A Hidden Life (biograf anmeldelse)

Originaltitel: A Hidden Life. Instruktør: Terrence Mallick. Produktionsår: 2019. Genre: drama. Biografpremiere: d. 13. februar 2020.

Filmen blev set i Øst For Paradis, Aarhus

Træk vejret dybt, helt ned i lungerne. Hold det nede i lungerne et kort øjeblik. Pust derefter lige så stille ud.

af René Buchtrup

Så er du for alvor klar til filmen “A Hidden Life”.

I i østrigske bjergtoppe ligger den idylliske landsby, Radegund, hvor bønderne, Franz og Fani, lever med deres børn.

Alt ånder fred og idyl, indtil 2. verdenskrig viser sit grimme ansigt.

Alle mænd skal sværge troskab for nazisterne og kæmpe for Hitler. I første omgang gennemfører Franz. Han gør det for familiens skyld. I anden omgang kan hans moral ikke presses længere. Franz ryger derfor i et fængsel nær hanshans landsby, dernæst i en enmands celle i Berlin, hvor han skal ende sine dage.

Hans advokat begriber ikke, hvorfor Franz ikke gerne vil være fri. Han skal blot underskrive et dokument, hvor han sværger sin troskab til sit fædreland. Men Franz nægter. For som han ytrer, så er han allerede fri.

For en gang skyld har den aldrende auteur, Terrence Mallick, kreeret et enkelt og simpelt værk, der ikke føles alt for abstrakt og uoverskueligt.

Og så er det alligevel er classic Mallick som vi kender ham fra hans tidligere film.

For med Mallick har troen og det åndelige aspekt altid haft stor betydning. Bl.a. i mastodontværket, “The Tree Of Life”, hvor hele livets kreation, får sin betydning i en fortælling om en familie fra Texas.

“A Hidden Life” er baseret på virkelige hændelser. Om bonden, der nægtede at hjælpe “Anticrist”, Hitler, som han mente var rendyrket ondskab.

Dilemmaet hænger tungt over Franz’ gennem filmen: skal han give op, så han kan genforenes med sin familie igen, eller skal han holde fast og gå i døden for sin egen overbevisning og tro?

Franz’ svære situation rammer også familien hårdt hjemme på gården. De øvrige landbybeboere spytter og råber skældsord efter Fani, stjæler familiens roer på marken og børnene kaster sten efter de uforstående børn.

Fani støtter hendes mand og bakker op om den beslutning han end vil tage. Selvom hun er frustreret og bange, ved hun inderst inde også hvad den rigtige beslutning skal være i sidste ende.

Terrence Mallick lefler bestemt ikke for sit filmpublikum. Han kræver at man sætter sit til rette med ro og åbenhed i sindet, inden man går i gang med “A Hidden Life”. For det næsten tre timer lange drama, handler ikke så meget om nogle enkelte personer, man følger og lærer bedre at kende. Det handler som sådan mere om en ideologi, der er højere og større end menneskene selv.

Naturen er måske den helt store stjerne i filmen, og kamreaarbejdet med de mange vinkler af store betagende bjerge, vilde skove, frodige græsmarker og vilde vandfald og floder, giver tid til den fordybelse der kræves for at filmen giver mening. Det er næsten så dvælende og afslappende, at David Attenboroughs sprøde fortællerryst, er det eneste der mangler for at give billedsiden modstand.

Vi må nøjes med August Diehls stemme som Franz, og hans forundring over den verden han befinder sig i.

Filmen føles dog lang. Aldrig kedelig og unødvendig. Heller ikke langtrukken. Bare lang.

Måske fordi at filmen er så enkel og ligetil, og alligevel så kompleks. Fordi at Franz’ voiceover er ved at kamme over en smule, og den, til tider, belærende måde han fortæller hvordan vi alle burde opføre os.

Det er storladen poesi om eksistens, oprindelse og spiritualitet.

Men Mallick står fast og giver sit bud på en meditativ, flot og naturskøn fortælling, om det rigtige og det forkerte. Han er ikke i tvivl når han formidler at vi alle burde sætte sjælen fri, i stedet for at lænke den.

Pust ind. Pust ud. Lige så stille og roligt. Nu er du for alvor klar til at kaste dig ud i “A Hidden Life”.

A Hidden Life får 4/6:

🔨🔨🔨🔨

Tak til SF Film

Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *