Årets Film 2019

Filmåret 2019 var et meget stærkt filmår. Et virkelig stærkt filmår.

Faktisk har det været svært at kreere en Top 10 over de bedste film.

For Jacob, Andreas og René måtte kun putte 10 film hver af deres lister…

Her er deres bud på Årets Film 2019:

Jacob:

     10. Marriage Story (USA)

af Noah Baumbach (Drama)

Et velspillet, solidt, og emotionelt skilsmissedrama, var hvad Noah Baumbach gav os med denne perle af en Netflix-film. Ikke en finger at sætte på den.

9. Onkel (Danmark)
af Frelle Petersen (Drama)

En af årets store overraskelser. Onkel er noget så sjældent som et bevægende sønderjysk landmands-drama. Filmen syder af autencitet, varme og ægte følelser.

     8. Midsommar (USA)

af Ari Aster (Horror/Drama)                                                                                                           

En visuel tour de force, man går fra biografen med ubehag i kroppen og mistanke om, at colaen var spicet op med euforiserende svampe. Et vanvittigt gysertrip.

     7. Us 

af Jordan Peele (Horror/Thriller)                                                                                                   

Jordan Peel’s opfølger til Get Out, er en grum og original gyser. Som Midsommar har den en fabelagtig visuel side, og filmens hævngerrige doppelgängers er voldsomt uhyggelige!

     6. Paddleton (USA)

af Alex Lehman (Komediedrama)                                                                                                             

Et rigtig fint lille Netflix-drama, om et nært venskab mellem to skæve nabo-eksistenser. En både rørende og til tider morsom film. Mark Duplass og Ray Romano er desuden ypperlig castet i de bærende roller.

     5. Glass (USA)                

af M. Night Shyamalan (Horror/Drama)                                                                                                      

Night Shyamalan fik et fortjent comeback med thrilleren Split. Han følger fint op med Glass, en superheltefilm som er dejlig jordnær, set i forhold til Marvels uendelige strøm af opblæste forlystelsesparker. Dejligt at have Shyamalan tilbage!

4. Mid90s (USA)                                                                                                         

af Jonah Hill (Drama)                                                                                                                 

Jonah Hill debuterer som instruktør, med et hudløst ærligt portræt af et skatermiljø i midt-halvfemsernes Los Angeles. Filmen har, som dens forbillede Kids, en dejlig autentisk tone. Den er varm og rørende, og formår på sin korte spilletid, at opnå dybde i samtlige karakterer.

     3. Dronningen (Danmark)

af May el-Toukhy (Drama)                                                                                                         

En isnende dansk film, med en storspillende Trine Dyreholm i hovedrollen. Jeg sad neglet til sæddet, og kunne mærke den i kroppen bagefter. Altid en god ting.

     2. Once Upon a Time… in Hollywood (USA)

af Quentin Tarantino (Komediedrama)                                                                                                 

2019’s mest ventede film levede i høj grad op til forventningerne. Et filmisk festfyrværkeri, som kun Tarantino kan skrue det sammen. skuespilpræstationerne var vanvittige, og filmens klimaks sprang alle forventninger. Jeg gik storsmilende ud af biografen.

  1. Joker (USA

af Todd Phillips (Drama)                                                                                                         

Årets film er for mig Todd Phillips’ Joker. Et dystopisk mørkt drama om en mands forfald, tilsat et sublimt soundtrack, overdådige billeder, og en storspillende Joaquin Phoenix. Den har delt vandene, men for mig, var det bare en af de film som gik rent ind.

Årets skuffelse:

 The Irishman (USA)

af Martin Scorsese (Gangsterdrama)

Jeg havde i den grad set frem til et nyt gangster-epos fra Scorsese, og så med De Niro, Pacino og Pesci. Det kunne kun blive vildt! Desværre blev den ellers udmærkede fortælling (der dog manglede noget vildskab), spoleret af en decideret uheldig foryngelses-trend. De Niro’s yngre ansigt mindede mig om Spielbergs Tintin (men det var jo netop en animationsfilm!). Samtidig bevægede den legendariske skuespiller sig, med sin 75 årige krop, gumpetung rundt. Sammenlagt hev det mig fuldstændig ud af historien. En trist udviklingen for filmmediet, vi må håbe det bliver ved dette mislykkede eksperiment.

Andreas:

René: 

Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *