sande jeg – aggresivitet, sårbarhed, arrogance, frygt, hovmod, ængstlighed og kærlighed.

Det fås ikke bedre!!

“A wrong decision is better than indecision”

Afrunding:

Nå…

Jeg endte op med en del af de “sikre karakterer”, som med garanti osse figurerer på mange andres lister.

Der er nogen karakterer du bare ikke kan komme udenom, også er der dem som rører noget hos os individuelt – dem hvor man kan få diskussioner igang, fordi sådan noget som det her er så subjektivt som noget kan være…

Jeg har hygget mig med listen, og samtidig revet anseelige mængder hår ud af hovedet i barnlig frustration over at måtte udelade nogle fantastisk karakterer.

Kill your darlings – livet er hårdt!

Boblere (den er lang!):

Leland Palmer: Twin Peaks

Tobias Beecher: OZ

John Luther: Luther

Ruth Fisher: Six Feet Under

Don Draper: Mad Men

Gyp Rossetti: Boardwalk Empire

Mike Ehr….: Breaking Bad

Gus Frings: Breaking Bad

Pivert: Klovn

Albert Rosenfeldt: Twin Peaks

Hank Schrader: Breaking Bad

Rust Cohle: True Detective

Tywin Lannister: GoT

Carmela Soprano: Sopranos

Christopher Moltisanti: Sopranos

Paulie Walnuts: Sopranos

Bubbles: The Wire

IP: Rejseholdet

Tom Hardy: The Take

Meryl Streep: Holocaust

Tyrion Lannister: GoT

Cpt. Winthers: Band Of Brothers

Nelson Van Alden: Boardwalk Empire

Richard Harrow: Boardwalk Empire

Jimmy Darmody: Boardwalk Empire

Al Capone: Boardwalk Empire

Stringer Bell: The Wire

Roger Sterling: Mad Men

Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *